- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viburnum - Viby - Vibæk, Johan Marinus Sørensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3—5-lappede Blade og liniedannede Akselblade. I
Blomsterstanden er Randblomsterne større end
de øvrige, golde og uregelmæssige; Kronen er
hvid, og Frugterne røde. Almindelig V. vokser
almindelig i Krat og Hegn i Danmark og er
temmelig hyppig i Norge indtil 67° n. Br.; den
blomstrer i Maj—Juni. En Varietet, Snebold-
eller Snebolletræ (V. O. var. roseum R.
et S.), hos hvilken alle Blomsterne er golde og
hele Standen nærmest kugleformet, dyrkes
meget almindelig i Haver i Danmark og Norge.
En anden Varietet, V. O. var. edule Michx. (i
Nordamerika), har spiselige Frugter. Flere
fremmede V.-Arter benyttes som Prydbuske. En af de
almindeligste er V. Lantana L. (Tysk Hyld),
der har hele og paa Undersiden graafiltede
Blade uden Akselblade og sorte Frugter. Den
vokser i Mellem- og Sydeuropa; dens Ved
(Tyrkisk Pibetræ) anvendes paa
forskellig Vis. V. Tinus L. (se Fig.) med hele,
læderagtige og stedsegrønne Blade og sorteblaa
Frugter findes i Middelhavslandene og er en
almindelig i Koldhus og Stue dyrket Prydplante (se
nedenfor).
A. M.

De løvfældende Arter af V. er alle
anvendelige i Busketter. V. americanum Mill.,
Nordamerika, har mørkerøde Bær, V. Lantana L.,
Europa, koralrøde, senere sorte, Bær, V. L.
macrophyllum
udmærker sig ved større Blade,
V. Lentago L., Nordamerika, ved ret anselige
Halvskærme, Bærrene blaasorte, V. Opulus
roseum
, hos hvilken Blomsterstanden er
kugleformet i Modsætning til hos Arterne, der har
flade Halvskærme med golde Blomster kun i
Randen. Formering sker ved Frø eller ved
Aflægning, og de taaler alle Beskæring, som
kan være nødvendig af Hensyn til Formen. V.
O. roseum
anvendes tillige til Drivning, og
dertil benyttes 3-aarige Planter, der sidste Aar
før Drivningen dyrkes i Potte. Drivning kan
begynde i Jan. ved 15° C., og samtidig skæres
Aarsskuddene ned over kraftige Knopper. V.
Tinus
dyrkes som stedsegrøn Prydplante i
Koldhus med Udflytning paa Friland om Sommeren.

De anvendtes tidligere ogsaa til Drivning for
Blomsternes Skyld, som benyttedes til Binderi.
Formering sker ved Stiklinger.
P. F.

Viburnum Tinus.
Viburnum Tinus.


Viby, 1) Sogn, Sogne- og Stationsby i det
østlige Nørrejylland (Ning Herred, Aarhus
Amt). Sognet, som grænser til Aarhus
Kommune, er efterhaanden formindsket ved
gentagne Indlemmelser af Arealer i Købstaden
(Frederiksbjerg, Marselisborg m. m.), omfattede
(1925) 1083 ha med 5076 Indbyggere (1921: 3684,
1911: 2104, 1901: 880), altsaa, trods
Formindskelsen af Arealet, en stærk
Befolkningstilvækst. Byen og de andre bymæssige
Kvarterer
(Kongsvang Villaby,
Rosenvænget og Rosenvang samt V. Stationsby med V.
Terp), der maa betragtes som en Forstad
til Aarhus, havde (1925) 4238 Indbyggere. Der
er her Kirke (4 km SV. f. Aarhus
Domkirke), Præstegaard, 2 Skoler, hvoraf den ene
(opført 1916) med 10 Klasser, Forsamlingshus,
Fattiggaard, Gasværk, anlagt 1912 af
Kommunen; Vandværk (1910) og Elektricitetsværk
(1912), begge privat anlagte; endvidere
Diakonissestiftelsens Optagelseshjem »Sichar« for
Kvinder, oprettet 1898, og det af Enkefru
Budde 1903 oprettede Børnehjem. Af Fabrikker
og industrielle Anlæg maa først og
fremmest nævnes Fællesforeningen for
Danmarks Forbrugsforeningers store Fabriksanlæg,
omfattende Reb-, Sæbe-, teknisk-kemisk- og
Margarinefabrik med c. 300 Arbejdere; desuden
er der samme Forenings Mejeri, Savskæreri
med c. 20 Arbejdere, Træskofabrik,
Dampsnedkeri, Cementstøberi, Tegl- og Kalkværk, Mølleri
(Magdalenemøllen), Tøjrensningsanstalt;
Købmandsforretninger samt mange andre
Handlende og Haandværkere. Byen har 2 Jernbane- og
Telegrafstationer, hvoraf den ene, »V. Nord«
paa Aarhus—Hammel—Torsø-Banen, den anden
paa Aarhus—Odder—Hov-Banen samt
Postekspedition. — I V. er der 1906 af
Forbrugsforeningerne rejst et Mindesmærke med Buste af
Provst H. O. Sonne, der 1866 stiftede den
første af disse Foreninger i Danmark, og samme
Aar afsløredes en Statue af Politikeren Lars
Bjørnbak, som 1857 her oprettede en (senere
nedlagt) Folkehøjskole.

2) Stationsby i det østlige Sjælland (Syv
Sogn, Ramsø Herred, Kjøbenhavns Amt), ligger
11 km S. f. Roskilde og 14 km NV. f. Kjøge.
Den havde 1925 766 Indbyggere (1921: 714, 1911:
404); der er her Skole, Mølle, Andelsmejeri,
Margarinefabrik m. m. samt Handlende og
Haandværkere. V. er Station paa Jernbanen
Kbhvn—Korsør (mellem Roskilde og Ringsted)
og har Telegrafstation samt Postekspedition.
M. S.

Vibæk, Johan Marinus Sørensen,
Forstander for Købmandsskolen i Kjøbenhavn
og den dermed sammensluttede Niels Brock’s
Handelsskole. V. er født i Bordrup ved Varde
den 10. Juni 1873 og blev cand. mag. i 1899.
Allerede i 1901 blev V. knyttet til
Købmandsskolen, fra 1906 som Overlærer og fra 1920 som
Forstander, og har gjort et betydeligt og
dygtigt Arbejde for Skolens Udvikling ligesom for
Handelsstandens teoretiske Dygtiggørelse som
Helhed, ikke mindst ved Oprettelse af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free