- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
75

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vickers, Edward - Wickersheimer, Charles Adolphe Ernest - Wickham - Wickhoff, Franz - Wicklif, Johm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprettet under Napoleonskrigene beskæftigede
Firmaet sig i Begyndelsen kun med
Fremstilling af Jern og Staal. Først i 1880’erne gik det
over til selv at fabrikere Krigsmateriel i Stedet
for at levere andre Fabrikker Materialerne
dertil. Ved Overtagelsen af en Række Fabrikker
blev Firmaet i Stand til at levere komplette
Krigsskibe med Panser, Kanoner og Maskiner,
og det ydede i de følgende Aar et betydeligt
Bidrag til Udviklingen af det moderne
Krigsskib. Den første Ordre paa Kanoner til den
engelske Marine kom i 1888 og var paa 250000
£ St. Samme Aar kunde man forelægge en
Prøve af en Panserplade, der var alle hidtil
af det engelske Admiralitet prøvede
Panserplader overlegen. I 1856 overtog Edward V.’s
Søn, T. E. V., den tekniske Ledelse; han
efterfulgtes i 1915 af sin Broder Albert V. Paa
Værkerne i Sheffield fabrikeres nu
Skibsaksler, Hjulbandager, Kanoner og
Panserplader. Paa Værkerne i Barrow-in-Furness
fremstilles alle Typer af Skibe til Krigs- og
Handelsmarinen, medens Værkerne i Erith
fabrikerer Skyts af enhver Art samt
Værktøjsmaskiner, Cementmaskiner etc. Til V.-Koncernen
er i øvrigt knyttet et Antal Fabrikker, der
fremstiller Jernbanemateriel, Sporvejsmateriel, Dele
til Automobiler, Landbrugsmaskiner,
Bryggerimaskiner, Kraner etc. Foruden til den engelske
Marine har V. leveret Krydsere til Rusland og
Japan, og inden Verdenskrigens Udbrud
leverede man alle Undervandsbaade til den
engelske Marine. Under Verdenskrigen ydede V. sit
Land uvurderlige Tjenester, idet man ikke blot
ved Leveringer direkte bidrog til at afhjælpe
Englands Mangel paa Fabrikker til
Fremstilling af Skyts, men ogsaa — ved Udlaaning af
Tegninger, Patenter, Arbejdsplaner og
Personale — var med til Omdannelsen af en Række
Værker til Ammunitionsfabrikker. I Løbet af
Krigen leverede V. alene til den engelske
Marine 4 Slagskibe, 4 lette Krydsere, 3 Monitorer,
53 Undervandsbaade m. m. til et samlet
D-placement paa c. 200000 t. Foruden
Nykonstruktioner udførtes omfattende
Rekonstruktioner og Reparationer paa 137 store Skibe. Paa
Værkerne i Erith og Wolseley fremstillede man
henved 2400 Stkr Kanonaffutager. I omtrent alle
de britiske Undervandsbaade, der byggedes
under Verdenskrigen, anvendtes V.’s Oliemotorer.
20 førende Ingeniørfirmaer arbejdede efter V.’s
Model. Værkerne i Barrow og Ipwich
fremstillede 110 Oliemotorer med i alt 128500 H. K.
Sheffield Værkerne leverede foruden
Panserplader til Marinen i alt 9078 Kanoner og
Haubitser af forskellig Størrelse. Før Krigen
leverede dette Værk i Gennemsnit 15 færdige
Kanoner og Haubitser om Maaneden; i 1918 var
dette Tal steget til 277. De forskellige Værker
modtog i alt under Verdenskrigen Ordrer paa
621600000 Granater af forskellig Slags. Der
leveredes endvidere 3 store og 6 mindre Luftskibe
foruden 26 Balloner. I Aaret før Verdenskrigen
leverede V. 26 Aëroplaner, medens Firmaet ved
Krigens Ophør var kommet op paa det
tredobbelte Antal om Ugen. Endvidere paatog man
sig Fabrikationen af Magneter og andre
Reservedele til Benzinmotorer til Aëroplaner. Før
Krigen importeredes saadanne Magneter fra
Tyskland,, og det tyske Monopol satte England
og de allierede Magter i en alvorlig
Forlegenhed ved Krigens Udbrud, da man kun havde et
ringe Lager til Fremstilling af nye
Aëroplanmotorer. V. startede da British Lightning &
Ignition Co. Works, og efter mange Forsøg
lykkedes det at opdage Hemmeligheden ved
Fremstillingen af disse Magneter, saaledes at denne
vigtige Industri nu er uafhængig af
udenlandske Forsyninger. Man konstruerede ogsaa de
saakaldte »Paravanes«, ved hvis Hjælp baade
Handels- og Krigsskibe er i Stand til at
gennemsejle minebestrøede Farvande. Under
Verdenskrigen naaede V. op til samtidig at
beskæftige 107000 Arbejdere, og der udbetaltes
under Krigen i alt c. 46 Mill. £ St. i
Arbejdsløn. Efter Verdenskrigen er de paagældende
Fabrikkers Produktion paa Grund af
Washington-Konferencen i væsentlig Grad blevet omlagt
og taget i Fredens Tjeneste. V. har i udstrakt
Grad vist Arbejderforsorg ved Oprettelse af
Arbejderboliger, Hospitaler, Skoler og Teatre.
C. H. R.

Wickersheimer [vikærsæ’mæ.r], Charles
Adolphe Ernest
, fr. Medicinalhistoriker og
Bibliotekar, f. 12. Juli 1880 i Bar-le-Duc (Meuse).
W. tog Doktorgraden 1905 med den i flere
Oplag udkomne La Médecine et les Médecins en
France à l’époque de la Renaissance
. Han
ansattes derefter i det medicinske Fakultets
Biblioteker i Paris, gjorde 1906—08 Tjeneste ved
Universitetsbiblioteket i Jena og 1908—09 ved
medicinsk-historisk Institut i Leipzig,
udnævntes 1909 til Universitetsbibliotekar i Paris,
overflyttedes 1910 til Académie de Médecine’s
Bibliotek, og blev, efter at have gjort
Verdenskrigen med, Universitetsbibliotekar i Strasbourg.
W., der er prisbelønnet 1905 af Fakultetet, og
1916 af Akademiet, er Æresmedlem af flere
udenlandske medicinsk-historiske Selskaber og
Institutter, og sidder i flere historiske
Statskommissioner. Han har udfoldet en rig litterær
Virksomhed og især beskæftiget sig med den
franske Medicins Historie i Middelalderen og
med Udgaver af Haandskrifter (Les Anatomies
de Mondino Luzzi et de Guido de Vigevano
,
1926).
J. S. J.

Wickham, se Whickham.

Wickhoff, Franz, østerrigsk
Kunsthistoriker, f. 7. Maj 1853 i Steyr, d. 6. Apr. 1909 i
Venedig. W. blev 1880 Kustos ved det
østerrigske Museum for Kunst og Industri, 1885
Professor ved Wiens Universitet. Med mægtig
Viden og Alsidighed paa Kunstens Omraader
forbandt W. en klar videnskabelig Metode;
systematisk og nøgtern lod han de historiske
Kendsgerninger og Iagttagelserne tale fremfor
æstetiske Betragtninger. Mange Arbejder i hans rige
Produktion har da ogsaa haft grundlæggende
Betydning; særlig højt sættes hans »Die Wiener
Genesis« (1895).
A. Hk.

Wicklif [’wik€if] (Wiclif, Wyclif og
andre Former), John, engelsk Teolog og
Kirkemand og Forløber for Reformationen, f.
omkring 1330 (eller 1324) i eller i Nærheden af
Landsbyen Wycliffe i Yorkshire, d. 31. Decbr
1384. Trods den store Betydning, W. har haft,
er hans Livsløb dog ikke kendt paa alle
Punkter. Om hans første Ungdom vides intet. 14 Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free