Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wicklif, Johm - Wicklow - Wicklow - Wickram, Jörg - Vicksburg - Wicksell, Johan Gustaf Knut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I—II [1873]; R. Buddensieg, »J. W. und
seine Zeit« [1885]; R. L. Poole, W. and
Movements for Reform [1889]; Fr. Nielsen,
»Kirkehistorie«, I [1902]).
A. Th. J.
Wicklow [’wik£ou], County i det sydøstlige
Irland i Provinsen Leinster i den irske Fristat,
grænser i Ø. til St. Georgskanalen, i N. til
Dublin, i Vest til Kildare og Carlow, og i S.
til Wexford. Areal 2024 km2 med (1926) 57583
Indbyggere, 28,4 pr. km2. Landet er kendt som
en af Irlands mest maleriske og naturskønne
Egne. Kysten er klippefuld, har meget faa
Indskæringer, men mange farlige Sandbanker,
hvorfor der kun findes faa Havne. Vigtigst er
W. og Arklow. Det Indre er opfyldt af W.
Mountains, der danner den ene af Irlands 4
større Bjerggrupper. Bjergenes Længderetning
gaar fra NØ. til SV. De højeste Partier er
Lugnaquilla (926 m) med militær Øvelsesplads,
og Kippure (754 m). Dybe Pasdale (Glens)
gennemskærer Bjergene; de berømteste er
Glendalough, Devils Glen, Dargle, Glencree,
Glen of the Downs, Glenmalure og Ovocas
smukke Dal. De vigtigste Vandløb er Slaney og
Ovoca (Avoca). Der findes mange smukke
Smaasøer i Bjergdalene (Lough Dan, Bray, Tay eller
Luggelaw og Loughs of Glendalough). Dublin
faar en Del af sin Vandforsyning fra en kunstig
Sø ved Roundwood i Vartrydalen. Klimaet er
saa mildt, at Myrte og Jordbærtræ (Arbutus
Unedo) trives paa Friland. Bjerggrunden
bestaar af Granit, kambro-siluriske Skifre og
Kvartsit samt Felsit og Diorit. Landets højere
Dele dækkes af Hede, Mose og Græsgange. Der
findes ret betydelige Skovarealer (c. 4 % Skov).
20 % er Agerland og 44 % Græsgange. Der
dyrkes mest Havre og Kartofler; Kvægavlen
gaar stadig frem paa Agerbrugets Bekostning.
Landbruget er vigtigste Erhverv overalt
undtagen i Ovocadalens Minedistrikter.
Bjergværksdriften er ikke betydelig. Der brydes Blymalm
ved Laragh, Kobber i Ovocadalen, Granit,
Diorit (til Brolægning) samt lidt Tinsten. Guld er
fundet paa sekundært Leje i Flodgrus, N. f.
Croghan Kinshela ved Grænsen mod Wexford.
W. er Sæde for Havfiskeriet. Befolkningen er i
Aftagende paa Grund af Emigration. 1841
fandtes 126143 Indbyggere, 1891: 64492, 1911: 60711
og 1921: 57583, hvoraf 80 % er Landboere. 79
% er Katolikker. Hovedstad er W.
M. H-n.
Wicklow [’wik£ou], By i det sydøstlige
Irland, Hovedstad i W. County, ved Vartrys
Munding i St.-Georgskanalen, har en lavvandet
Havn, Handel med Kul, Tømmer, Jern og
Skifer, Eksport af Korn, Blymalm og
Sprængstoffer. Velbesøgt Badested med smukke
Klippepartier ved Kysten. (1926) 3027 Indbyggere.
M. H-n.
Wickram [’vekram], Jörg, tysk Forfatter,
f. omkring 1520, vistnok i Colmar,; d. før 1562.
Han udgav først Fastelavnsspil og Dramaer —.
»Die zehen Alter« (1531), »Das Narrengiessen«,
»Det trew Eckart« og især »Vom verlornen
Sohn« (1540), der viser ham som en Tilhænger
af Reformationen. 1546 virkede han som
Mestersanger i sin Fødeby og oprettede en
Sangerskole, fra 1555 var han Stadsskriver i
Burgheim. Han grundlagde den tyske Prosaroman:
»Der jungen Knaben Spiegel« (1554) og »Der
Goldtfaden« (1557, udgivet paa ny af Cl.
Brentano 1809) og skrev den meget yndede
Underholdningsbog »Das Rollwagenbüchlein« (1555).
udgivet paa ny af H. Kurz (1865) og af K.
Pannier (Reclam 1346). Den kan endnu more.
»Werke«, udgivet af J. Bolte og W. Scheel
(8 Bind, Stuttgart 1901-06). (Litt.: Aug.
Stöber, »J. W.« [1866]; W. Scherer. »Die
Anfänge des deutschen Prosaromans und J. W.
v. Colmar« [1877]; Erich Schmidt, »Zu
J. W.« i »Archiv für Literaturgeschichte«, VIII).
C. B-s.
Vicksburg [’viksbəg], By i U. S. A.,
Mississippi, ligger 60 km Vest for Jackson paa venstre
Bred af Mississippi. (1920) 18072 Indbyggere.
V., der er Statens største og vigtigste By,
ligger i en frugtbar, bomuldsdyrkende Egn og har
en af de vigtigste Flodhavne mellem New
Orleans og St. Louis. Bomuld udføres herfra
med Floddamper til New Orleans og Memphis.
I V. drives Maskinværksteder og Fabrikation
af Bomuldsfrøolie. Der findes en Bomuldsbørs.
V. er opkaldt efter en Metodistpræst Vick, som
grundede en Nybygd her i 1811. Under
Borgerkrigen blev V., der ligger paa en temmelig høj
og stejl Klint (bluff), stærkt befæstet af
Sydstaterne og afslog flere Angreb; men 4. Juli
1863 maatte den overgive sig til General Grant
med en Besætning paa 37000 Mand.
(H. P. S.) G. Ht.
Wicksell [vik’sæl], Johan Gustaf Knut,
svensk Socialøkonom og Finansteoretiker, f. 20.
Decbr 1851 i Sthlm, d. 3. Maj 1926. Efter at
W. havde studeret Matematik nogle Aar, blev
hans Interesser stedse mere dragne til Studiet
af de økonomiske og sociale Spørgsmaal. Den
første Frugt af disse Studier var et Foredrag,
holdt i Uppsala 1880, om »Samhällsolyckornas
vigtigaste orsak och botemedel«, hvis radikale
Anbefaling af Ny-Malthusianismens Lære om en
vilkaarlig Begrænsning af Befolkningsforøgelsen
og Midlerne dertil virkede som en
Brandfakkel. Klerikalismen og konservativ Borgerlighed
slog sig sammen om at erklære W. for en
farlig Agitator, han fik en Flom af Modskrifter
over sig og maatte desuden døje en Advarsel
fra Universitetet. Sine Kritikere imødegik W.
i det dialektisk fortræffelig formede »Svar till
mina granskare« (1880), hvorefter han
uddybede sine Anskuelser i de kernefulde
Afhandlinger »Om utvandringen, dess betydelse och
orsaker« (1882) og »Om prostitutionen« (1887),
der ligesom de tidligere Skrifter gav Bidrag til
Belysning af Befolkningsspørgsmaalets
forskellige Sider. 1885—89 rejste W. i forskellige
Lande og fremlagde sine videnskabelige Resultater
i Monografierne: Ȇber Wert, Kapital und
Rente« (Jena 1893), »Finanzteoretische
Untersuchungen« (smst. 1896) og »Geldzins und
Güterpreise« (smst. 1898). Disse Skrifter skabte ham
ikke blot et Navn uden for hans Fædreland,
men dokumenterede ham som Sveriges
uomtvistelig mest fremragende teoretiske
Socialøkonom i Samtiden. 1895 havde han taget, den
filosofiske Doktorgrad for at habilitere sig som
Docent i Socialvidenskab. Man vilde imidlertid
ikke give ham denne Stilling, fordi han ikke
havde juridisk Embedseksamen. 1899 tog han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
