- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
78

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wicksell, Johan Gustaf Knut - Vico, Enea - Vico, Francesco de - Vico, Giovanni Battista - Vico del Gargano - Vico Equense - Vicogne-Uld - Vicomte - Vicq-d'Azyr - victor - Victor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa denne og fik derpaa samme Aar Docenturet
i Nationaløkonomi og Finansret i Uppsala.
Endelig blev han efter megen Modstand 1901
ekstraordinær, 1904 ordinær Professor i Lund.
Hans »Föreläsningar i nationalekonomi« og »Om
penningar och kredit« (Sthlm 1906) hører til
de betydeligste Bidrag til svensk økonomisk
Videnskab. Som Teoretiker slutter W. sig nær
til den »østerrigske« Skole (Böhm-Bawerk).
Heller ikke efter at han havde indtaget en
Universitetslærers Stilling, gik W. af Vejen
for at udfordre den borgerlige Opinion ved
heterodokse Anskuelser. Saaledes holdt han
i Novbr 1898 i Sthlm et Foredrag af saadant
Indhold, at han af Stockholms Raadhusret blev
dømt til 2 Maaneders Fængsel for
»Gudsbespottelse«. Dommen stadfæstedes af Rigets
Højesteret. Den Sensation, der saaledes skabtes om
hans Navn, blev ikke mindre, da Helsingborgs
Raadhusret Aaret efter afgav den Kendelse, at
W. som Følge af hans aabent udtalte Mangel
paa Respekt for kirkelige Læresætninger
savnede »tillräcklig medborgerlig dygd« til at være
Jurymand, en Beslutning, der vakte en Storm
af Indignation i Landet, og som ogsaa af
overordnet Instans blev underkendt. I forskellige
mindre Tidsskriftafhandlinger har W. leveret
fortræffelige Bidrag til Drøftelse af aktuelle
teoretiske og praktiske Problemer.
(K. V. H.). J. D-n.

Vico [’viko] (Vicus), Enea, italiensk
Kobberstikker, f. i Parma 1523, d. c. 1570 i
Ferrara. V., Elev af Barlacchi i Rom, var en
ypperlig Kobberstikker af den Marc-Anton’ske
Skole; han arbejdede bl. a. for Cosimo I i
Firenze (Stik efter Michelangelo) og i Venedig og
skrev om Møntkunst (1555—57) og om romerske
Kejserinder (egenhændige Illustrationer). —
Blandt hans over 500 Plader (herunder Vaser,
Gemmer, Dragter, Ornamenter m. v.)
fremhæves Portrætstik af Cosimo, Maria af Aragonien,
Karl V, Sabinerindernes Rov, Forkyndelsen og
Paulus’ Omvendelse. Kobberstiksamlingen i
Kbhvn ejer c. 60 Blade af V.
A. Hk.

Vico, Francesco de, italiensk Astronom,
f. 19. Maj 1805 i Macerata. d. 15. Novbr 1848 i
London, Jesuit 1823, var fra 1835 Assistent ved
Observatoriet Collegio Romano og blev 1839 dets
Direktør. 1848 forlod V. sammen med
Jesuitterne Rom, besøgte Paris og England og rejste
over til Amerika, men vendte snart tilbage til
London, hvor han døde af Tyfus. V. har
skrevet talrige Afhandlinger, bestemt Rotationstiden
af Venus, observerede Saturns Ringsystem, men
mest bekendt er han bleven ved sin Opdagelse
af 6 Kometer i Aarene 1844—46, hvoraf de 4
1846. Fra Kongen af Danmark fik han 4 Gange
i dette Aar Guldmedaille for sine Opdagelser.
Den første af de 6 Kometer var periodisk med
en Omløbstid af 5 1/2 Aar, men blev først funden
igen af Edward Swift 20. Novbr 1894. Den anden
af de 1846 fundne er ogsaa periodisk med en
Omløbstid af 76 Aar.
J. Fr. S.

Vico, Giovanni Battista, italiensk
Filosof (1668—1744), levede og virkede som
Professor i Napoli; blandt hans Værker maa
fremhæves: De antiquissima Italorum sapientia
(1710), De uno universi iuris principio et fine
meo
(1720) og navnlig Principi di una scienza
nuova
(1725, senere omarbejdet 3. Udg. 1744);
hans samlede Værker er udgivet i Napoli
1858—69. V. var paavirket af Francis Bacon, men var
navnlig præget af Platon, ganske særligt af
Renaissancens Nyplatonikere, og Modstander af
Cartesianismen. Gud er den uendelige Kraft,
Villie og Erkendelse, hvorfra Mennesket, det
endelige Væren er udgaaet, fjernet ved
Syndefaldet, der kræver en Renselse gennem
Udvikling af de platoniske Dyder: Klogskab,
Selvbeherskelse og Styrke; i Følge sin Oprindelse
føres da Mennesket gennem Erkendelsen af
Tingene i den sanselige Verden til at skue dens
evige Orden i Gud, bestemt af metafysiske
Kraftpunkter, der ikke har selvstændig
Eksistens, men er Udstraalinger af den
guddommelige Virken. Den Enhed, der saaledes behersker
al menneskelig Tænkning, betinger Menneskers
Plandlinger og fremkalder en Følelse af
Fællesskab, hvorpaa Samfundet hviler, idet det
guddommelige Forsyn, der virker i alle Handlinger,
gennemtrænger Menneskehedens hele
Udviklingshistorie. Ud fra sin platoniske Humanisme
bliver V. Grundlæggeren af Historiens Filosofi
i nyere Tid, hvis Hovedtræk er Tanken om en
Række Udviklingsperioder i Slægtens Historie,
ikke om et jævnt og uafbrudt Fremskridt.
(Litt.: B. Croce, La Filosofia di G. V., 1911).
W. N.

Vico del Gargano, By i det sydlige Italien,
Provins Foggia, ligger 45 km ØNØ. f. San
Severo paa den nordlige Skraaning af Monte
Gargano. (1911) 9220 Indb. V. G. har
Savværker, Garverier og Oliemøller.
(H. P. S.). C. A.

Vico Equense [-e’kuense], By i det sydlige
Italien, Provins Napoli, ligger 6 km SV. f.
Castellamare di Stabia paa Sydsiden af
Napoli-Bugten og paa højre Bred af Arco. (1911)
11135 Indbyggere. V. E. har smukke
Omgivelser og driver Fiskeri, Vinavl og
Kniplingsindustri. Den nærliggende lille By Vico, Oldtidens
Vicus Æquanus, ligger paa en Klippe, der
hæver sig op af Havet og har en af Bølgerne
udvasket naturlig Grotte.
(H. P. S.). C. A.

Vicogne-Uld [vi’kånjə-], d. s. s.
Vigogneuld, se Uld.

Vicomte [vi’kå.t] (lat. vicecomes) var
oprindelig Grevens Stedfortræder, men de fleste
V. gjorde sig siden uafhængige. Nu er V. en
ren Titel, der i Rang staar mellem Greve og
Baron.
Kr. E.

Vicq-d’Azyr [’vik-d-a’zi.r], Félix, fransk
Anatom, f. 1748 i Valognes, d. 1794 i Paris.
V. var en fremragende komparativ Anatom;
han blev Medlem af Académie de Médecine
1774 og grundlagde 1776 La Société royale de
Médecine
. I det franske Akademi indtog han
Buffon’s Plads 1778. Han udgav Traité
d’anatomie et de physiologie
1786 og Système
anatomique des quadrupèdes
1792, men arbejdede ogsaa
baade med praktisk Medicin og med
Dyrlægekunst (Médicine des bétes à cornes 1781). Hans
Æuvres complètes udgaves 1805.
J. S. J.

victor (lat.), Sejrherre.

Victor, Navn paa 5 Paver,
1) V. I (189—199) var en myndig Biskop, som
navnlig er kendt for sin Strid med Polykrates

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:54 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free