- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victoria - Victoria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Palatinerhøjen. I lidt senere Tid, henimod
Slutningen af 3. Aarhundrede, indkom den oprindelig
græske Skik at opstille Statuer af
Sejrsgudinden, mest paa Kapitolium. Der fejredes
forskellige Fester for V., og Gudinden blev
overhovedet, da Krigene blev stedse heldigere, en
særdeles yndet Skikkelse. En berømt Statue
viedes af Augustus efter Sejren ved Aktion.
Talrige andre Fremstillinger viser V. snart
kørende paa Triumfvogn, snart svævende,
siddende ved en Krigstrofæ eller staaende paa en
Kugle. Hendes stadige Attribut er Palmegrenen.
H. A. K.

Victoria [vik’tå.rja], Stat i Australiens
forenede Stater, ligger paa Sydspidsen af det
australske Fastland ved Bass Strædet.
Nordgrænsen mod Ny Syd Wales dannes af Murray
River, medens Vestgrænsen mod Sydaustralien
uden Hensyn til Terrainforhold dannes af
Meridianen for 141° ø. L. Den østlige Del af Kysten
er flad med Klitter og Strandsøer, medens
Stejlkyst er overvejende mod Vest. Omtrent paa
Midten skærer sig flere Bugter langt ind i Landet,
deriblandt den indtil 24 m dybe Port Philip, der
danner en stor, for alle Vinde beskyttet
Ankerplads udenfor Melbourne. Som andre Steder i
det østlige Australien har de gamle Sedimenter
været Genstand for bjergkædedannende
Foldning ved Devontidens Slutning. Denne
Bjergkæde nedbrødes atter, og til Tider aflejredes
over de foldede Lag vandrette Jordlag fra
senere Perioder. Ved Midten af Tertiærtiden
var Landet et Peneplan, som kun lidet hævede
sig over Havfladen. Paa den Tid dannedes Bass
Strædet ved Sænkning mellem Brudlinier. I
Pliocentiden foregik en Hævning, og Bass
Strædet forsvandt for atter at gendannes i
Kvartærtiden. Disse Niveauforandringer skete dog ikke
ved simpel Sænkning mellem to Brudlinier. I
Virkeligheden er baade Sænkningsomraadet og
Fastlandet mellem Brudlinierne delt i en
Mængde Flager, af hvilke de dybest sunkne danner
Strædet, medens andre Flager, der er hævet til
forskellig Højde, danner V.’s bakkede og
bjergfulde Indre, et Plateauland, furet af Flodernes
Dale. De højestliggende Dele af V. danner en
bred Plateauryg fra Østgrænsen mod Vest, paa
begge Sider omgivet af lavere liggende Flager.
Nærmest Grænsen af Ny Syd Wales ligger
Monaro Plateauet (Australian Alps) med Mount
Cobberas (1836 m), medens Australiens højeste
Bjergtoppe ligger i Ny Syd Wales umiddelbart
Ø. f. Grænsen. Vest for Mitta River følger
Bogong Plateauet med Mount Bogong (1984 m).
Dette Plateau er opbygget af siluriske og
devoniske Sedimenter, hvorimellem Granitmassiver
rager frem og danner Toppene. Plateauet er
sønderskaaret af dybe Dale med Afløb dels mod
N., dels mod S. og derved opløst i en Mængde
mindre Plateauer, væsentlig af meridional
Retning. Da Flodernes Erosion fra begge Sider
ingenlunde er naaet lige langt ned i Plateauet,
danner Vandskellet (Great Dividing Range) en
meget uregelmæssig og stærkt bugtet Linie. De
dybe Dale gør Egnen uvejsom, og Befolkningen
er endnu meget sparsom. Vest for Bogong
Plateauet ligger Kilmore Lavningen, som skiller det
fra det meget lavere Victoria Plateau, der mod
Vest til sidst taber sig i Slettelandet S. f. Murray
Rivers Munding. Plateauet er opbygget af
palæozoiske Sedimenter, som mod N. delvis er
dækket af tertiære Sedimenter, mod S. af
tertiær Basalt. Det højeste Punkt er Mount
Macedon (1012 m), Vest for Kilmore Lavningen.
Victoria Plateauet byder ingen Hindringer for
Trafikken og gennemskæres af flere Jernbaner. Mod
N. afløses det af et fladt, tørt Sletteland ned
mod Murray River. Ved Sydkysten ligger Cape
Ottway Range og South Gippsland Hills, to
Flager af Jura Sedimenter, som er blevet
liggende i en Højde af 300—600 m. Lavlandet Vest
for Port Phillip er dækket med ung Basalt og
overstrøet med Kratere, af hvilke Tower Hill
synes at have været virksom i sen Tid. Den
frugtbare Jord, som er opstaaet ved Basaltens
Forvitring, gør denne Egn til et af Australiens
vigtigste Agerbrugsegne. Ogsaa Egnen N. og Ø.
for Bugten er meget frugtbar.

Klimaet i V. udmærker sig ved sin milde
Vinter og forholdsvis kølige Sommer. I
Melbourne har Juli 9,3° i Middeltemperatur, Januar
19,7°. Aarets Middelekstremer er ÷ 1,1° og
41,3°. Vinteren kan altsaa bringe let Frost. Om
Sommeren er Temperatursvingningerne større,
og der kan indtræde Perioder med meget stærk
Hede. Echuca ved Nordgrænsen har 9,3° i
Middel for Juli, 25,8° for Januar (Middelekstremer:
÷ 2,8 og 47,0°). Den aarlige Normalnedbør i
Melbourne er 64,7 cm, hvoraf 23 % om
Vinteren, 28 % om Foraaret, 23 % om Sommeren,
26 % Efteraaret. Nedbøren er altsaa meget
jævnt fordelt paa Aarstiderne. Paa Grund af
Sommerens stærkere Fordampning føles denne
Aarstid dog som den tørreste. Vest for
Melbourne tager Vinterregnen til, Sommerregnen
af. I det nordvestlige Hjørne af Landet er
Nedbøren kun 30—35 cm aarlig. I denne Egn findes
store Strækninger af Mallee-Scrub, Krat af
1—3 m høje Buske, for en stor Del Arter af
Eucalyptus, Proteaceer, Myrtaceer, Casuarina
og paa saltholdig Jord Chenopodiaceer. Disse
Kratstrækninger svarer til Middelhavslandenes
Macehier, de egner sig ikke til Faareavl. I den
øvrige Del af Landet veksler Skov og Savanne,
hvor Jorden ikke er indtaget til Dyrkning.
Skoven er snart savanneagtig, aaben, med Græs
i Bunden, snart hører den til Sklerofylskovens
Type med Macchibuske i Bunden. I fugtige
Kløfter nærmer den sig til den subtropiske
Regnskovs Type med høje, mere storbladede
Træer, under hvilke man finder træagtige
Bregner (Dicksonia, Alsophila, Cyathea). Særlig
yppige er disse Skove i Kløfter i det østlige V.
Her er den indtil 160 m høje Eucalyptus
amygdalina
almindelig, dernæst Eugenia Swithii,
Pittosporum bicolor, den træhøje Aster
argophyllus
, en indtil 30 m høj Palme (Livistona
australis
), og under disse Dicksonia antarctica,
Todea barbara og andre træagtige og urteagtige
Bregner. Epifytter spiller en ringe Rolle,
derimod findes en Del Lianer (Clematis aristata,
Smilax australis o. s. v.). Statens Areal er
227600 km2 med (1921) 1531280 Indbyggere.

Den oprindelige australske Befolkning er saa
godt som forsvunden. 1901 var der 652 Individer
tilbage, 1921 var deres Antal sunket til 586.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free