Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victoria - Victoria - Victoria - Victoria - Victoria - Victoria - Victoria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Australien, anløber V. Jernbanetog fra Kanadas
transkontinentale Jernbane føres over Georgia
Strædet med Færge fra Vancouver City til Havnen
Ladysmith og Sidney paa Vancouver Island og
gaar videre til V. Der er daglig
Dampskibsforbindelse mellem V. og Vancouver City, saaledes
med Havnen ved Puget Sund og i Alaska.
V. har store Skibsbyggerier. De betydeligste
Havneanlæg ligger ved V.’s Naboby
Esquimalt. V. er den ældste By i British Columbia,
anlagt af Hudson Bay Co. i 1842.
(H. P. S.). G. Ht.
Victoria [vik’tå.rja], By i U. S. A., Texas,
ligger 178 km SSØ. f. Austin paa venstre Bred
af Guadalupe. (1920) 5957 Indbyggere. V. er
Jernvejscentrum og driver Handel med Korn
og Kvæg.
(H. P. S.). G. Ht.
Victoria Lindl., Slægt af Aakandefamilien
med et Par Arter. Bedst kendt er V. regia
Lindl., som vokser i det tropiske Sydamerikas
store Floder i stille Vige. Den er fleraarig,
men enaarig i Væksthuse, og frembringer først
pildannede, senere kredsrunde Blade af enorme
Dimensioner; de kan naa et Tværmaal af 2 m.
Bladenes Kant er opadbøjet, og den
purpurfarvede Underside er udstyret med Torne,
ligesom Blomsterstilken er tornet. Blomsterne er
2—4 cm store; de har 4 Bægerblade og talrige
hvide eller røde Kronblade, der gaar jævnt over
i Støvbladene og udsender en stærk og
behagelig Duft. I den første Nat, efter at Blomsterne
har aabnet sig, udvikler de en Temperatur af
10—15° C. over Omgivelsernes. Frugten
indeholder c. 300 Frø, der har Lighed med
Majskorn og er spiselige (Vandmajs, Mais del
aqua); de bevarer kun under Vand deres
Spireevne. 1801 blev V. r. opdaget af Hänke; i Midten
af Aarhundredet spirede den første Plante i
Kew og blomstrede. Den er indført i alle større
botaniske Haver, hvor den ofte dyrkes i særlige
Huse, Akvarier (Victoriahuse).
A. M.
Victoria, se Faeton.
Victoria, se Labuan.
Victoria, se Hongkong.
Victoria Alexandrine, regerende
Dronning af Storbritannien og Irland, fra 1. Jan. 1877
tillige tituleret Kejserinde af Indien, f. 24. Maj
1819 i Kensington Palace i London, d. 22. Jan.
1901 paa Slottet Osborne paa Wight, beklædte
den engelske Trone fra 1837 til sin Død (i 63
Aar, 7 Maaneder og 2 Dage). Hendes Forældre
var Hertug Edvard af Kent (d. 1820), en af
Georg III’s Sønner, og Victoria af
Sachsen-Koburg. Faderen havde, ligesom to Brødre, efter
at den senere Georg IV’s Datter, Charlotte,
var død 1817, giftet sig i fremrykket Alder for
at sikre Tronfølgen; Moderen havde tidligere
været gift med en Fyrste af
Hohenlohe-Leiningen, med hvem hun havde to Børn. V.
opdroges hos Moderen under stadigt Tilsyn af en
hannoveransk Guvernante, Louise Lehzen, men
med engelske Lærere; fra 1832 var hun paa
nogle Rejser rundt i Landet. Tidlig om
Morgenen 20. Juni 1837 modtog hun Meddelelse om
sin Tronbestigelse, der skilte Hannover, hvor
den kvindelige Arvefølge ikke gjaldt, fra
England. Kroningen fandt Sted 28. Juni 1838. Det
parlamentariske Styre i England var saa
grundfæstet, at det ingen væsentlig Forandring
bevirkede, at en uerfaren ung Pige overtog
Kongedømmet, hvis Anseelse dog maatte styrkes ved
de personlige Egenskaber, ikke blot
ungdommelig Ynde —
uden særlig
Skønhed —,
men ogsaa
umiskendelig
Noblesse, som
hun havde
fremfor sine
nærmeste
Forgængere. Af sin
første
Ministerchef og
Privatsekretær, Lord
Melbourne,
opdroges hun
politisk i
Whigpartiets Grundsætninger, som
ogsaa hendes
Fader havde
hyldet, idet hun i Begyndelsen tillige lod sig
vejlede af den koburgske Baron Stockmar, der
var anbefalet til hende af hendes omsorgsfulde
Onkel, Kong Leopold af Belgien. Opfordret til
at danne Regering 1839 krævede Toryen Robert
Peel, at der af Hensyn til den personlige
Paavirkning af Dronningen skulde udnævnes nye
Hofdamer af samme politiske Farve som de ny
Ministre, og trak sig tilbage fra
Regeringsdannelsen, da dette Krav stødte paa Dronningens
Modstand, en ejendommelig Forfatningskonflikt
(the bedchamber crisis), der ved Peel’s
Overtagelse af Magten 1841 løstes gennem det Forlig,
at kun Overhofmesterinden skulde skifte
sammen med Regeringen. 10. Febr 1840 ægtede
V. sin Fætter, Prins Albert af
Sachsen-Koburg-Gotha, hvem det lykkedes at skaffe sig en
indflydelsesrig politisk Stilling som hendes
»bestandige Minister«. Palmerston vilde dog end
ikke i Formen tage videre Hensyn til
Dronningen og hendes Gemal, der med Hensyn til
udenrigspolitiske Synspunkter af dynastiske,
familiemæssige Grunde som Regel var
Modstandere af politisk-revolutionære Bevægelser,
men dog ud fra tysk-nationale Sympatier
stillede sig meget venligt over for
Slesvig-Holstenerne. V. ofrede sin Hær og sine
Soldaters Velfærd en ganske særlig
Interesse, men var samtidig meget fredsvenlig.
Da efter Sepoy-Oprøret Indien 1858 blev lagt
direkte under Kronen, gennemførte hun, at
Proklamationen blev holdt i den humane,
forsonlige Tone, som hun fandt passende for en
kvindelig Hersker. Prins Albert greb ind med
heldig Haand under den nordamerikanske
Borgerkrig for at hindre et Brud mellem England
og Nordstaterne; kort efter døde han (1861),
et frygteligt Slag for V., der havde tilbedt
ham, og som i sin Sorg gennem en Række Aar
trak sig saa stærkt tilbage fra sine
repræsentative Opgaver, at det vakte megen
Misfornøjelse og — i Forening med hendes
vidtgaaende Krav om Apanager for sin Slægt — en
Tid endog visse republikanske Stemninger. De
 |
| Dronning Victoria. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
