- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
86

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victorinus, Gajus Marius - Victor-Perrin, Claude - Victors - Victrix - victrix causa diis placuit, sed victa Catoni - Vicuna - Vicus - Vicus Virginis - Viçvakarman - Viçvamitra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til nogle af Paulus’ Breve, ligesom han
forsvarede Ortodoksien mod Arianismen.
H. H. R.

Victor-Perrin [vik’tå.r-pæ’ræ], Claude,
Hertug af Belluno, Pair og Marskal af
Frankrig, f. 7. Decbr 1764, d. 1. Marts 1841. V. traadte
17 Aar gammel som Trommeslager ind i et
Artilleriregiment. 1789 fik han sin Afsked, men
1792 gik han ind i en Bataillon af Frivillige,
svang sig hurtigt op i Revolutionens Krige og
vandt i Italien 1797 Graden som
Divisionsgeneral. I Slaget ved Marengo 1800 ydede han i
Spidsen for Avantgarden Østerrigerne kraftig
Modstand i 8 Timer, til den franske
Hovedstyrke naaede frem. Efter Freden i Amiens drog
han 1805 til Kjøbenhavn som Gesandt; men da
Krigen med Preussen Aaret efter udbrød, fik
han Tilladelse til at vende tilbage, deltog nu i
Slagene ved Jena og Pultusk, blev taget til
Fange 14. Jan. 1807, senere udvekslet med Blücher,
og vandt endelig ved Friedland Marskalstaven.
1808 blev han sendt til Spanien, hvor han
besejrede Spanierne i en Række Slag, men blev
slaaet af Wellington. Senere (1811) indesluttede
V. Cadiz, men opgav 1812 Belejringen for at
drage til Rusland, hvor han udmærkede sig paa
flere Maader, især ved Overgangen over
Beresina. 1813 afskar og fangede han en stor Del
af Østerrigernes venstre Fløj ved Dresden og
tog ligeledes paa en udmærket Maade Del i
Slaget ved Leipzig. V. forsvarede 1814
Vogeserne mod Russerne.

Paa Grund af en formentlig Forsømmelighed
blev V. nu afsat af Napoleon. Desuagtet
kæmpede han videre og blev 7. Marts haardt saaret.
Efter Restaurationen fik han Befalingen over
den anden Militærdivision, fulgte ved
Napoleon’s Tilbagekomst Ludvig XVIII i
Landflygtigheden og blev efter hans Tilbagevenden
udnævnt til Pair. 1821 blev V. Krigsminister og
organiserede Hæren, der skulde afgaa til
Spanien, men paa Grund af Bedragerier i
Forvaltningen, noget han var ret uskyldig i, maatte
han afgive sin Portefeuille. Han blev derefter
sendt som Gesandt til Wien og levede senere
hen meget tilbagetrukket. V. forblev en ivrig
Tilhænger af Bourbon’erne, hvilket efter
Julirevolutionen indbragte ham flere
Retsforfølgelser; skrev Memoirer, der udgaves 1846.
(A. T. L.). H. J~n.

Victors [’vektårs] (Victor, Victoors,
Fictoor), 1) Jan (Johannes), hollandsk
Maler, f. i Amsterdam c. 1620, d. c. 1672 i
Ostindien (eller paa Havet), var Elev af
Rembrandt og virkede i sin Fødeby, hvor han ejede
et Hus. Hans Emner er historiske Billeder, i
Reglen hentede fra det gamle Testamente, og
Genrebilleder; enkelte Portrætter har han
ogsaa udført. V. er ikke blandt de betydeligste
af Rembrandt’s Elever, hans Tegning er haard,
Farven tør og uden Dybde, men der kan være
en vis tung og grovkornet Ærlighed i hans
Arbejder. Der er god Lejlighed til at lære V.’s
Kunst at kende i Kjøbenhavn, hvor
Kunstmuseet har udstillet tre Billeder af ham: »Den
døende David formaner Salomon« (1642), »Ved
en hollandsk Bondegaard« (1650) og et
farvefint og ypperligt »Dameportræt« (1657). Andre
Billeder i Rijksmuseet i Amsterdam, Haarlem,
Braunschweig, München (»Tobias’ Tak«) og
Frankfurt. 2) Jakob (Jacobus, Jacomo
Victor
), vist en Slægtning af ovennævnte J.
V., f. 1640 i Amsterdam, d. 1705 smst., virkende
c. 1663 i Venedig, var en dygtig Dyrmaler.
Arbejder af ham ses i Dresdens Galleri, Münchens
Pinakotek og i Kunstmuseet i Kbhvn (»Gæs,
Ænder m. m.«, »Tre Duer«, hvis Baggrund er
malt af J. v. Ruisdael).
(A. R.). A. Hk.

Victrix (lat.), den sejrrige, Tilnavn til
Venus og Minerva; det brugtes ogsaa som
hædrende Tillæg til forskellige romerske Legioner.
H. A. K.

victrix causa diis placuit, sed victa Catoni
(latinsk), »den sejrende Sag har vundet
Gudernes Bifald, men den besejrede har vundet
Cato’s«, Citat efter Lucanus (Pharsalia, I, V.
128).
H. H. R.

Vicuna [wi’kunja], By ved Rio de Elqui og
ved Jernbanen fra Rivadavia til La Serena,
Provinsen Coquimbo, Chile. 5000 Indb.
M. V.

Vicus, se Vico.

Vicus Virginis, se Varazze.

Viçvakarman (ɔ: alle Tings Skaber) er i
den indiske Mytologi den guddommelige
Kunstner og Bygmester; som saadan siges han at
have aabenbaret Sthapatya-veda (ɔ:
Lærebog i Bygningskunst), og han beskytter alle
Haandværker og mekaniske Virksomheder.
Undertiden identificeres han med Tvashtar
(s. d.), der i den ældre Mytologi har disse
specielle Funktioner; men i Rigveda er han kun
Skabergud, omtrent identisk med Prajapati
(s. d.), særlig som Universets Skaber og
Bygmester, og hører saaledes til de
Gudeskikkelser, i hvilke man sporer Udviklingen af den
senere Panteisme. (Litt: Muir, Original
Sanskrit Texts
[Bind 4, London 1873]; Kaegi,
»Der Rigveda« [2. Oplag, Leipzig 1881]).
D. A.

Viçvamitra, i den indiske Sagnhistorie en
berømt Vismand (Rishi, s. d.), som ansaas
for Forfatter til en Mængde Hymner i
Rigvedas 3. og 9. Bog. De ældste Sagn om ham
staar i Forbindelse med den i Rigveda omtalte
Kamp mellem Tritsu’erne og Bharata’erne. De
sidstnævnte rykkede frem fra Vest mod
Floderne Vipaç (Hyphasis) og Çutudri
(Sutlej), hvor Kong Sudas i Spidsen for
Tritsuerne forsøgte at standse dem. V. var først
Offerpræst hos Kong Sudas tillige med
Vasistha (ligeledes en berømt Rishi og
Hymneforfatter), men da denne af Kongen blev
foretrukken for ham, gik han over til Bharata’erne
for at hjælpe dem; disse blev dog slaaede i det
berømte 10 Kongers-Slag, skønt V. ved sin
Aandskraft fik Floderne til at vige tilbage, saa
Bharata’erne kunde passere dem. Som
Offerpræst hos Bharata-Kongen Hariçcandra
befriede han Brahmansønnen Çunahçepa fra at
blive ofret ved at adoptere ham. Senere
Legender beretter, at V. oprindelig slet ikke var
af Brahmanslægt, men en Kshatriya af en
gammel Kongeslægt; hans højeste Ønske var at
blive Brahman, og med dette Maal for Øje
hengav han sig til de strengeste Bodsøvelser;
under disse blev han fristet af Apsarasen
Menaka og avlede med hende Datteren
Çakuntala; ved fortsatte Bodsøvelser tvang han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free