- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
88

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vidal-Navatel, Louis - Vídalín, Jón Þorkelsson - Vídalín, Páll Jónsson - Widals Prøve - Vidame - Vidar - Viddin - vide - Vide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paris, maatte paa Grund af Blindhed opgive
sine anatomiske Studier, lærte
Billedhuggerkunst bl. a. under Barye og skabte forbavsende
god Dyrskulptur (ogsaa dygtige Portrætbuster
ved Maaling og Berøring): »Liggende
Hun-Panter« (1855, Bronze, Museet i Orléans),
»Løvinde« (Museet i Nantes), »Døende Hest«
(Artillerimuseet i Paris), »Tyr« (1863, Museet i
Nîmes), »Døende Hjort« m. v.
A. Hk.

Vídalín [’vi.dalin], Jón Þorkelsson,
islandsk Biskop, f. 21. Marts 1666, d. 30. Aug.
1720. V. blev Konrektor ved Latinskolen i
Skálholt 1692, Domkirkepræst 1693, Præst til
Garðar paa Álptanes 1696 og 1697 Biskop i
Skálholt. Dette Embede beklædte V. til sin
Død, og han hører til Islands mærkeligste
Biskopper. Han var en lærd Mand og havde meget
let ved at digte paa Latin. Som Prædikant
anses han for at være den betydeligste, Island
har haft. V. har udgivet flere Taler og
opbyggelige Skrifter, men hans Hovedværk er en
»Húspostilla« eller Prædikensamling paa
Aarets Helligdage, der er udkommet i 12 Oplag.
Den vidner om en djærv Personlighed, livlig
Begavelse, glimrende Veltalenhed, dyb
Livserfaring og fremragende Skriftkundskab. Sit
Embede røgtede V. med Dygtighed. Han rejste
hver Sommer for med egne Øjne at erkyndige
sig om Præsternes Embedsførelse og Vandel samt
om Kirkernes og Kirkeejendommenes
Forfatning og Vedligeholdelse. For sædelige Forseelser
straffede han 4 Præster med Embedsfortabelse,
men han holdt ogsaa beskyttende Haand over
Præsterne, naar de blev Genstand for
Forurettelse. V. var en myndig Mand og heftig; han
levede i en urolig Tidsalder og blev indviklet
i langvarige Stridigheder med den voldsomme
og stridbare Lovmand Oddur
Sigurðsson
. V. var trods sin Lærdom noget af en
Høvdingeskikkelse; han drev Bispegaarden med
stor Dygtighed og blev snart velhavende. Han
var meget gæstfri og hjælpsom mod Fattige.
(Litt.: Finnur Jónsson, Historia
ecclesiastica Islandiæ
, III; Jón Espólin,
»Árbækur Islands«, VIII og IX; »Ný Fjelagsrit«,
VII; Jón Jónsson, »Oddur Sigurðsson«
[Bessastaðir 1902]; »Prestafjelagsritið«, II
[Reykjavik 1920]).
B. Th. M.

Vídalín [’vi.dali.n], Páll Jónsson,
islandsk Lagmand og Jurist, f. 1667, d. 18. Juli
1727. V., der i lige Linie nedstammede fra
Biskop Gudbrand Thorlaksson og var Arngrim
Jónsson’s Dattersøn, studerede i Kbhvn
1685—88 og blev Bektor ved Skálholt Skole 1690, 1697
Sysselmand i Dalesyssel, men kort efter
Vicelagmand over Islands Syd- og Vestland og
Lagmand smst. 1706, hvilket Embede han
beklædte til sin Død. Sammen med Arne
Magnusson blev han beskikket til at undersøge
Landets hele Stilling og forfatte en Jordebog over
Landet. Dette Hverv udførtes 1702—12 (jfr.
Arni Magnússon). Derefter havde V. en
Del Stridigheder med indenlandske
Modstandere, men han gik i det hele sejrrig ud af
dem. V. var en meget begavet og lærd Mand;
især var det de gamle Love, han studerede;
han skaffede sig de bedste Haandskrifter og
undersøgte dem kritisk; det var især den
gældende Lovbog, Jonsbogen, han helligede sine
Undersøgelser. Han forfattede en Række
Forklaringer over vanskelige og forældede Ord i
Lovbogen. Disse er blevne samlede og udgivne
under Titlen: »Skýringar yfir fornyrði
lögbókar« (Reykjavik 1846—54), ved pórður
Sveinbjörnsson (s. d.), der ogsaa skrev en udførlig
Biografi af ham (trykt smst.). Disse
Forklaringer bærer Vidne om en alsidig Læsning, Viden
og Skarpsindighed, ogsaa rent filologisk set.
Desuden skrev han en Bog »Om Islands
Opkomst«, der blev udgivet af J. Eiriksson i
Udtog: Deo, regi, patriæ (1768). Han forfattede
fremdeles et Udkast til en ny Lovbog, der
aldrig blev trykt. V. var tillige en for sin Tid
fremragende Digter; især er hans Epigrammer
bekendte; en Samling Digte: »Visnakver«
(Kjøbenhavn 1897) er udgivet af Dr. J. Þorkelsson,
tillige med en Biografi af Jón Olafsson fra
Grunnavík. Alt i alt var V. en af sin Tids mest
fremragende Islændinge baade ved sin
Personlighed og Lærdom. (Litt.: F. Jónsson, Hist.
eccl. Isl.
, III, foruden de nævnte Biografier).
F. J.

Widals Prøve [vi’dals-]. Da Gruber havde
iagttaget, at Blodet fra Tyfusrekonvalescenter
agglutinerede en Kultur af Tyfusbaciller (se
Agglutininer), og Widal havde paavist, at
det samme ogsaa bevirkedes af Blod fra
Tyfuspatienter, angav denne sidste en
Fremgangsmaade, der kunde benyttes til at fastslaa
Diagnosen af Tyfus. Fra den formentlige Tyfuspatient
tages en ringe Mængde Blod (nogle faa
Kubikcentimeter); ved Henstand udskilles dets Serum,
og af dette sættes en vis Mængde til en Kultur af
Tyfusbaciller, der saa, hvis Patienten har
Tyfus, bringes til at agglutinere (Widal’s
Reaktion
). Reaktionen fremkommer ogsaa med
en Opslemning af dræbte Tyfusbaciller, hvilket
er en stor Fordel, da man derved undgaar
Laboratorieinfektion. En Ulempe er det, at
Reaktionen som Regel ikke kan fremkaldes i de
første Dage af Sygdommen, i nogle Tilfælde
endog først viser sig henne i Forløbet.
(A. F.). H. I. B.

Vidame [vi’dam] (af lat. vicedominus), fransk
middelalderlig Titel for den Adelsmand, der
havde de et Bispedømme tilhørende Jorder i
Forlening mod at forsvare Kirkens Rettigheder.
Rettighederne bestod indtil den store
Revolution, efter den Tid er V. kun en Titel.

Vidar, Odin’s Søn med Jættekvinden Grid,
»den tavse As«, den stærkeste næst efter Thor,
alene kendt af Myten om, hvorledes han
overvinder Fenrisulven; han træder i dens Gab med
en Sko, sammensat af alle bortkastede
Læderstumper, og flænger ved sin Styrke Uhyret. Er
dernæst en af de unge Guder, som hersker i
den efter Ragnarok genfødte Verden. (Litt.:
A. Olrik, »Om Ragnarok« [1903]).
(A. O.). G. K-n.

Viddin, se Vidin.

vide (lat.), se! (ved Henvisninger).

Vide betød i det gamle Lovsprog Straf,
særlig Bødestraf, men dernæst ogsaa Bestemmelser,
for hvis Overtrædelse der var fastsat Straf.
Saaledes brugtes det meget hyppigt om
Landsbyvedtægterne, der ogsaa kaldtes Videbreve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free