- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
90

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskab - Videnskabernes Selskab - Videnskabernes Selskab, det kgl. norske - Videnskapsakademiet i Oslo - Vidertryk - Viderø - Widerøe, Sofus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vanskeligt at sige, hvorledes og af hvem, det skal
afgøres, hvem de mest Sagkyndige er, hvis
Anskuelser indgaar i Videnskaben; for det
andet vil de mest Sagkyndige ofte for nogle
Spørgsmaals Vedkommende være uenige.
Denne Uenighed kan let synes større, end den
faktisk er, fordi Interessen af forskellige
Grunde, bl. a. fordi Forskningen særligt arbejder her,
ofte særligt er knyttet til de Punkter, hvor
der er Uenighed. Der er Grund til at
bemærke, at det ikke er altid, at alt det, som
Videnskabsmændene fremfører, tilfredsstiller de
strengeste Fordringer med Hensyn til Bevis
etc. I Bestemmelsen ligger, at en Paastand,
der er god Videnskab den ene Dag, senere kan
gaa ud af Videnskaben, fordi nye Overvejelser
og nye Erfaringer i de mest Sagkyndiges Øjne
rokker ved de hidtil formentlig gode Beviser.
Omvendt kan en paa eet Tidspunkt fremsat
Paastand undertiden først paa et langt senere
Tidspunkt blive god Videnskab, fordi det til
en Begyndelse har skortet paa Beviserne for
dens Rigtighed.

Videnskabernes Inddeling og de forskellige
Videnskabers indbyrdes Afgrænsning diskuteres
ofte heftigt, fordi man tror, at det drejer sig
om dybtliggende saglige Spørgsmaal, medens
det i langt højere Grad er historiske og
praktiske Forhold, der her er og maa være
afgørende.
Edg. R.

Videnskabernes Selskab, se danske
Videnskabernes Selskab, Det kgl
.

Videnskabernes Selskab, det kgl. norske,
stiftedes 1760 under Navn af »Det
trondhjemske lærde Selskab« af Biskop Johan Ernst
Gunnerus, Rektor Gerhard Schøning og Etatsraad,
senere Kammerherre, Peter Frederik Suhm.
Med sit nuværende Navn blev det stadfæstet af
Kongen 17. Juli 1767, da dets Statutter
approberedes. Ifølge disse skulde det tillige virke
som et Landhusholdningsselskab, og denne Side
af dets Virksomhed traadte i den følgende Tid
stærkt frem, navnlig saa længe Arveprins
Frederik og dennes Søn, Christian Frederik, var
dets Protektor. Dets nugældende Statutter er
stadfæstede ved kgl. Resol. af 29. Juli 1874 samt
ved senere Resol. af 2. Novbr 1896, 8. Febr
1898, 15. Juli 1902 og 13. Febr 1904. Selskabet
ejer en Legatformue paa c. 200000 Kr. og
oppebærer Bidrag af Kongen, Statskassen (12000
Kr.), Trondhjems Sparebank (4000 Kr.) og
Trondhjems Brændevinssamlag (6000 Kr.).
Selskabet staar under Kongens Protektion. Det
har et Bibliotek paa over 100000 Bind, hvis
Grundstamme dannedes af Rektor Dass’ og
Gerhard Schøning’s Samlinger og senere er
øget ved Indlemmelse af Privatbiblioteker,
fremdeles en Oldsagssamling paa omtrent 7500 Nr.,
en Mineralsamling samt en zoologisk og
botanisk Samling. Dets Indkomster anvendes dels
til Samlingerne, dels til Rejser i det
nordenfjeldske Norge og dels til Udgivelse af et
Aarsskrift. Siden Midten af 1860’erne har Selskabet
haft egen Bygning paa Kalvskindet; fra 1787
var der indrømmet dets Samlinger Plads i
Latinskolens Lokale. (Litt.: C. N. Schwach,
»Kort Udsigt over d. k. n. V. S.’s Historie indtil
Udg. af 1844« [Trondhjem 1845]; Karl Rygh,
»Bidrag til det trondhjemske Videnskabsselskabs
Historie i ældre Tid« [1874]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Videnskapsakademiet i Oslo (indtil 1924
Videnskabsselskabet i
Christiania
) blev konstitueret 3. Maj 1857 og bestod
oprindelig af de fleste Universitetslærere og en
Del andre Videnskabsmænd i Oslo, tilsammen
42; dets Møder holdtes indtil 1906 paa
Universitetet, senere i Nobel-Instituttets Lokale. Ifølge
sine Statutter af 19. Decbr 1884, ændrede 2.
Decbr 1904, har Selskabet til Formaal at
bidrage til Fremme af Videnskaberne dels
gennem Afholdelsen af Møder, i Reglen 18 om
Aaret, hvortil alle har fri Adgang, dels gennem
Foredrag og Diskussioner, dels ved Udgivelsen
af videnskabelige Arbejder. Selskabet bestaar
af indenlandske og udenlandske Medlemmer,
fordelte i to Klasser, den historisk-filosofiske
og den matematisk-naturvidenskabelige, samt af
Æresmedlemmer, der staar uden for
Klasseinddelingen. Bestyrelsen bestaar af Præses,
Vicepræses og Generalsekretær samt af Formænd,
Viceformænd og Sekretærer for de forskellige
Klasser. Selskabets Grundfond blev skænket af
Professor F. C. Faye og Grosserer Anker paa
Fredrikshald; hertil kommer en Række
forskellige Legater, og navnlig er til Akademiet
knyttet Fridtjof Nansen’s Fond, grundlagt 1896
ved frivillige Bidrag i Anledning af
Framekspeditionens lykkelige Hjemkomst; det beløber
sig nu til c. 534 Mill. Kr. og yder et aarligt
Bidrag paa 60000 Kr. til Akademiet.
Selskabet har et aarligt Statstilskud, f. T. 35000 Kr.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Vidertryk (engelsk: second side, fransk:
rétiration) kaldes i Bogtrykfaget Trykningen af
Arkenes Bagside (Modtrykket) i Modsætning til
Skøntryk, Trykningen af Arkenes første Side.
E. S-r.

Viderø (Vedø; færøisk: Viðoy), en af de
6 Norderøer blandt Færøerne, mod Vest skilt
fra Bordø ved Kvannesund, og mod SØ. fra
Svinø ved Svinø Fjord. Den langstrakte Ø
strækker sig 15 km fra NNV. til SSØ., medens
den paa sit bredeste Sted kun er 5 km; paa
Østkysten skærer Vedvig ind. Det er en høj
Ø; højeste Punkt er Villingedals Fjeld (844 m),
og flere andre Fjeldtinder er mellem 600 og
800 m høje; mod N. ender den i det bratte
Fjeld Enniberg (750 m), og uden for Kysten
ligger her flere isolerede Klipper, saakaldte
»Drenge«, hvoraf 1 rager 128 m op. Paa
Vestkysten ligger mod N. Sognebygden Viderejde
og mod S. Kvannesund; fra førstnævnte
strækker sig et Dalstrøg tværs over Øen. Dennes
hele Areal er 41,0 km2, hvoraf dog knap 2 %
er dyrket, og 5. Novbr 1925 var der 365
Indbyggere (1916: 361, 1901: 410, 1860: 293).
Sammen med den nordlige Del af Bordø udgør den
Viderejde Sogn under Norderøernes Præstegæld
og Syssel.
(H. W.). M. S.

Widerøe, Sofus, norsk Læge, f. i Vinger
26. Aug. 1880, blev Student 1897, cand. med.
1904. 1907—09 var han Assistentlæge ved
Diakonisseanstaltens Sygehus og kirurgisk Assistent
hos Professor J. Nicolaysen, derpaa blev han
ansat ved Oslo kommunale Sygehuses
patologisk-anatomiske Institut. Siden 1918 er han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free