Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Widerøe, Sofus - Videslev - Videstævne, - videtur - Viðey - Vidfadme - vidhaset - vidi - vidimere - Vidin - vidisse - Vidje - Vidkun Jonsson - Widman, Oskar - Widmann, Joseph Victor - Widmannstätten'ske Figurer - Widmark, Erik Johan - Vidne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overlæge ved den ene af Ullevaals kirurgiske
Afdelinger. 1911 blev han kreeret til Dr. med.
ved Oslo Universitet paa Grundlag af sin
Afhandling: »Die Massenverhältnisse des Herzens
unter pathologischen Zuständen«. W., som ogsaa
forøvrigt har udfoldet et frugtbart medicinsk
og kirurgisk Forfatterskab, virkede Vinteren
1912—13 som Krigslæge i Serbien.
(I. K.). Wt. K.
Videslev, ifølge Lejre-Krøniken det gamle
Navn for Lejre-Kongernes Rige, omfattende
Sjælland, Møen, Falster og Lolland. V., som vil
sige »Vides Arv eller Efterladenskab«, er som
Rigsnavn enestaaende. Da større Omraader,
opkaldte efter Mennesker (som tysk Lotringen
efter Kejser Lothar) er ukendte i Danmark, maa
Vide nærmest opfattes som mytisk Navn. I
øvrigt kan vi af V. sikkert skønne, at Stednavnene
paa -lev har deres Centrum paa Sjælland.
G. S-e.
Videstævne, se Vide.
videtur (lat.), det synes, det er min Mening.
Viðey [’ve.ðæ^i.], en Ø i Faxe-Bugten paa
Island i Nærheden af Reykjavik. Her fandtes
1226—1550 et Augustinerkloster, et af Islands
rigeste og største. V. var i Reformationstiden
Skuepladsen for flere historiske Begivenheder.
Klostret blev 1539 plyndret af Lensmanden
Didrik von Minden, som blev dræbt i Skalholt
samme Aar. Derefter var V. nogen Tid Sædet
for den kgl. Høvedsmand, men han blev 1550
tillige med sine Folk bortjaget af Biskop Jón
Arason. Fra Midten af 18. Aarhundrede boede
Islands Landfoged paa V., senere
Stiftamtmanden og Justitiarius i Landsoverretten. 1819—44
fandtes paa V. Islands eneste Bogtrykkeri.
(Th. Th.). B. Th. M.
Vidfadme, se Ivar V.
vidhaset, se Hasestilling.
vidi (lat.), jeg har set det (bruges særlig
som Paategning af en Myndighed paa et
Dokument).
vidimere (nylat.), forsyne med et vidi (s. d.),
altsaa en bekræftende Underskrift e. l.
Vidin, Widdin, Bulgariens vestligste
Donauby, ligger 151 km NNØ. f. Sofija 34 m over
Donaus Niveau. (1920) 17479 Indbyggere, hvoraf
over Halvdelen Bulgarer. V. omgives af Sumpe
og er en usund By. Den har en vigtig
Flodhavn, der har stor Trafik paa Donau-Landene
og ved Højvande kan naas af mindre,
søgaaende Skibe. Desuden driver V. Tilvirkning af
Guld- og Sølvfiligran samt Lædervarer; den
har en stor Basar, flere Kaserner og Hospitaler,
foruden at den er Sæde for en græsk-katolsk
Metropolit. V. er de gamle Romeres Bononia,
der var en vigtig Militærpost. Den er en
naturlig Fæstning, idet den ligger paa en Højde
og omgives af Sumpe. Byzantinerne kaldte den
Vidine. Tyrkerne erobrede den 1396 og
bevarede den indtil 1878, naar bortses fra, at den
1689—1737 var østerrigsk. 1853 indledede Omer
Pasha Fjendtlighederne ved V., idet han her
overskred Donau. 1876 og 1877 tjente V. som
Støttepunkt for Osman Pasha’s Korps, og 1878
bombarderedes Byen af Russerne. Ved
Berlin-Kongressen 1878 blev V. bulgarsk, og
Fæstningsværkerne blev delvis sløjfede; men under
den bulgarsk-serbiske Krig 1885 genopførtes de
paa ny. Dens strategiske Betydning har
bevirket, at Serberne, omend forgæves, har søgt at
tilbageerobre Byen baade 1885 og under Krigen
1913.
(H. P. S.). N. H. J.
vidisse (af lat. video, jeg ser) betyder at
have set. Da i Middelalderen Vidnerne, som
bekræftede Genparter af Originaldokumenter,
erklærede at have set det originale
Dokument, kaldtes Genparterne efterhaanden V.
Ordet anvendtes endnu i Midten af det 18.
Aarhundrede.
(Ludv. H.). P. J. J.
Vidje, se Pil, S. 153.
Vidkun Jonsson, norsk Høvding hos Kong
Magnus Barfod og hans Sønner, Fosterfader til
Kong Magnus den Blinde. V. hørte til den
Gren af Arnmødling-Ætten, som residerede paa
Bjarkø paa Haalogaland og var den mest
fremragende af alle Lendmændene i Landet helt fra
1090-Aarene og fremover til efter 1130.
Edv. B.
Widman [’vi.dman], Oskar, svensk
Kemiker, f. 2. Jan. 1852 i Uppsala, blev Dr. og
Docent 1877, ekstraordinær Professor smst.
1885 og ordinær Professor 1905—17 samt
Prorektor for Universitetet 1910—16. W. har
studeret mange organiske Forbindelser, saasom
Naftalin, Cumin, Usninsyre; i de senere Aar
især Cyklopropanderivater. W. har desuden
skrevet flere Lærebøger.
S. P.
Widmann [’vi.tman], Joseph Victor,
tysk Digter (1842—1911), var Skolemand og
senere Redaktør af »Bund«. Sin Digtning
indledede han med Dramaer som »Erasmus von
Rotterdam« og »Iphigenia in Delphi«, skrev
senere bl. a. Rejseskildringer som
»Sommerwanderungen und Winterfahrten« og de
episkdramatiske Digtninge »Maikäferkomodie« (1897,
12. Oplag 1912) og »Der heilige und die Tiere«
(1905, 10. Oplag 1912). Ogsaa Romaner og Digte
bærer hans Navn. (Litt.: Max Widmann,
»J. V. W.«, 1—2 [1923-24]).
C. B-s.
Widmannstätten’ske Figurer
[’vitman∫tætənskə-], se Meteor.
Widmark [’vi.d-], Erik Johan, svensk
Oftalmolog, f. 26. Aug. 1850 i Ljusdal, d. 15. Decbr
1909 i Sthlm. W. blev cand. med. 1876,
Licentiat ved Karolinska Institutet 1881 og Dr. med.
1884 (Afhandling. »Om jequirity - oftalmien«).
Han var med sin Disputats slaaet ind paa den
Vej, Oftalmologien, som blev hans Livs
Gerning, og i hvilken han 1884 blev Docent, 1891
Professor. W. var en af dem, der indførte
Bakteriologien i Oftalmologien, og han udgav
1888, 1891 og 1895 Arbejder om den purulente
Øjenbetændelse. Blandt hans Studier over Øjets
Fysiologi mærkes hans Undersøgelser over
Musculus dilatator pupillæ, over Blænding af
Nethinden, over Spektrets Grænse og de
ultraviolette Straalers Indvirkning paa Linsen (1901).
Hvor fremragende W. var som Kliniker, kan ses
i det af ham og J. Bjerrum stiftede
»Nordisk oftalmologisk Tidsskrift«, og hans
statistiske Undersøgelser over Blindhed i Sverige og
Nærsynethedens Udbredelse blandt
Skoleeleverne har blivende Betydning.
J. S. J.
Vidne. Begrebet V. har efter almindelig
Sprogbrug en vid Betydning, idet derved kan
forstaas enhver, som bevidner et eller andet
eller blot bivaaner en eller anden Akt. I
processuel Forstand er Begrebet derimod mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
