- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
93

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vidnepsykologi - Widnes - Vidnes, Jacob Laurentius Knutzon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slet ikke har været rettet, og som Iagttageren
altsaa i Virkeligheden intet kender til, men
som han udfylder i den Tro, at han har set
mere og ved Besked med flere
Omstændigheder end hans direkte Iagttagelser berettiger
ham til, idet han i saa Henseende ved
Analogislutninger uvilkaarlig øser fra det kendte over
i det ukendte, hentende Stoffet fra sin egen,
mulig ganske snævre Erfaringskreds og det,
der ifølge denne maa staa som det
»upaatvivlelige«, det »sandsynligste« — lige ned til det
blot mulige. Endelig gør den Tid, der passerer
mellem Iagttagelsen og Beretningen derom, sin
Indflydelse gældende, ikke blot i Retning af, at
Billedet bliver utydeligt, og Enkelthederne
glemmes, men ogsaa ud fra den nævnte
Udfyldningstrang eller Tendens i den Retning, at
andet Steds fra hentede Erindringsfragmenter
skyder sig ind og supplerer eller fortrænger de
ægte, uden at Vidnet har mindste Anelse
herom. At det sluttelige Referat herefter i en
betænkelig Grad kan fjærne sig fra
Virkeligheden, trods Vidnets Tro paa hans Referats
fuldkomne Objektivitet, er indlysende. —
Naturligvis afhænger meget af Vidnets egen
Subjektivitet, og de foretagne Forsøg gaar da
ogsaa i stort Omfang ud paa at fastslaa,
hvorledes denne Subjektivitet indvirker paa
Objektiviteten. Meget omfattende Undersøgelser er
foretagne over Barnets Vidnekapacitet — det
er her særlig Barnets stærke Modtagelighed
for alle Slags Suggestioner og dets Tro paa,
at det saaledes suggererede Stof er virkeligt,
der er bleven demonstreret — Kønnets
Indflydelse paa Vidnernes Paalidelighed. — sikre
Resultater i saa Henseende foreligger næppe,
men Undersøgelserne synes at vise, at
Kvinder i det hele glemmer mindre end Mænd, men
»udfylder« mere, samt at Sindsbevægelsen hos
Kvinder har en endnu stærkere Evne til at
forfalske Iagttagelserne end hos Mænd —
Professionens Indflydelse paa Iagttagelsesevnen og
Erindring, de forskellige Kulturtrins, de
forskellige Intelligensgraders Betydning, den
»dannede Mands« Vidnesbyrd i Modsætning til den
»jævne Mands« m. fl. Stor Betydning maa
tillægges Affekternes Indflydelse: Vrede, Had,
Elskov, Skræk m. v. ikke blot i høj Grad
farver Vidnesbyrdet i bestemt Retning, men har
en Evne til ligesom at bringe alle Momenter i
Favør af den herskende Affekt til at svulme
ud over alle Grænser, medens de samtidig
ligesom borteliminerer, udstøder af
Bevidstheden alle i modsat Retning gaaende
Bestanddele. Herpaa beror f. Eks. Panikstemningers
spontane Opstaaen og Forplanten sig til de
videste Kredse. Paa samme Maade, om end
mindre voldsomt virker den Interesse, Vidnet
har i, at Sagen ses fra en bestemt Synsvinkel
— et Omraade, hvor Fejltagelser og Løgn
grænser nær op til hinanden. Et særligt Afsnit
udgør de mere eller mindre udtalt Sindssyges
Vidnesbyrd, hvor naturligvis Psykiatrien har
det sidste Ord, men hvor ogsaa Retssalen har
gjort sørgelige Erfaringer, bl. a. om
Hysterikernes Evner til ved deres raffinerede
Løgnagtighed, der kan bære alle Sandhedens
Attributter, at faa deres hadefulde Angiverier og
Vidnesbyrd — i hvert Fald for en Tid —
tillagt Troværdighed. — Endelig maa nævnes en
Række Særstudier over de forskellige Sansers
forskellige Værdi som Perceptionsmidler:
ubetinget højst staar Øjet, der dog f. Eks. til
Bedømmelse af Farver er udsat for grove
Fejlbedømmelser — fremdeles Studier over
Troværdigheden af Signalementsoplysninger og den
menneskelige Evne til at genkende Personer
efter Beskrivelse eller efter et enkelt, mere
eller mindre kortvarigt Møde — man bør her
udvise stor Skepsis, navnlig naar der er
forløbet nogen Tid mellem første og andet Møde
- Genkendelse efter Fotografi, der naturligvis
er særlig upaalidelig. Genkendelse af Lig etc.
- Studier over Værdien af Vidners Skøn
over Afstande, Tidsrum, Hurtighed,
Kvantiteter, Dimensioner etc. — alle af meget ringe
Værdi, naar det ikke gælder særlig sagkyndige
Vidner o. m. fl. — Udover at Studierne over
V. har givet eller dog bør give de til
Retsplejen og Bevisbedømmelsen knyttede
Personale gavnlige Vink om, hvor de bør stille sig
skeptisk, og hvor de bør mistro, kan der ikke
for Tiden tillægges dem afgørende Betydning
for Retssagernes Udfald. Positive
Læresætninger til Brug for Retslivet, udover hvad man
hidtil i Praksis i Forvejen har vidst, er man
kun i ringe Omfang naaet til at præcisere,
medens man paa den anden Side har naaet at
saa en hel Del Tvivl om Muligheden af at
udøve Domstolenes Kald paa retfærdig Basis —
Tvivl, der for saa vidt ikke kan kaldes
begrundet, som en fornuftig Retspleje stadig vil
sørge for at supplere Vidnebeviset med andre
Bevismidler, og den øvede Forhørsdommer ud
fra sin Erfaring vil have mange Midler til at
undgaa at blive kørt i Ring af vildfarende
Vidner. At han derimod i Tvivlstilfælde vil
kunne have Nytte af at faa sin Viden suppleret
af psykologiske Sagkyndige paa dette
Omraade er utvivlsomt, og til hurtigere at komme til
Erkendelse af, hvor og hvornaar han bør
tvivle, vil Læren om V. kunne bibringe ham
Forudsætninger. (Litt: Hans Gross,
»Handbuch für Untersuchungsrichter«; Binet,
La suggestibilité; Stern, »Differentielle
Psychologie«; Stern og Lipmann,
»Zeitschrift für angewandte Psychologie und
psychologische Sammelforschung; Flournoy
og Claparède, Archives de psychologie;
Binet, l’année psychologique; Stöhr,
»Psychologie der Aussage«; Gorphe, La critique
du témoignage
).
A. Gl.

Widnes [’widnis], By i det nordlige
England, Lancashire, ved Mersey, 20 km oven for
Liverpool. Her fører en stor Jernbaneviadukt
over Mersey, 23 m høj og 500 m lang. W. er en
hurtig opvoksende Fabriksby, der i 1851 kun
havde 2000 Indbyggere, men i 1921 38879
Indbyggere. Der fabrikeres Sæbe, Soda, Lys,
Kunstgødning, Kemikalier, Olie, Malervarer og
Sejldug og findes Jernstøberier, Valseværker og
Kobbersmelterier. Paa den modsatte Bred af
Severn ligger Byen Runcorn.
(M. Kr.). M. H-n.

Vidnes, Jacob Laurentius
Knutzon
, norsk Journalist, f. i Vannylven 5. Decbr
1875, var 1912—18 Redaktør af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free