- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
99

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiehe, Johan Henrik - Wiehe, Michael Rosing

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke til W.’s sværlemmede Skikkelse og tunge
Naturel, og det var ikke let at finde Roller til
ham; han kunde vel som Johan i »Ungdom og
Galskab« lægge en næsten plump Komik for
Dagen, og han kunde i Anstandsroller virke
med en værdig Alvor, men først 10 Aar efter
sin Debut (1867) brød han afgørende igennem
som Bothwell i Bjørnson’s »Maria Stuart i
Skotland« ved at aabenbare sit voldsomme
Temperament, sin fantasifulde Oprindelighed. En
saadan Vildskab var ikke set paa vor Scene
siden Dr. Ryge’s Dage, men W. naaede ikke i
sine senere Roller denne kunstneriske Højde.
Kun 45 Aar gammel maatte han afbryde sin
Virksomhed paa Grund af Sindssygdom, der
formørkede Resten af hans Liv. Han optraadte
sidste Gang 30. Maj 1875 som Ørnulf i
»Hærmændene paa Helgeland«. (Litt.: Edvard
Brandes
, »Dansk Skuespilkunst« [Kbhvn
1880]; Robert Neiiendam, »Det kgl.
Teaters Historie«, I—II [Kbhvn 1921—22]). —
Hans Søn, Viggo W., f. 1874 i Kbhvn,
uddannedes paa det kgl. Teaters Elevskole,
debuterede 1898 som Taffy i »Trilby« paa
Folketeatret, hvor han navnlig vakte
Opmærksomhed ved sin pudsige Ludvig Thostrup i
»Østergade og Vestergade«; siden tilhørte han de
andre Privatteatre og enkelte Aar Provinserne,
senest (fra 1924) Casino, hvor han har virket
som en paalidelig Kraft, i Reglen i andet Plan.
Han er nu (1928) den eneste Skuespiller, der
bærer det berømte Kunstnernavn.
R. N.

Wiehe [’vi.ə], Michael Rosing, dansk
Skuespiller, f. 23. Januar 1820 i Kbhvn, d. 31.
Oktbr 1864 smst. W. var den første af de tre
Brødre W., der fulgte i Morfaderen Michael
Rosing’s Spor,
og debuterede
paa det kgl.
Teater 22. Juni
1837 som
Kosinsky i »Røverne«.
Han virkede
imidlertid saa
ufærdig i
teknisk Henseende, saa
ualmindelig og kejtet,
at han end
ikke opnaaede
en Succès
d’estime
, men
bag hans sky
Væsen boede
ædel Stolthed
og
Ærgerrighed, og efterhaanden overvandt han gennem
ihærdigt Arbejde sine Mangler. Ved Støtte af
Kunstnerparret N. P. Nielsen blev Isen omkring
ham brudt ved nogle Sommerforestillinger 1842,
og da han med Held navnlig i Rollens alvorlige
Del havde dubleret Aladdin og spillet Trællen
Grib i »Hakon Jarl«, hvis kuede Sjæl pludselig
slaar ud i Begejstringens Lue, var han moden
til i Sammenspil med Fru Heiberg at
levendegøre en Række romantiske Elskere, hvorved
han blev Brændpunktet for Tidens erotiske
Idealer. W.’s Tristan i »Kong René’s Datter«,
Chevalier i »Ninon«, Romeo eller Mortimer var
ikke væsensforskellige Figurer; de støbtes alle
i samme plastiske Form, som Guderne slog itu,
da han døde; han gav dem alle sin egen
dunkelbløde, men mandige Stemme, sit eget
drømmende, men virile Væsen, sin egen fortærende
og dog kyske Glød. Hans Hovedform var smal,
fornem, med en høj sværmerisk Pande, der
omkransedes af et fyldigt, mørkt Haar, Ansigtets
store, regelmæssige Træk beherskedes af
Øjnene, hvori Fanatikerens Glød luede. De sad
lidt ujævnt disse mærkværdige Øjne, der
egentlig var brune, men skiftede Farve ligesom
Havet.

Staaende højt i Publikums Gunst forlod W.
1855 sammen med sin Ven F. L. Høedt
Nationalscenen som en Protest mod J. L. Heiberg’s
Direktorat og optraadte i den følgende Sæson paa
Hofteatret ved Christiansborg i et saare
borgerligt Repertoire (f. Eks. »Den sidste Nat« og
»Berthas Klaver«), der dog efter hans eget
Udsagn virkede forfriskende paa ham oven paa de
mange lyriske Roller. Konkurrencen tvang
Heiberg bort fra Ledelsen (1856), hvorefter W.
vendte tilbage til det kgl. Teater, hvor Elskeren
nu skød Ham og blev Karakterskuespiller. Ved
sin Personligheds Styrke og sin Tales Fantasi
skabte han storladne Skikkelser i denne Periode
(f. Eks. Sortebroder Knud i »Axel og Valborg«
og Caligula i »Fægteren fra Ravenna«), og den
realistiske Stræben, som under Høedt’s
Paavirkning nu fandtes i hans Kunst, pegede ud
mod en Fremtid, som dog ikke blev ham
be-skaaret. Han optraadte sidste Gang paa det
kgl. Teater 30. Maj 1864 som Joseph Surface i
»Bagtalelsens Skole«; den følgende Maaned
spillede han paa Christiania Teater, og her fandt
30. Juni hans sidste Fremtræden Sted som
Tordenskjold i Carit Etlar’s »I Dynekilen«. Fra
Norge rejste han via Fredensborg til Tyskland
for at søge Hjælp mod en Sukkersyge, der længe
havde svækket hans Kraft, men han vendte kun
tilbage til Kbhvn for at dø, ikke 45 Aar gammel.

Fratrækker man de brydsomme Ungdomsaar,
omfatter W.’s Kunstnerliv kun tyve Sæsoner
fra 1844 til 1864. Men den Glemsel, som er
Scenekunstnernes sædvanlige Skæbne, har ikke
ramt ham. Der lyser stadig en Glorie om denne
store Romantikers Navn skabt af Samtidens
ensartede Vidnesbyrd. »Den største
Skuespilkunst, jeg har set«, sagde Henrik Ibsen, »er
M. W.’s. Naar jeg tilbagekalder i Erindringen
hans Roller, er det, som jeg gik gennem et
Billedgalleri, fuldt af antike Statuer. Lutter
Plastik! Lutter Storhed!«. For Bjørnson besad ingen
i Norden en saadan »Aandens Adel« i sit Spil,
og Edv. Brandes kaldte ham »paa een Gang en
drømmende Yngling og en myndig Mand, en
stille Tænker og en Helt, en Elsker og en
Asket«. W. efterlod Mindet om en sjælden
lykkelig Forening af en stor Kunstner og en ædel
Personlighed. Han er gaaet over i Historien
som en ideal Skikkelse, Tiden ikke kan udslette.
(Litt.: A. C. Larsen’s Afh. i »Julebogen«
[Kbhvn 1903]; »Morgenbladet« 13. Oktbr. 1885
[Kbhvn]; Edv. Brandes, »Dansk
Skuespilkunst« [Kbhvn 1880]; Robert
Neiiendam
, »M. W. og Frederik Høedt« [Kbhvn

M. R. Wiehe.
M. R. Wiehe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free