- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wielandt, Joachim - Viel-Castel, Louis - Viélé-Griffin, Francis - Wielemans, Maximilian Felix Eugène - Vielfrass - Wieliczka - Vielle - Wielopolski, Alexander - Vielsalm - Vielse - Vielsebrev - Wielun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Privilegium til at sende sine Aviser med Posten.
Fra W.’s Officin udgik en »Samling af smukke
og udvalde danske Vers« i 14 Bind (1725—28).
Ved Kjøbenhavns Ildebrand i 1728 mistede W.
baade sit Bogtrykkeri og sin Formue. (Litt:
Stolpe, »Dagspressen i Danmark«, II—IV
[1879-1882]).
J. Cl.

Viel-Castel [’viæl-ka’stæl], Louis, Baron,
fransk Diplomat og Historieskriver (1800—87),
var 1829—49 Underdirektør og derefter
Direktør i Udenrigsministeriet, men afgik efter
Statskuppet 1851. Han skrev Essai historique des
deux Pitt
(1846) og Histoire de la restauration
(20 Bind, 1860—78), som blev prisbelønnet af
det franske Akademi. Hans Broder Horace,
Grev V.-C. (1802—64) skrev Marie Antoinette
(1858) og efterlod sig Mémoires sur le règne de
Napoléon III
, som udgaves 1881—84 i 6 Bind.
(E. E.). H. J-n.

Viélé-Griffin [vie’le-gri’fæ], Francis,
fransk Forfatter, f. 26. Maj 1864 i Norfolk,
Virginia, men kom allerede 1872 til Frankrig
og fulgte den symbolistiske Digterbevægelse, til
Tider paavirket af Verlaine; Ven med Henri de
Régnier, En arkadisk idyllisk Livsfølelse og dyb
nuancerig Stemningsfylde præger hans
melodiøse Digte, der ogsaa dyrker det frie Vers:
Les cygnes (1886 og 1892), Joies (1889), Diptyque
(1891), Πάλαι (1894), La clarté de vie (1897),
La partenza (1899), La legende ailée de
Wieland le forgeron
(1900), Plus loin (1906), Sapho
(1911), La lumière de Grèce (1912), Voix d’Ionie
(1914) o. fl. Af dramatiske Digte har han bl. a.
udgivet Ancaeus (1888) og Swanhilde (1893).
S. Ms.

Wielemans [’vi.£əmans], Maximilian
Felix Eugène
, belgisk General (1863-1917), blev
Officer i Fodfolket 1881 og var ved
Verdenskrigens Begyndelse Oberst. Han ansattes i
Generalstaben og blev som Generalstabschef hos Kong
Albert til sin Død den egentlige Leder af
Operationerne. W. udviste stor Dygtighed ogsaa
som Organisator. Generalmajor 1915,
Generalløjtnant 1916.
E. C.

Vielfrass [’fi.lfra’s], d. s. s. Jærv.

Wieliczka [vjæ’lit∫ka], By i polsk Wojewodi
Krakow ved Jernbanen Krakow-W. i en
frugtbar Egn, paa Vestskraaningen af et Bjergdrag,
der i en Halvkreds omslutter Byen. Denne
bestaar for største Delen af Træbygninger og har
et Slot, et Kloster, en Bjergværksskole, en
Badeanstalt med Saltvand og 7000 Indbyggere.
Neden for Byen findes det bekendte
Saltbjergværk, der har været i Drift siden Midten af
11. Aarhundrede og nu til Dags er det største
i Polen. Det beskæftiger 2100 Arbejdere, og
Udbyttet var 1912 112844 t. Saltlejet, der
stammer fra Tertiærtiden, idet en Bugt, omgivet af
Sandstensdannelser, da delvis udfyldtes med
Salt, har en Længde af 3800 m (i Øst—Vest),
en Bredde af 1200 m og en Mægtighed af indtil
1400 m; det bearbejdes til en Dybde af 380 m.
Et Dusin Dagskakter fører ned i Gruberne, hvis
Gange danner en sand Labyrint, der har en
samlet Længde af 93 km. De større Kamre
benyttes som Magasiner og Hestestalde. Desuden
findes en Festsal med Statuer, Søjler og
udhugne Arbejder af Salt, og denne frembyder,
naar den er stærkt oplyst, et féagtigt Skue. Det
samme gælder om to med Altre, Helgenbilleder
og forskellige Udsmykninger forsynede
Kapeller. Tillige findes der 16 Damme, af hvilke de
største kan befares med Baade. For at holde
Vandet ude pumpes der stadig. Store
Vandindbrud fandt Sted 19. November 1868 og 17.
Februar 1879, ligesom adskillige
Sammenstyrtninger har fundet Sted. Stensaltet har ikke
overalt samme Renhed; de dybest liggende Lag
er de bedste, og Grønsaltet, som danner de
øvre Lag, er det mest urene. W.-Saltet gaar i
Handelen dels i hele Stykker, dels som malet
Salt, og der gives forsk. Kvaliteter: Køkkensalt,
Kreatursalt, Industrisalt, Gødningssalt o. s. v.
Det malede Salt fremstilles paa 5 store
Dampmøller. Besøgende befordres ned og op fra
Gruberne med Tovbaner; men der gives ogsaa
en i 1744 udhugget Vindeltrappe. Under
Verdenskrigen var W. besat af Russerne fra 1. til
7. Decbr 1914. 1919 blev Byen polsk. (Litt.:
Hrdina, »Geschichte der Wieliczkaer Saline«
[Wien 1842]; Niedžwiedzki, »Beitrag zur
Kenntniss d. Salzformationen von W. u.
Bochnia«, I—V [Lemberg 1883-91] og »Zur Geologie
von W.« [Lemberg 1892]).
(M. Kr.). N. H. J.

Vielle [viæl], se Lire og
Strygeinstrumenter.

Wielopolski [viælå’pålski], Alexander,
Markis, polsk Statsmand (1803—77). Han
sendtes 1831 af den revolutionære Regering til
London som diplomatisk Agent og blev til Straf
landsforvist. 1846 udgav han »Brev til Fyrst
Metternich fra en polsk Adelsmand« og
opfordrede heri sine Landsmænd til at slutte sig til
Rusland og blive Slavernes Forpost imod
Tyskheden. Efter Amnestien 1856 vendte han tilbage
til Polen, blev i Marts 1861 Direktør for Kirke-
og Undervisningsvæsenet og i Juni 1862 Chef for
den civile Forvaltning og Storfyrst Konstantin’s
nærmeste Raadgiver. W. fik Universitetet
genoprettet i Warszawa og udvirkede ogsaa en
vis Selvstændighed for Polen, men kunde ikke
vinde Folkets Tillid og blev i Aug. 1862
Genstand for to Mordforsøg. Egensindig fattede han
nu den skæbnesvangre Plan at ville knuse den
nationale Modstand med eet Slag og paabød i
Jan. 1863 en vilkaarlig Udskrivning af den
dannede Ungdom, men fremkaldte netop derved en
voldsom Opstand, som forspildte hele hans
Virksomhed og bragte grænseløs Ulykke over
Landet. I Juli samme Aar tog han sin Afsked og
bosatte sig senere i Dresden. (Litt.:
Lisiecki, Le marquis W., sa vie et son temps
[Krakow, 2 Bind, 1878-80]).
(E. E.). H. J-n.

Vielsalm [viæl’salm], By i den nordøstlige
Del af belgisk Provins Luxembourg, smukt
beliggende ved venstre Bred af Floden Salm paa
en lille Høj, hvor flere Smaadale løber
sammen. (1924) 3523 Indbyggere. I Nærheden findes
store Skiferbrud.
M. H-n.

Vielse, se Ægteskab.

Vielsebrev, se Ægteskab IV.

Wielun [’vjæluij. Wjelun. By i polsk
Wojewodi Lodz, ligger 87 km SV. f. Lodz i en
kedelformig Dal, der gennem Oleniza har Afløb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free