- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
106

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opført 1721—22. — Blandt Distrikterne uden
for Gürtellinien kan nævnes XI, Simmering,
mod SØ., hvor den store Centralkirkegaard med
Æresgrave for en Række berømte Kunstnere,
Teknikere o. a. ligger. XIII, Hietzing, mod Vest,
som omslutter Slottet og Parken Schönbrunn
(s. d.), og hvor den store Radiostation og
Sindssygehospitalet »Am Steinhof«, bygget
1904-07, ligger, XIV, Rudolfsheim, XVIII,
Währing, med Schubertparken, hvor Schubert og
Beethoven oprindelig laa begravede, og et
astronomisk Observatorium og mod NV. Distrikt
XIX, Döbling, der omfatter adskillige
Smaabyer: Heiligenstadt, Nussdorf o. a. Det XX.
Distrikt paa venstre Donaubred omfatter foruden
Industrikvarteret Floridsdorf ogsaa vidtstrakte
Landdistrikter. Det er det største af W.’s
Distrikter, dækker 99,13 km2 eller mere end
Paris. Over Donau fører 3 Jernbanebroer og 2
andre Broer. I Floden ligger flere skov- og
vildtrige Øer, blandt hvilke navnlig Lobau er et
stærkt, søgt Udflugtssted.

W.’s Omegn. I Henseende til let tilgængelig
landskabelig Skønhed i den umiddelbare
Nærhed er faa Storbyer saa begunstigede som W.
Vest for Byen strækker sig med Retning fra
SV. til NØ. Wienerwalds skovklædte
Sandstenskæde, endende inden for Byens Grænser i det
483 m høje Kahlenberg; det noget vestligere
liggende Hermannskogel, 543 m, er Kommunens
højeste Punkt. Lidt nordligere ligger ved
Donau Klosterneuburg med det 1106 grundlagte
Kloster og Donato Allio’s prægtige Kejserslot
i Barokstil. Paa den anden Side af Donau,
længere Nord paa, ligger Kreuzenstein, en i det
12. Aarhundrede bygget, 1645 af Svenskerne
ødelagt Borg, som Grev Wilczek 1873—1906 lod
genopføre og udstyre med et i alle Enkeltheder
gennemført ægte middelalderligt Inventar,
samlet med uhyre Flid og Omhu gennem mange
Aar. Endnu længere oppe danner Donau den
romantiske Dalstrækning Wachau, hvor Floden
gennembryder Greinerwald. Her forener den
snævre Floddal sig med de maleriske
Borgruiner (Aggstein, Dürnstein o. a.) og Slotte
og fremfor alt det lige pragtfuldt beliggende
og formede Benediktinerkloster Melk, opført
1702—36 af Jakob Prandauer, til et
Landskabsbillede af sjælden Skønhed. S. f. W.
ligger langs Foden af Wienerwald en Række
idylliske Smaabyer: Liesing, Perchtoldsdorf med
mange gamle Bygninger, Mödling, som
domineres af den paa en Højde Vest for Byen
liggende Borg Liechtenstein, grundlagt 1165, og i
det væsentlige bevaret i sin middelalderlige
Skikkelse, og Kurstedet Baden, hvorfra den
smukke Helenental og dens Sidedal
Sattelbachtal fører mod NV. til Cistercienserklostret
HeiIigenkreuz, hvis ældste Dele, derunder den
prægtige, romanske Kirke, stammer fra
Midten af det 12. Aarhundrede, medens andre Dele
er fornyede efter Tyrkernes Ødelæggelser 1683.
ØSØ. f. Mödling ligger Slottet Laxenburg (s. d.),
og endelig skal det nævnes, at man med
Sydbanen paa to Timer kan naa Toppen af Raxalpe
(2009 m) og nyde Synet af Højalpernes
storslaaede Panorama.

Befolkning. Ved den første Folketælling
i W., 1754, havde Byen 175400 Indbyggere. 1800
var Tallet steget til 231050. Efter Indlemmelsen
af de 34 Forstæder talte W. 1857 476222
Indbyggere, efter den yderligere Udvidelse i 1905
1877839 Indbyggere. Ved Tællingerne 1910 og
1920 var Folketallet henholdsvis 2031498 og
1868848. Ved den sidste Folketælling, 1923, var
Indbyggertallet 1865780. Heraf var 860819
mandlige, 1005661 kvindelige. 12,5 % var fremmede
Statsborgere, heraf 6,4 % Tschekkoslovaker, 2,2
% Polakker, 1,1 % Ungarere, 0,8 % Tyskere,
0,5 % Rumænere og 0,5 % Jugoslaver. 93,6 %
var tysktalende, medens 4,2 % talte
Tschekkisk, 0,6 % Magyarisk og 0,3 % Polsk.
Konfessionerne fordeler sig saaledes: 81,4 %
romersk-katolske, 4,8 % evangeliske, 0,7 %
gammel-katolske, 10,8 % mosaiske og 1,8 %
konfessionsløse. — Erhverv. Industri og
Haandværk ernærer 51,9 % af Befolkningen, Handel
og Samfærdsel 31,7 %, Land- og Skovbrug 0,9
%. Beklædningsindustrien sysselsætter 109789
Arbejdere, Maskinindustrien 71729, anden
Metalindustri 53809, Trævare- og Papirindustrien
35222. Fremstillingen af Næringsmidler 34867,
Byggefagene 30985, Tekstilindustrien 23410 og
den kemiske Industri 10075 Arbejdere. Blandt
de for W. særlig karakteristiske
Produktionsgrene kan nævnes Fremstillingen af
Modevarer, Læderarbejder, Klaverer, Juvelarbejder og
grafiske Artikler. Der er over 20 Aktiebanker
foruden et stort Antal Bankierfirmaer. De
vigtigste er den østerrigske Nationalbank (tidligere
østerrig-ungarske Bank), som har
Seddelprivilegium, Wiener Bankverein, Anglo-Austrian
Bank og Zentral-Europäische Länderbank.

Trafikvæsen. W. har 6 store
Banegaarde, og desuden ligger, takket være Byens
enorme Udstrækning, ikke mindre end 19
mindre Stationer inden for Bygrænsen. 7 Hovedlinier
udgaar fra W. Mellem Banegaardene gaar en
Forbindelsesbane. Til Baden 30 km S. f. W. og
til Bratislava i Tschekkoslovakiet gaar
elektriske Lokalbaner. Elektrisk er ogsaa Bybanen,
der har en Længde af 25,6 km, og hvorfra man
kan stige om til Sporvejsnettet, hvis samlede
Længde er 284 km. fordelt paa 95 Linier,
hvortil kommer 3 Omnibuslinier. Ogsaa
Sejladsen paa Donau, som hovedsagelig besørges
af to Selskaber, et østerrigsk og et ungarsk,
tjener i høj Grad Personbefordringen. Endelig
udgaar fra Flyvepladsen i Aspern i den østlige
Udkant af W. Luftruter til Budapest, Krakow,
Warszawa, Prag, München, Zürich, Genève,
Venezia og Klagenfurt. W. besøgtes i 1925 af
535828 Fremmede, heraf 171779 fra Østerrig.

Foruden de allerede nævnte Museer bør
endnu nævnes det tekniske Museum, den Grev
Czernin’ske Malerisamling, den berømte
Samling Albertina i Ærkehertug Frederik’s Palæ
paa Revolutionspladsen (tidligere
Albrechtsplatz), som efter Revolutionen er slaaet
sammen med tilsvarende Samlinger fra
Hofbiblioteket og nu rummer c. 1000000 Kobberstik og
Træsnit og over 30000 Haandtegninger. I
Kunstakademiet findes c. 1300 Malerier, over 25000
Haandtegninger og Akvareller og c. 150000
Kobberstik. Byen har 23 Teatre, 12 Koncertsale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free