- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiener-Kongressen - Wienerlærred - Wiener-Neustadt - Wienerwald - Wieniawski

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de slovenske Landskaber samt Tirol, Salzburg
og Øvre-Østerrig, som Bayern allerede 8. Juni
1814 havde givet Afkald paa (vundet 1805—09);
derhos fik det til Vederlag for Belgien Venetien
og Dalmatien (ligesom 1797). Preussen fik
Westfalen og Posen tilbage samt Halvdelen af
Kongeriget Sachsen og store Landskaber ved
Rhinen, mod at give Afkald paa
Hertugdømmet Warszawa, Ansbach og Baireuth, som
Bayern beholdt (siden 1810), og Ostfriesland
og Hildesheim, som det 1813 havde afstaaet
til Hannover, endvidere den tidligere svenske
Del af Pommern, ved Kiel-Freden tildelt
Danmark, der til Gengæld ved et dansk-preussisk
Mageskifte af 4. Juni fik overladt det først fra
Hannover til Preussen afslaaede Lauenburg.
Bayern fik Rhinpfalz tilbage og desuden
Würzburg som Vederlag for de Landskaber, det
maatte afstaa til Østerrig; nogle mindre
Landebytninger foretoges i Tyskland, hvor Hannover,
Kurhessen, Braunschweig og Oldenburg
genoprettedes, ligesom de 3 Hansestæder; medens
ellers Landefordelingen fra 1803 forblev i Kraft.
Som et Bolværk imod Frankrig forenedes
Belgien og Holland under Huset Oranien, som
desuden fik Storhertugdømmet Luxemburg i
Stedet for sine tyske Stammelande (Nassau).
Schweiz fik Genf, Neuchatel og Valais
tilbage samt vedvarende Neutralitet tilsikret;
dette fastsattes ogsaa for Fristaten Krakow, der
stilledes under de tre østlige Stormagters
Beskyttelse. I Italien genoprettedes Kongeriget
Sardinien, der udvidedes med Genovas
Territorium, og 1815 desuden fik Savoyen og Nizza
tilbage fra Frankrig; endvidere Toscana,
Modena og Kirkestaten, skønt Paven ikke fik
Avignon tilbage fra Frankrig, som beholdt sine
Grænser fra 1792. Parma gaves til Forsørgelse
for Napoleon’s Ægtefælle Marie Louise, medens
den bourbonske Prins, som havde Arvekrav
derpaa, foreløbig maatte nøjes med Lucca.
Oprindelig havde England og Østerrig lovet Murat
Neapel; men da han 1815 tog Parti for
Napoleon, genforenedes Landet med Sicilien
(ligesom før 1806). Først efter W.-K. sluttedes
Aftale om, at England skulde have Tilsynsret over
de ioniske Øer; det beholdt desuden Malta, samt
Helgoland, som Danmark havde afstaaet 1814.

Medens Tanken om et italiensk Statsforbund
snart faldt bort, dannedes efter megen
Modstand fra de sydtyske Kongeriger det tyske
Forbund
. Efter Englands Opfordring
vedtoges 8. Febr 1815 en Erklæring om
Ønskeligheden af Slavehandelens Ophør; Spanien og
Portugal vægrede sig dog ved straks at forbyde
den for deres Koloniers Vedkommende. Som
en Eftervirkning af W.-K. maa ogsaa den
hellige Alliance
regnes. Kongressen fik
ellers sit almene Præg ved de enkelte Fyrsters
ivrige Stræben efter at faa saa mange
Undersaatter (»Sjæle«) som muligt; et modbydeligt
Landebytte fandt Sted i dette Øjemed, medens
der kun toges saare lidt Hensyn til Folkenes
Ønsker, end sige til store politiske
Grundsætninger. Under Paaskud af at hævde Europas
Ligevægt styrkedes de store Magter endnu mere
end tidligere, og kun imod Frankrig gjorde
den almindelige Mistro sig gældende. Paven
nedlagde Indsigelse imod W.-K.’s Beslutninger,
fordi de gejstlige Fyrstendømmer i Tyskland
ikke genoprettedes, og Spanien vilde ikke
underskrive Traktaten, fordi de andre Stater ikke
vilde godkende det som 6. Stormagt. (Litt.:
Klüber, »Acten des Wienerkongresses«, 9
Bind [Erlangen 1815—35]; Flassan, Histoire
du congrès de Vienne
, 3 Bind [Paris 1827];
d’Angebert, Le congrès du Vienne, 4 Bind
[Paris 1864]; Lagarde. Fêtes et souvenirs
du congrès de Vienne
[Paris 1845]. Angaaende
Frederik VI’s Deltagelse i W.-K. findes Breve
fra Hertug Vilhelm af Glücksborg i »Danske
Magasin«, VI Række, 1. Bind).
(E. E.). H. J-n.

Wienerlærred [’vi’ner-], tynde,
lærredsvævede Bomuldsstoffer med smalle, hvide og
farvede Striber. Bruges til Forklæder, Kjoler o. l.

Wiener-Neustadt [’vi.nər-’nå^y∫tat], By i det
det østerrigske Land Nedre-Østerrig, ligger 48
km S. f. Wien, er et vigtigt Knudepunkt paa
Jernbanen Wien—Triest og staar i Forbindelse
med Wien ved den 65 km lange, 1797—1803
anlagte Wiener-Neustädter-Kanal,
der dog ikke mere benyttes til Transport. Den
indre By har et gammeldags Præg med mange
gotiske og Renæssance-Borgerhuse. Af Bymuren
er kun det maleriske Reckturm bevaret. I
Raadhuset (Slutningen af 16. Aarhundrede) findes
et Bymuseum, hvor bl. a. opbevares det
berømte Corvinus-Bæger. Den smukke
Liebfrauenkirche er fra sidste Halvdel af det 13.
Aarhundrede. I den gamle Babenbergerburg, som
omkring Midten af det 14. Aarhundrede blev
ødelagt ved et Jordskælv, men genopførtes c. 1400,
indrettede Maria Theresia 1752 et
Militærakademi; nu bruges den som Opdragelsesanstalt.
W. N. har (1923) 38520 Indbyggere. Betydelig
Industri, især Maskin-, Lervare- og
Tændstikfabrikation. — W. N. er grundlagt 1192 af
Hertug Leopold VI, den Glorrige. 1486 blev
den erobret af Kong Matthias Corvinus af
Ungarn, 1490 tilbagegivet til Østerrig. 1529 og 1683
blev den belejret af Tyrkerne.
O. K.

Wienerwald [’vi.nərvalt], Romernes Mons
Cetius
, den nordøstligste Udløber fra Alperne
mellem Donau N. f. Wien og Gölser- og
Triesting-Dalene. Kæden stryger fra SV. mod NØ.,
og Vandskellet ligger nær ved Nordvestranden.
Det højeste Punkt er Schöpfl, 893 m; ved
Donau naar Leopoldsberg 423 m. W. bestaar af
Sandsten og Mergel fra Kridttiden og
Begyndelsen af Tertiærtiden. Mod N. er disse Lag
skudt ud over Alpeforlandets yngre
Tertiærdannelser, mod S., mellem Triesting og Dürre
Liesing, er de overlejret af Jurakalksten.
Bjergene har afrundede Former og er for største
Delen dækket af Bøgeskov.
O. K.

Wieniawski [vi’njafski], 1) Henryk, polsk
Violinvirtuos, f. 10. Juli 1835, d. i Moskva 31.
Marts 1880, kom i en Alder af 8 Aar til Paris,
gennemgik Konservatoriet, hvor han havde
Massart til Lærer i Violin, og fik 11 Aar
gammel første Præmie i Violinklassen. 1850
begyndte W. de store Koncertrejser, der skulde
lægge Grunden til hans Verdensry. 1860 blev
han ansat som Kammervirtuos hos Kejseren af
Rusland og boede de følgende 12 Aar i
Petrograd. 1872 foretog han sammen med Anton

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free