Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 111 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wieniawski - Vienne - Vienne - Vienne - Vienne, Haute-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rubinstein en Turné gennem Amerika;
1875—77 indtog han under Vieuxtemps’ Sygdom
dennes Stilling som Lærer ved Konservatoriet i
Bryssel, men genoptog derefter sit omflakkende
Koncertliv —
Skandinavien
1863, 1870 og
1877 —, under
hvilket han til
sidst bukkede
under for
Overanstrengelse og
Sygdom. W.
betragtedes som
en af den
moderne Tids
mest
fremragende Violinvirtuoser, en
udpræget
selvstændig Personlighed som
Kunstner, der
øvede en
betagende, ildnende Magt over sine Tilhørere
ved Tonens Fylde og svulmende Skønhed,
Foredragets Poesi og sjælfulde Inderlighed og det
varmblodige slaviske Temperament. Af hans
Kompositioner hører endnu bl. a. Koncerter i
Fis- og D-Mol, »Legenden«, Polonæserne og
Faust-Fantasien til Violinisternes Repertoire.

H. Wieniawski.

2) Joseph W., fremragende Pianist
(1837—1912), gennemgik ligeledes Konservatoriet i
Paris, studerede hos Liszt i Weimar, foretog
omfattende Rejser sammen med Broderen Henryk;
fra 1865—69 var han Lærer ved Konservatoriet
i Moskva, hvor han ogsaa grundlagde en egen
Klaverskole, flyttede siden til Warszawa og blev
sluttelig Lærer ved Konservatoriet i Bryssel.
Skandinavien gæstede han 1881. W. har
offentliggjort en stor Række Kompositioner for
Klaver. (Litt.: L. Delcroix, »J. W.« [1908]).
(S. L.). W. B.

Vienne [v_iæn], Oldtidens Vigenna, Flod i
det vestlige Frankrig. Den kommer fra
Millevache-Plateauet i Dept. Corrèze, hvor den
udspringer, 954 m o. H., ved Foden af Mont
Odouze. Efter et Løb paa 372 km, først i
vestlig;, derefter i nordlig og til sidst i nordvestlig
Retning, udmunder V. ved Candes i venstre
Bred af Loire. Dens vigtigste Tilløb er Taurion
og Creuse fra højre og Clain fra venstre. Paa
en Strækning af 75 km op til Châtellerault
staar V. i Skibsfartens Tjeneste.
(M. Kr.). E. St.

Vienne [v_iæn], Departement i det vestlige
Frankrig, grænser mod Vest til Dept.
Deux-Sèvres, mod N. til Maine-et-Loire og
Indre-et-Loire, mod Ø. til Indre og mod S. til
Haute-V. og Charente, 7044 km², (1926) 310000
Indbyggere, Befolkningstæthed 44 pr. km². V.
bestaar af Dele af de gamle Provinser Poitou,
Touraine og Berry. Det er en vandrig Slette,
gennemfuret af dybe Floddale og mod S.
stigende til 233 m. Største Delen afvandes af
Vienne, der inden for Departementet optager
Creuse og Clain; de vestlige Egne drænes af
Charente og Dive. 66 % af Departementet er
Agerland, 4 % Enge, 6 % Vinbjerge, medens
9 % er Hede og Græsland og 11 % dækkede af
Skove. Der dyrkes navnlig Korn, mest Havre
og Hvede, og i mindre Udstrækning Kartofler,
Bælgplanter, Foderroer, Kløver og Markgræs.
Af andre Kulturplanter er Vin, Hamp og
forskellige Frugtræer og Frugtbuske som
Kastanjer, Nødder, Æbler og Blommer af Betydning.
Kvægbestanden er ikke særlig stor. Der holdes
især Faar, Hornkvæg og Svin. Af nogen
Betydning er Biavl og Fjerkræopdrætning. Der
brydes Kalksten, Møllesten og litografiske Sten.
I Châtellerault findes Statens Vaabenfabrikker
og Knivsmedning, desuden fremstilles i
Departementet Landbrugsredskaber, Possementvarer,
Garn, Uldvævninger, Hampevarer, Papir,
Brændevin, Lys og Læder. Departementet deles i 5
Arrondissementer: Châtellerault, Civray,
Loudun, Montmorillon og Poitiers. Hovedstaden er
Poitiers.
(M. Kr.). E. St.

Vienne [v_iæn], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept. Isère, ved venstre Bred af Rhône, som
her optager Gère, S. f. Lyon, 24700 Indbyggere.
Ved en Hængebro staar V. i Forbindelse med
Sainte Colombe paa Rhônes højre Bred. V. har
en udmærket Kaj. De fleste Gader er snævre.
Den gamle Katedral, St. Maurice, er en smuk
gotisk Bygning fra 1190—1251 og har en rigt
prydet Façade fra 1533. Den romanske Kirke
St. Pierre er indrettet til et Museum for
antikke Bygningsfragmenter, Milestene,
Votivtavler, Vaser m. m. Uldspinding, Fabrikation af
Klæde og andre Uldvarer, Maskiner, Staal- og
Jernvarer, Papir, Læder og Sæbe samt Vinavl
og Handel. I Byen findes en Voldgiftsret for
Arbejdsstridigheder, Bibliotek (30000 Bd),
Tegne- og Væveskole, Museum og Teater. Af særlig
Interesse er Byens Levninger fra Romertiden,
deriblandt et godt bevaret Tempel fra Augustus’
Tid, Arkader fra et Teater og Rester fra en
Cirkus. Højderne omkring Byen bærer
Slotsruiner og en Kæmpestatue af den hellige
Jomfru. Den gamle By Vienna var allerede i 3.
Aarhundrede f. Kr. en blomstrende By, og
gennem Tiderne blev den først Allebrogernes
Hovedstad, under Kejser Claudius Residens for
Præfekten over Gallia Narbonensis, senere
under Diocletian Hovedstad i Provinsen Viennoise
og omkring 450 Burgunderrigets Hovedstad. Her
døde Kejser Valentinianus II (392), og her
afholdtes flere Konciler, saaledes 1112 om
Investituren, et Møde, der medførte Henrik V’s
Bandsættelse, og 1311, da Tempelherreordenen
blev ophævet. 1448 tilfaldt V., dengang
Hovedstad i Grevskabet Viennois, det franske
Rige, og 1801 ophævedes Ærkebispedømmet i
V., der var oprettet i Kristendommens ældste
Tid. Arrondissementet V. (10 Kantoner, 136
Kommuner) har 131000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.

Vienne, Haute- [’o.t-’v_iæn] (Øvre Vienne),
Departement i det vestlige Frankrig, grænser
mod Vest til Charente, mod N. til Vienne og
Indre, mod Ø. til Creuse og mod S. til Corrèze
og Dordogne. 5555 km², 351311 Indbyggere
(1926). Befolkningstæthed 63 pr. km². H.-V.
bestaar af Dele af de gamle Provinser
Limousin, Marche, Poitou og Berry. Det er den
nordvestlige Del af det centralfranske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>