- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
116

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wieselgren, Peter (Per) - Wiesloch - Wiesner, Julius Ritter von - Vieste - Viète, François - Wieth, Carlo Rossini - Wieth-Knudsen, Knud Asbjørn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom i 3. Udgave 1866, omhandler svensk
Salmedigtning. Værket, der ikke blot omhandler den
poetiske Litteratur, er meget grundigt, men dog
ikke altid helt korrekt, navnlig ved sin
Ensidighed; desuden skades det ved sin Mangel paa
Anskuelighed i Fremstillingen. Af andre
Arbejder udgav han »Historik öfver svenska
bränvinslagstiftningen under 200 år« (1840), »Ny
Smålands beskrifning« (3 Bd 1844-46, Tillæg
1847), »Konung Carl XIV Johans historia, i
korthet berättad« (1844), »Sydskandinaviens
förstfödslorätt, ett bidrag till kritik af
Skandinaviens urhäfder« (1846) og sammen med H. M.
Melin »Bidrag till Lunds stifts herdaminne«
(1846); desuden gjorde W. et Forsøg som bibelsk
Digter ved »Bibel-historien, författad i sånger
efter Grundtvig« (1844).

W. øvede imidlertid størst Indflydelse som
Taler og Forkæmper for Afholdssagen. 1838—46
udgav han »Nykterhetsvännernes tidning«, og i
omtrent samme Aar berejste han forskellige
svenske Egne, saaledes at det egentlig var ham,
som gav Stødet til, at der stiftedes en Række
Afholdsforeninger, som fik Centralpunkt i
»Svenska nykterhetssällskapet«, og gennem hans Tale
og mangfoldige Skrifter skabtes den almindelige
Opinion, der før Lovændringen resulterede i
betydelig Formindskelse i Drikfældigheden, og
som til sidst førte til Reformerne i 1855, der
betegner Afholdsbevægelsens betydeligste Sejr.
Hundredeaarsdagen for W.’s Fødsel i Sverige
fejredes som national Begivenhed med Fester og
Mindeskrifter. Hans Levned og Betydning er
skildret af Sønnen H. W. 1903—04 udgaves en
Jubilæumsudgave af hans »Samlade skrifter i
nykterhetsfrågan« I—II.
O. Th.

Wiesloch [’vi.slåk], By i den tyske Fristat
Baden, 14 km S. f. Heidelberg ved Rhinens
Biflod Leimbach, med (1925) 7278 Indbyggere.
Skotøjs- og Cigarfabrikation. I Omegnen
Zinkminer. — Ved W. sejrede den 27. April 1622
Markgreve Georg Frederik af Baden-Durlach
og Ernst af Mansfeld over Tilly.
O. K.

Wiesner [’vi.snər], Julius Ritter von,
østerrigsk Botaniker, f. 20. Jan. 1838 i
Tschechen ved Brunn, d. 9. Oktbr 1916 i Wien, fra
1873—1909 Professor i Planteanatomi og
Plantefysiologi ved Universitetet i Wien. Af hans
videnskabelige Arbejder maa navnlig
fremhæves hans Undersøgelser over Planternes
Forhold til Lyset (en samlet Fremstilling findes i
hans Bog: »Der Lichtgenuss der Pflanzen«,
Leipzig 1908). Indgaaende har han ogsaa
beskæftiget sig med teknisk Botanik og har
herom udgivet et stort og meget benyttet Værk:
»Die Rohstoffe des Pflanzenreichs« (1873),
sidste Udgave (i Forbindelse med en Række
Fagmænd) 1914-18.
B. J.

Vieste [’viæste], Viesti, By i det sydlige
Italien, Provins Foggia, ligger 70 km NØ. f.
Foggia ved Adriaterhavet paa den østligste
Spids af Monte-Gargano-Halvøen. (1911) 9485
Indbyggere. V. har en vigtig Nødhavn og
driver stor Tilvirkning af Olie.
(H. P. S.). C. A.

Viète [viæ.t], François, kaldet Vieta
fransk Matematiker, f. 1540 i Fontenay i
Bas-Poitou, d. 1603 i Paris. V. ernærede sig som
Advokat, først i sin Hjemstavn, senere (fra
1571) i Paris; 1573 blev han conseiller ved
Parlamentet, hvilket omtrent svarer til Assessor i
Overretten, og fra 1580 var han privat
Raadgiver først for Henrik III, senere for Henrik
IV. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed fik
V. Tid til at udføre et for Eftertiden meget
betydningsfuldt Arbejde i Matematikken. Han har
stor Fortjeneste af det matematiske Tegnsprog,
navnlig ved at indføre Brugen af Bogstaver som
Betegnelser ogsaa for Tal, der i den
foreliggende Undersøgelse kan have hvilke som helst
givne Værdier, medens tidligere Matematikere
kun anvendte dem som Tegn for ubekendte
Størrelser. Han forudsatte dog altid, at de ved
Bogstaverne betegnede Tal var rationale og
positive; for at faa irrationale Størrelser med
tilføjede V., der var meget fortrolig med den
græske Matematik, en geometrisk Fremstilling.
I Trigonometrien, som han kom ind paa ved
sin Syslen med et aldrig fuldendt astronomisk
Værk, gav han rige Bidrag til Formelsystemet,
saaledes Udtrykkene for sin og cos af
multiplicerede Buer; gennem disse Formler lededes han
til Løsningen af den kubiske Ligning i det
irreduktible Tilfælde (se Ligning) og af
specielle Ligninger af højere Grader. Det
forbedrede Tegnsprog satte V. i Stand til at gøre
betydelige Skridt hen imod en almindelig
Behandling af Ligningernes Teori. Endnu kan mellem
V.’s Ydelser nævnes et Udtryk for π ved et
uendeligt Produkt, samt en Løsning af
Apollonios’ Opgave: at tegne en Cirkel, der rører tre
givne Cirkler, ved hvilken han erhvervede sig
Hædersnavnet Apollonius Gallus. Af hans
Skrifter er en Del udgivne samlede af Franz van
Schooten 1646 under Titelen: Francisci Vietæ
opera mathematica
; ved Siden heraf maa
nævnes hans trigonometriske Værk Canon
mathematicus
(udgivet 1579).
Chr. C.

Wieth [vit], Carlo Rossini, dansk
Skuespiller, f. 11. Decbr 1885 i Kbhvn,
uddannedes paa Elevskolen ved det kgl. Teater, hvor
han debuterede 15. Jan. 1905 som Thomas i
»Landlov« og virkede tiltalende ved sin aabne
Frejdighed, der ogsaa kom ham til Gode i
senere Roller, f. Eks. da han spillede Christian
i »01e Lukøje«, men det var dog først, da han
1911 knyttedes til Folketeatret, hvor han
virkede til 1922, at han i et stort Repertoire
aabenbarede ogsaa at kunne fremstille andre Typer
end unge Mænd med friske Ansigter og et
vindende Væsen. Dragonen i »Mikkel Larsens
Drenge« var en fortrinlig Type paa en raa,
godmodig Fyr, og da han 1923 atter blev ansat
ved Nationalscenen, har han i flere Roller,
f. Eks. som Hr. Severinsen i »Fru Beates
Regnskab«, ogsaa røbet Lune. W. nærer sociale
Standsinteresser og er Bestyrelsesmedlem for
Norden og Holland af det internationale
Skuespillerforbund.
R. N.

Wieth-Knudsen, Knud Asbjørn, dansk
Nationaløkonom, f. 8. Jan. 1878 i Kbhvn.
Erhvervede som Student Universitetets
Guldmedaille for en Afhandling om »Hvad man kan se
af Velinekurserne«. Efter i 1902 at være blevet
cand. polit. virkede han i nogle Aar ved
Forsikringsvæsen, rejste derefter til Udlandet og
forsvarede efter Hjemkomsten en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free