- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
118

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vieweg & Sohn - Vieyra, Antonio - Viffert - Vifil - Vifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faderens Død Eneindehaver. Han udvidede
Trykkeriet, oprettede et Skriftstøberi og senere
en Papirfabrik, og under ham gik Forlagets
Virksomhed mere og mere i videnskabelig
Retning og omfatter tysk og fremmed Videnskabs
mest berømte Navne. Han efterfulgtes af
Sønnen, Heinrich V. (1826—90), efter hvis Død
Firmaet fortsættes af hans Enke, f. Brockhaus,
og Datter.
Alex. S.

Vieyra [vi’aira], Antonio, portugisisk Præst
og Missionær, f. i Lissabon 1608, d. i Bahia
1697, studerede ved Jesuiterkollegiet i Bahia,
hvor han senere blev Professor i Filosofi. 1641
blev han sendt til Portugal for at lykønske
Kongen, Johan IV, i Anledning af hans
Tronbestigelse. Denne gjorde ham til sin Hofpræst,
og V., der kunde de fleste europæiske Sprog,
blev ofte anvendt af Kongen i diplomatiske
Hverv. 1652—59 finder vi ham igen i Brasilien,
hvor han prædikede Evangeliet for de vilde
Folkeslag langs Amazon-Floden. Under Alfons
VI faldt han imidlertid i Unaade ved Hoffet,
blev anklaget for Kætteri og kastet i Fængsel
1665, men undgik dog Inkvisitionen derved, at
Pave Clemens X tog ham under sin
Beskyttelse. Efter et længere Ophold i Rom, hvor
han blandt sine Velyndere talte Dronning
Christine af Sverige, vendte han tilbage til
Brasilien og blev her af Jesuitterne valgt til Leder
af Missionsarbejdet blandt Hedningerne. Sine
sidste Aar tilbragte han i Bahia. Fra hans
Haand har man en Samling Prædikener,
skrevne i et livligt Sprog, Lissabon 1679—96 (12
Bind). En samlet Udgave af hans Værker
udkom 1718.
Chr. H.

Viffert, uddød dansk Adelsslægt, der vistnok
var af samme Oprindelse som Slægten Skeel
(s. d.), og som førte et lignende Vaaben, idet
dog Skjoldets Farver var anderledes fordelte,
nemlig øverste Felt delt af blaat og Sølv,
nederste rødt. Tog i 16. Aarhundrede det
karakteristiske Fornavn V. til Slægtsnavn. Jon
Viffertsen
, der antages at have ejet
Torstedlund, nævnes 1397. Hans Sønnesøns Søn,
Tønne Tønnesen til Brolykke, som 1534 deltog
i Hyldingen i Hjallese Kirke, var Fader til
Rigsraaden Axel Tønnesen V. til Axelvold
(d. 1580), Opretter af Hovedgaarden
Vilfertsholm i Hellum Herred, og til Rigsraaden
Corfitz Tønnesen V. til Næs (d. 1592),
øverste Provianlmester i Krigen mod Sverige.
Anders Maltesen V. til Albæk (d. 1601) var
vistnok Slægtens sidste Mand.
P. B. G.

Vifil, Kæmpe, der skjulte de danske
Kongesønner Hroar og Helge.
(A. O.). H. El.

Vifte. Orienten er V.’s Stammeland.
Husslaver stod ved Maaltiderne bag fornemme Folk
og tilviftede dem Kølighed. Paa et Relief fra
Assyrien af Kong Assurbanipal og hans
Dronning ses dette. Ægyptiske Relieffer af Konger
viser dem omgivne af V.-Bærere. V. kunde være
af tynde Plader eller sammensat af Fjer. En
østerlandsk Oldtidsform ses Fig. 1. Omkring
500 Aar f. Kr. brugtes i Grækenland V. af
Paafuglefjer. V. kendtes ogsaa i Rom.
Dronning Theodolinde, gift 588 med Lombardernes
Konge, efterlod sig en V. af malede Fjer med
Skaft af emailleret Metal. I Middelalderen var
V. af Paafugle-, Struds-, Papegøje- og
Fasanfjer med Haandtag af Guld, Sølv og Elfenben.
Man bar dem ved Bæltet hængende i en
Guldkæde. De importeredes fra Levanten til Italien.
I det 15. Aarhundrede havde V. Form som et
Flag, hvis Fane kunde svinges om Stangen.

Man havde Spadsere-V. med lang Stok, hvilket
forklarer Stedet hos Shakespeare (Henrik IV,
II, 3): »Jeg kunde slaa hans Hoved itu med
hans Kones V.«. Katharina af Medici bragte V.
med sig fra Italien til Frankrig. Det var en
Folde-V., som her hed esmouchoir, og altsaa
har været brugt ogsaa til at forjage Fluer med.
V. brugtes af Henrik III og hans »Mignons«
(Modelapse) og i meget kostbar Udstyrelse:
Svaneskind, Kniplinger, Perlemoder, med
Prydelse af ædle Stene o. s. v. Folde-V. bestaar
endnu den Dag i Dag enten af smaa mere
eller mindre udsmykkede Stave, foroven holdt
sammen af et smalt Baand, eller af Stave, hvis
nederste Del er smykket, og hvis øverste Del
kun er tynde Stivere, bestemt til helt at
skjules af Silke, Svaneskind, Papir etc. med
Dekoration. I 16. og 17. Aarhundrede brugtes ogsaa
V. af Fjer i fast Form (Fig. 3), undertiden med

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Fig. 5.
Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free