- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
119

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vifte - Vifte - Vifteblæsere - Viftekoral - Viftepalme - Vifter - Vig - Vig - Vig, Ole - Vig, Peter Sørensen - Vigaglúmssaga - Vigan, Le - Wigan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Spejl i Midten. Paa denne Tid uddannedes
hos Kvinderne en manuel Færdighed i at
haandtere V., der blev til et Signalapparat, og
gennem dens Bevægelser udtryktes et Viftesprog
i Koketteriets og Intrigens Tjeneste. De
berømteste Kunstnere og Kunsthaandværkere ødslede
deres Talent paa V.’s Svaneskind, og som Unica
stod de højt i Pris. V. blev et Udtryk for
Personen, og i Valget af dens Billeder undgik
Damen alt, hvad der kunde pege hen til hendes
egne Skrøbeligheder. Ninon d’Enclos havde f.
Eks. et Billede af Jerusalems Belejring paa sin
V. Der var komiske og satiriske V., og de
kunde fortælle, hvad der hverken turde siges
eller skrives. Viftepragten holdt sig til
henimod den franske Revolution, da den veg for
Masseproduktionen. Fra dennes Tid er levnet
Charlotte Corday’s og Madame Tallien’s V. I
Kejsertiden havde V. mere Penge- end
Kunstværd, og det var først efter 1830, da
Ludvig XV-Kvadrillerne bragte V. i Mode, at store
Kunstnere som Vernet, Ingres, Gerôme, Diaz,
Gavarni, Detaille o. a. tog sig af deres
Udsmykning (Fig. 4 og 5). V. har altid været
Kvinden kær. Dronning Elisabeth af England sagde,
at det var den eneste Gave, en Dronning kunde
tage imod. I de fornemme Kredse var den som
vokset sammen med Damens Person, hendes
stadige Ledsager og Tilflugt i mange Tilfælde.
Før Solskærme blev almindelige, var V. tillige
en Nyttegenstand, og i stor Form brugtes den i
fri Luft som Parasol (s. d.). Deraf det
svenske Navn solfjäder.

Selv i katolsk Liturgi var V. taget i Brug
indtil 1400 og er endnu ikke afskaffet i græske
og armeniske Kirker. Ved festa di catedra
følges Paven af to V.-Bærere, som hver holder
en V. af Fjer med Elfenbensskaft, men ikke
svinger denne. Punka hedder i Indien en stor
V. bestående af en Ramme med udspændt Tøj
over, den hænger under Loftet og bruges til
at skaffe Kølighed i Rummet.

Selv store politiske Følger har V. bevirket.
Den 30. April 1827 slog Daien af Algier i
Vrede den franske Gesandt med sin V. og
nægtede at gøre Afbigt for Fornærmelsen. Det
førte til Krigen, der endte med Algiers
Erobring af Frankrig. — V., drevet ved
Elektricitet, bruges i vore Dage til at skaffe Kølighed
og frisk Luft i store Rum. m. m.
(Bernh. O.). Elna M.

Vifte (botanisk), en enarmet Kvast (s. d.),
hvis Sideakser altid udspringer fra de relative
Moderaksers Rygside; den findes kun hos
enkimbladede Planter, f. Eks. hos Iris.
(V. A. P.). A. M.

Vifteblæsere, se Blæsere.

Viftekoral. Med dette Navn betegnes et
Antal rigt og tæt grenede Hornkoraller
(Rhipidigorgia, Gorgonella), hos hvilke Grenene er
indbyrdes sammensmeltede til en netformet
gennembrudt, viftelignende Udbredning. En af
de mest bekendte Arter er den gule vestindiske
Rhipidigorgia flabellum.
(M. L.). T. K.

Viftepalme betegner ingen bestemt Art
Palme, men er et fælles Udtryk for alle Palmer
med viftedannede Blade.
A. M.

Vifter, se Vindharper.

Vig, Sogn, Sogne- og Stationsby i
Nordvestsjælland (Ods Herred, Holbæk Amt). Byen,
som ligger 10 km SSV. f. Nykjøbing, havde
1925 665 Indbyggere (1916: 596, 1906: 364). Der
er Kirke, Præstegaard, Kapellanbolig, Skole (ny
Bygning 1905), Forsamlingshus, Missionshus,
Læge, Dyrlæge og Kontorsted for
Andelsbanken; endvidere Kro, Andelsmejeri,
Elektricitetsværk, Vandværk samt Haandværkere og
Handlende. — V. er Station paa Privatbanen
Holbæk—Nykjøbing S., og der er Telegrafstation og
Postekspedition.
M. S.

Vig, se Bugt.

Vig [vi.g], Ole, norsk Forf., f. paa Vidmarken
i Værnes Sogn i Stjørdal 6. Febr 1824, d. i Oslo
19. Decbr 1857, var Søn af fattige
Husmandsfolk, gennemgik Klæbu Seminarium 1841—43 og
blev senere Lærer. Han blev tidlig greben af
Grundtvig’s Vækkelse og arbejdede for at
organisere Missions- og Lærerforeninger i det
norden- og vestenfjeldske. Fra 1851 til sin Død
var han Redaktør af Tidsskriftet
»Folkevennen«. Ved Siden heraf var han Udgiver af
Maanedsskriftet »Den norske Folkeskole«, I—IV.
I begge disse Tidsskrifter skrev han et meget
stort Antal populære Afhandlinger, navnlig af
historisk, kirkehistorisk og pædagogisk Indhold.
Særskilt udgav han »Liv i Norge,
Vinteraftenlæsning for den norske Ungdom« (1851),
»Norske Bondeblomster, Poetiske Forsøg« (1851),
»Religiøs Læsning for Folket« (1852) og
»Norges Historie indtil Harald Haarfager« (1857).
Et Udvalg af hans Skrifter med Livsskildring
udgaves 1859 af O. Arvesen, og 1915 udkom
1. Bind af hans »Skrifter i utval«. (Litt.:
Lars Eskeland, »O. V.« [1915]).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Vig, Peter Sørensen,
dansk-amerikansk Præst og Historiker, f. 7. Novbr 1854, er
jysk Bondesøn, fik fri Uddannelse til Præst,
har virket i De Forenede Stater som Præst,
Højskolelærer og (fra 1909) som Forstander og
Professor ved Trinitatis Seminarium, Blair, er
særlig blevet kendt ved flere historiske Værker
om Danske i Amerika; han er
Dansk-Amerikanismens Historiker.
H. J-n.

Vigaglúmssaga, se Glúmr
Eyjolfsson
.

Vigan, Le [lö-vi’gã], By i det sydlige
Frankrig, Dept. Gard, 224 m over Havet ved Foden
af Cevennerne og ved den lille Flod Arre og
Middelhavsbanen, VSV. f. Alès (Alais), 4700
Indbyggere. Den har en Bro i gotisk Stil, en
reformert Konsistorialkirke. Byen har
Stenkulsgruber, Brydning af litografiske Sten,
Silkespinderier, Fabrikation af Handsker. I
Omegnen dyrkes Vin og Oliven. SV. f. V. ligger
Svovlbadet Cauvalat. Arrondissementet V.
(10 Kanton’er, 77 Kommuner) har 50200
Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.

Wigan [wi’gən], Fabriksby (County Borough)
i det nordvestlige England, ligger 25 km NØ.
f. Liverpool i en meget kul- og jernrig Egn,
har en Kirke fra 14. Aarhundrede, en
Latinskole, en smuk Park og (1921) 89447
Indbyggere. Bomuldsindustri, Jern- og
Messingstøberier, Fabrikation af Jernbanevogne, Maskiner,
Skruer, Bolte, Søm og Kemikalier. Byen har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free