Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigee-Lebrun, Elisabeth Louise - Vigeland, Adolf Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nu ses hendes Arbejder rundt om i Museer cg
Slotte, i Louvre otte Arbejder, deriblandt det
berømte, atter og atter i Stik og Fotografi
gengivne, Portræt af hende selv og hendes
Datter, kærlig omslyngede; et andet Portræt af de
to, udstillet 1787, ses ligeledes i Louvre, i
Versailles-Museet »Marie Antoinette og hendes
Børn«, i Neapel findes et Selvportræt og en
Mængde andre Portrætter
(Hamilton-Billederne); ligeledes er hun stærkt repræsenteret i
Wien og i London (her bl. a. »Marie
Antoinette’s Apoteose«), i Sthlm’s Nationalmuseum et
Dameportræt. 1835—37 udgav hun i 3 Bind
sine livlig skrevne Livserindringer (oversat paa
Svensk 1906). Kunsthistorisk set hører V.
ligesom hendes Aandsfælle Angelika Kauffmann —
18. Aarhundrede til. Hendes Kunst er
indsmigrende, yndefuld, elskværdig, mesterlig i
Behandlingens Lethed og Gratie; men den er
gerne overfladisk i Karakteristikken og i
Formbehandlingen og erstatter ofte Følelsens
Styrke med de sentimentale Drag og de vindende
Smil. (Litt: Ch. Pichet et P. de Nolhac,
V.-L. [Paris 1912]; W. H. Halm, V.-L.
[London 1917]; Hautecoeur, V. L. [Paris 1917]).
A. Hk.
Vigeland [’vi.gəlan], Adolf Gustav, norsk
Billedhugger, f. 11. Apr. 1869 i Mandal. V.
begyndte som Træskærer, delvis under Fladmoe og
C. A. Sandberg i Oslo, fik ogsaa Undervisning
i Modelering
hos B.
Bergslien og M.
Skeibrok; senere
(1891)
arbejdede han et Aars
Tid paa V.
Bissen’s Atelier i
Kjøbenhavn. I
Berlin var han
1895, men
stærkere synes dog
hans
Studieophold i Rom,
Firenze og
Paris at have
virket paa hans
kunstneriske
Udvikling. For
øvrigt har han
rejst meget og blandt andet studeret
middelalderlig Arkitektur og Skulptur i England.
Efter at have udført nogle mindre Arbejder,
deriblandt et Relief i Thorvaldsens Stil med Motiv
fra Iliaden og en Gruppe »Hagar og Ismael«
(Høstudstillingen 1889), udstillede han sit første
større Værk, den store Gruppe »Forbandet«,
udført 1891—92 i Bissen’s Atelier (nu i
Nationalgalleriet, Oslo). V. er allerede her inde paa
det, som er karakteristisk for hans
Fremstillinger af Menneskers Liv, deres fortærende
Lidenskaber, Kærlighedens kvalfyldte Berusning,
Haabløsheden og den dybe Fortvivlelse. 1894
udstillede han i Oslo Kunstforening over 50 af
sine Værker, større og mindre Relieffer,
Portrætbuster og Statue af en ung Pige (1892,
Nationalgalleriet, Oslo), samt en Række mindre
Figurer, mærkelige ved deres Motiver
(»Dommedag«, 1893—94) og den stærkt
impressionistiske Fremstillingsmaade. Men den alt
overskyggende Interesse fangedes dog af det store
Relief »Helvede« (1894, senere [1897] helt
omarbejdet og støbt i Bronze til Nationalgalleriet,
Oslo). Mægtig virker den storladne Komposition,
der samler sig som i et Brændpunkt i den
fraadende Menneskebølge, som vælter sig op
mod Satanas, der grublende og tavs sidder i
sin Klippeniche. Efter denne Kraftudfoldelse,
der med eet Slag viste V. som den
ejendommelige, dybt originale Billedhugger — ensom i
norsk Kunst —, følger saa en Række Figurer,
der behandler Forholdet mellem Mand og
Kvinde, originale, ofte dristige Fremstillinger af
Kærlighedslivet: »De nedbøjede«, »Natten«,
»Eros og Psyche«, »Omfavnelse«, »Mand og
Kvinde«, »Manden med Kvinden i Favn«,
»Eremitten«, »Tiggerne«. Ved Siden af disse
Værker frembragte V. særlig omkring
Aarhundredeskiftet et større Antal karakterfulde,
glimrende udførte Portrætbuster af flere af Norges
mere fremtrædende Mænd: Henrik Ibsen,
Bjørnstjerne Bjørnson, Sophus Bugge, Arne
Garborg og Jonas Lie samt den fortrinlige
Bronzebuste af Em. V. (alle i Nationalgalleriet,
Oslo). Desuden Busterne af Gunnar Heiberg,
Knut Hamsun og Kong Oscar II, Alfred Nobel,
Rektor Ræder samt Reliefportrættet af Sigbjørn
Obstfelder og den livlige Portrætstudie af Aasta
Hansteen. Ved Konkurrencen om
Abel-Monumentet 1902 blev V.’s Udkast, uagtet det
fuldstændig fraveg Programmets Bestemmelser, dog
senere antaget. Det fremstiller i dristig Symbol
Geniets Flugt: en staaende nøgen Yngling,
baaret op paa Ryggen af to menneskelige Figurer
i Flugt gennem Rummet, en dristig og skøn
Komposition, som vel har vakt megen Strid,
men efter Afsløringen (1908) har vundet
almindelig Beundring. Senere har V. ogsaa udført
Monumenter over Richard Nordraak og Camilla
Collett, begge med fantasifulde Smedejernsgitre
(begge i Oslo), Wergeland (Kristiansand) og
Bjørnson (Bergen). V. har ogsaa været
beskæftiget med en »Beethoven« og Udkast til et
Kolossalmonument over Henrik Ibsen, et
Monument over Petter Dass (2 Udkast) og over
Peder Claussen Friis. Fra 1923 er den intense
Egil Skallagrimsonstatue. Oktbr 1906 udstillede
han Modellen til en længe planlagt, vældig
»Fontæne« i Oslo. Midtpartiet dannes af en
Bronzegruppe — 6 nøgne kraftige Mænd, der
løfter den tunge Skaal, hvorfra Vandet risler
ned og fylder det store Bassin, hvis Brystning
er smykket med 60 Bronzereliefs, og paa hvis
øverste Rand der findes 20 Trægrupper med
Bladkroner dannet som Kurve. Inde mellem
disse Træers Grene og paa Relieffernes Flader
er der en uendelig Rigdom af menneskelige
Figurer i alle Aldre og Stillinger. Denne
originale og pragtfuldt tænkte Komposition er
enestaaende i den nyere Plastiks Historie og
vil blive rejst paa Frogner i Oslo i Forbindelse
med V.’s senere mægtige Stenskulpturer. 1906
udstillede V. to store Bronzegrupper med
Motiver fra Kærlighedsforholdet mellem Mand og
Kvinde. Fra 1907 er »Mor og Søn« (Bronze, i
Nationalgalleriet, Oslo; i Marmor i Kunstmuseet
 |
| A. G. Vigeland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
