- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigeland, Adolf Gustav - Vigeland, Emmanuel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Kbhvn [1912]). De er Værker af en overlegen
Kunst, i Behandlingen og Udførelsen. Disse
senere Arbejder viser alle en større Fylde i
Formen i Modsætning til hans tidligere, ofte
magre og benede Figurer. V. har ogsaa virket
som Billedhugger ved Trondhjems Domkirke,
en Virksomhed, det højlig maa beklages blev
afbrudt. Til dette Norges skønneste Bygværk
fra Middelalderen har V. bl. a. leveret
Olafs-Figuren til Kornichen (1897), Relieffet Maria,
Englene og Hyrderne til Kongeindgangen (1898,
efter eget Udkast), Korbuefigurerne Moses,
Maria, Esaias og Elias (1899), 4 Statuer til
Korbuen, Kristus paa Korset, David, Johannes og
Englen (1902), flere Relieffer til Døbefonten og
Vestskibet, Konsolfigurer, et større Antal
Vandspyere o. m. Alle disse Arbejder viser dyb
Forstaaelse af middelalderlig Skulptur uden derfor
at være imiterede, de er helt ud selvstændige
Værker. Arbejder som den næsten klassiske, kølige
»Kvindetorso« (Marmor 1912. Nationalgalleriet
i Oslo) betegner et Vendepunkt i V.’s
Produktion, en Vending som fører til yderligere
udviklet Plasticitet og Materialsans. Tiden er præget
af Eksperimentering, som fører frem til hans
personligste og betydeligste Værker, den lange
Række svære Granitgrupper. Disse er søgt
arbejdet sammen med Fontænen, men er i deres Stil
anderledes. Efter mange Forslag er Kunstneren
nu bleven staaende ved det projekterede
Tørtberganlæg ved Frogner (Oslo). Nederst Fontænen
i en Labyrint, øverst i 12 radiale Rækker, 36
Granitgrupper paa et cirkelformet Trappeanlæg,
som krones af en 17 m høj Monolit, hvis Flade
er et Baand af Menneskelegemer. Mellem disse
Hovedpunkter Terrasser, Trapper og Springvand.
I det hele et Kæmpeanlæg paa 2—300 m’s
Længde. Helheden er blevet stærkt angrebet, og
Foretagendets Styrke ligger da ogsaa i
Enkeltgrupperne. Motivet er Menneskelivet i alle
Afskygninger, Lidenskab, Ømhed, Sorg og Glæde;
det er Børn og Voksne, Unge og Gamle, 2 eller
flere i Grupper. En sand Monumentalitet har
afløst V.’s tidligere Naturalisme og
Impressionisme. Proportioner og Form er tilpasset
Granittens Karakter, og Figurerne indpasser sig
ofte næsten helt i Kuben. I de sidste Aar er
baade Komposition og Formsprog igen mere
virkelighedstro og ikke af saa voldsom
Massivitet. V. har ikke alene med Genialitet lokket en
utænkelig Udtryksrigdom frem af Stenen; hans
Skikkelser er en ny Indsats, typisk norske som
de er af Karakter, Ubesmykkede og jordfaste er
disse Mennesker i deres Fremtræden og
Følelsesliv, som iblandt antager næsten animalsk Præg.
Bag V.’s enorme Aktivitet ligger en
billedskabende Fantasi, som vel søger sin Lige i
Verdenskunstens Historie. Endnu er ikke dette
Kæmpeværk afsluttet. Foruden det nævnte har
V. faaet Tid til at udføre en Mængde mindre
Arbejder, deriblandt Dyreskulptur, og den
vidunderlige Marmorgruppe af Fabrikejer
Mustad’s tre smaa, nøgne Børn. Fra privat og
offentlig Side er V. blevet mødt med en
Offervillighed, som tør være ukendt, enorme
Summer har været anvendt, for at han ubekymret
skal kunne arbejde. Efter Tegning af Arkitekt
Ree er paa Frogner i Oslo rejst et pragtfuldt
Atelier og Museum for V., bekostet af Oslo
Kommune; til Gengæld tilfalder alle Udkast og
usolgte Arbejder ved hans Død Oslo By. (Litt.:
S. Przybyzewski, »Ein Unbekannter« i
»Die Kritik« III [Berlin 1896]; J. Thiis,
»Norske Malere og Billedhuggere« III [Bergen 1905];
Sophus Michaëlis, »G. V.« i »Kunst« V
[Kbhvn 1903]; Meier-Graefe,
»Entwickelungsgesch. d. modernen Kunst« I—II
[Stuttgart 1904]; »Vigelands Fontæne« med Tekst af
forskellige Forfattere [1906 og 1917]; Hans
Dedekam
i »Ord och Bild« [1918]; A.
Nygaard Nilssen
i »Norsk Kunsthistorie«
II, S. 336 flg., S. 360 flg.]).
(Fr. O.). S. W.

Vigeland [’vi.gəlan], Emmanuel, norsk
Maler og Billedhugger. Broder til A. G. V., f. 2.
Decbr 1875 i Mandal. Han kom til Oslo 1894 og
gennemgik Kunst- og Haandværkerskolen;
samtidig arbejdede han paa egen Haand og udstillede
1897 sit første Billede paa Statens
Kunstudstilling: »Adam og Eva«, hvorefter han fik Finne’s
Legat for 2 Aar. 1898 havde han flere Billeder
paa Udstillingen, deriblandt »Kamp om
Kvinden« og »Et Menneskepar«. Fra dette Aar er
ogsaa en Skitse til en paatænkt Vægdekoration.
Samme Aar rejste han til Kbhvn og besøgte
Krøyer’s Malerskole. W. fik derefter Houen’s
Legat i 3 Aar og rejste saa til Paris, hvor han
malede hos Cormon. 1901—02 foretog han en
Studierejse i Italien, Spanien og England og
malede i denne Tid de fleste af de Billeder, som
han havde udstillet paa sin Separatudstilling i
Oslo 1903 (og senere samme Aar i Kbhvn).
Kunstnerens stærke Temperament viser sig
saavel i Motivvalget (»Dommedag« — »Vita«,
Barneøjet, der aabner sig stort og
undrende for Tilværelsen — »Kys« — »Kamp om
Kvinden«) som i en mættet, rødglødende
Kolorit, men han famler endnu og finder, trods
dygtige Studier, ingen sikker Form for sine dristige
kunstneriske Intensioner. 1904 malede han til
Kbhvn’s ny Raadhus et af de store
Freskobilleder til Borgertrappen og det store
Musikanterbillede over Indgangsportalen til Raadhusets
Loggia. 1905 fik han Benneche’s Legat til en
Studierejse til det hellige Land og Italien for
nærmere at sætte sig ind i Freskomaleriets
Teknik i Anledning af det Arbejde, der 1904 var
blevet ham overdraget at udføre, nemlig
Dekoreringen af den ny Vaalerengens Kirke i Oslo
(c. 70—80 legemsstore Figurer). Arbejdet, som
blev afsluttet i 1909, viser, at V. havde modtaget
stærke Indtryk af ældre Kunst, men ogsaa ejer
en betydelig selvstændig skabende Evne. V. har
siden udført en lang Række større Arbejder,
saaledes Dekoration af Bryn Kirke med
Skulpturer, Inventar og Udsmykning af Borgestad
Kapel og Gjerpen Kirke, Lysekroner i
Stavanger Domkirke og Trefoldighedskirken i Oslo,
store Fresker i Krematoriet smst. (færdig 1923),
talrige Portrætter og enkelte Friskulpturer
(Nygaardsparken i Bergen). Særlig har hans
Glasmaleri vundet mange Beundrere, og han anses
som en Nyskaber paa Omraadet. V. har ikke
nøjedes med at levere Kartonerne, men deltager
selv i den videre Udførelse for at naa det
bedste Resultat. Hans Hovedværk er her i
Oscarskyrkan i Sthlm. Desuden kan nævnes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free