Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigeland, Emmanuel - Vigelandsfoss - Vigelfjeld - Vigevano - Vigfússon, Guðbrandur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glasmalerier i Vor Frelser Kirke i Oslo, Vindue til
Reimskatedralen, kolossalt Glasmaleri i Aarhus
Domkirke. 1919—22 drev V. Akademi for
Glasmaleri. For Tiden (1927) fuldføres paa
Slemdal ved Oslo V.’s nye, store Atelier, som efter
hans egen Tegning bygges i en enkel Stil. Det
skal efter hans Død gaa over til at være
Museum. (Litt.: J. Falcon, Emmanuel
Vigeland [Paris]).
(Fr. O.). S. W.
Vigelandsfoss [’vi.gəlans-] i Otra har et
Fald paa 18 m kort ovenfor Elvens Udløb i
Havet ved Kristiansand. Reguleringen giver nu
(1927) ved Lavvande en Minimumskraft af
10800 HK., men der er for Tiden udbygget
17000 HK. for Aluminiumsfabrikation. Ved
videre Reguleringer antages Minimumskraften i
Fossen at kunne forhøjes til 14000 HK.
M. H.
Vigelfjeld, 1582 m højt Fjeld Ø. f. Røros i
Trakten mod Sverige, Sør-Trøndelag Fylke.
Vigevano [vidзe’vano], By i det nordlige
Italien, Provins Pavia, ligger 12 km NØ. f.
Mortara ved højre Bred af Ticino og ved Banen
fra Milano til Mortara. (1921) 31100
Indbyggere. V. har Silke- og Bomuldsindustri,
Tilvirkning af Vogne, Møbler og Melvarer samt livlig
Handel. V. har et Slot, der har tilhørt
Familien Sforza. Her afsluttedes 9. August 1848
Vaabenstilstand mellem den østerrigske General
Radetzky og Kong Karl Albert af Sardinien.
(H. P. S.). C. A.
Vigfússon [’ve.gfuså.n], Guðbrandur,
islandsk Filolog, f. 13. Marts 1827, d. 31. Januar
1889. Efter at være dimitteret fra Reykjavik
Skole 1849 tog V. til Kbhvn’s Universitet, hvor
han først studerede klassisk Filologi, men han
tog aldrig nogen Eksamen. Tidlig blev den
gamle islandske Litteratur hans
Yndlingsstudium, og allerede 1854—55 forfattede han sin
epokegørende Afhandling om Tidsregningen i
de islandske Sagaer, »Um timatal i Islendinga
sögum i fornöld« (trykt i »Safn til sögu Ísl.« I).
hvor han lægger for Dagen foruden et
indgaaende Kendskab til Sagalitteraturen en
ualmindelig Kombinationsevne og kritisk Sans; denne
Afhandling er ubetinget hans bedste og vil
længe bevare sin Værdi, uagtet de senere Tider
har givet mange Korrektiver til den. 1856 blev
V. Stipendiarius Arnamagnæanus og beholdt
denne Stilling til 1866; han fik nu den bedste
Lejlighed til at gøre sig bekendt med hele den
berømte Samling, og det maa siges, at han blev
den grundigste Kender af den. Han var en
fortræffelig Haandskriftlæser og er især bleven
berømt for Tydningen af et Par Sider, hvor
man ikke tidligere havde kunnet læse et
Bogstav. Eftertiden har konstateret Rigtigheden af
V.’s Læsning i alt væsentligt. I denne Periode
foretog han et Par Rejser til Norge og
Tyskland, som han beskrev paa Islandsk i »Ny
fjelagsrit«; sit Modersmaal skrev han paa en
glimrende Maade. I denne Periode falder hans
første Udgivervirksomhed; »Bárðarsaga« m. m.
(1860), »Fornsögur« (sammen med Möbius,
1860), »Eyrbyggjasaga« (1864), »Flateyjarbók«
I—III (sammen med Unger; V. afskrev hele det
kolossale Haandskrift); han skrev den
udmærkede Fortale til J. Árnason’s »Islandske
Eventyr« (1862). Hans Sagaudgaver fra denne
Periode er ret gode, og han skelner rigtig mellem
Haandskrifterne indbyrdes, men i
Enkelthederne lader de en Del tilbage at ønske, og man
mærker ofte den Vilkaarlighed, der saa stærkt
viser sig i hans senere Udgaver. I Aaret 1864
blev V. engageret til England for at fuldføre og
udgive det af R. Cleasby (s. d.) paabegyndte
leksikalske Arbejde. Med sin sædvanlige Energi
og Hurtighed tog han fat paa Arbejdet, og i en
kort Tid havde han udført det kæmpemæssige
Værk: Icelandic-english Dictionary, der udkom
i Aarene 1869—74. Imidlertid var han bleven
M. A. 1871 i Oxford, hvor han levede til sin
Død, og (1873) Medlem af Videnskabernes
Akademi i München; senere blev han Æresdoktor i
Uppsala (1877) og prof. extraordinarius i Oxford
(1884). Han genoptog sin Udgivervirksomhed,
men var som saadan meget uheldig stillet, fjernt
fra Haandskrifterne som han var; han stolede
for meget paa sine egne Afskrifter og paa —
sin Hukommelse. Han udgav Icelandic sagas
(»Orkneyingasaga« m. m. og »Hákonarsaga« m.
m.) i 2 Bind, der først udkom 1887, men længe
havde ligget færdige. 1878 udkom
»Sturlungasaga« I—II, med den bekendte Indledning:
Prolegomena, der bl. a. indeholder en kort, god
Oversigt over hele den gamle Litteratur. Fem
Aar senere (1883) udkom hans andet
Hovedværk: Corpus poeticum boreale, en Samling —
dog langtfra fuldstændig — af Eddakvad og
Skjaldedigte med engelsk Oversættelse. Teksten
er meget ukritisk behandlet og er i
videnskabelig Henseende lidet brugelig; her mærkes hans
vilkaarlige og subjektive Opfattelse grelt, idet han
f. Eks. antager en meget vidt dreven
Omdigtning af Skjaldekvadene fra før 1100, der skulde
være foretagen i 12. Aarh.; denne Antagelse er
imidlertid fuldstændig grundløs. I dette Værk
forfægter han ogsaa den Mening, at
Eddadigtene skulde være stærkt paavirkede af vestlig
(angelsachsisk) Kultur, og han antager, at de
er blevne til i de vestlige Lande. Flere andre
mærkelige Anskuelser fremsættes her f. Eks.
med Hensyn til den gamle Tidsregning.
Indledningen indeholder meget fortræffeligt
vedrørende Litteraturen paa Island i 16. og 17.
Aarhundrede. V. viser sig her i det hele som
den geniale, men meget uskolede, fantastiske og
subjektive Forsker. Var det sidstnævnte Arbejde
i videnskabelig Henseende temmelig svagt, var
hans sidste, posthume Arbejde dog det
svageste: Origines Islandicæ I—II (1905), en Udgave
af flere af de islandske Slægtsagaer med
»Landnámabók« i Spidsen, med engelsk Oversættelse.
Her gaar hans vilkaarlige Behandling af
Teksten og subjektive Opfattelser over alle
Grænser. Indledningerne til de enkelte Sagaer
indeholder dog en Del af Betydning. Foruden disse
store Arbejder, som blev fuldførte i en
forbausende kort Tid, skrev V. en Mængde
mindre Afhandlinger og Anmeldelser, hvoraf en
Del indeholder lødige og gode Ting. Han
besørgede ogsaa bl. a. 2. Udgave af N. M.
Petersen’s Sagaoversættelser. (Litt.: »Andvari«,
XIX [1894], hvor en udførlig Biografi og
nøjagtig Opregning af V.’s Skrifter og
Afhandlinger ved Dr. J. Þorkelsson findes, og »Arkiv
f. nord. filol.«. VI; Biografi ved Samme).
F. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
