- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
124

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigfússon, Sigurður - Vigge - Wiggers, Julius - Vigenna - Wiggers, Moritz - Viggo-Hansen, Hans Christian - Wight

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vigfússon [’ve.gfuså.n], Sigurður,
islandsk Arkæolog, foregaaendes Broder, f. 8.
Septbr 1828, d. 8. Juli 1892. V., der egentlig
var Guldsmed af Profession — udlært i Kbhvn
—, fik tidlig Interesse for sit Fædrelands Oldtid
og Oldtidskultur, og da Sig. Guðmundsson (s.
d.) døde, blev han den, der tog sig af det
islandske Oldsagsmuseum i Reykjavik, hvis
Forstander han blev 1878. Aaret efter stiftede han
det islandske Oldsagsselskab »Fornleifafjelag«,
og fra nu af virkede han ene og alene for
Museet og sit Selskab. Med utrættelig Iver og
Entusiasme samlede han Oldsager fra hele
Landet, og han søgte at ordne Museets Genstande,
saa godt det lod sig gøre efter de daarlige
lokale Forhold. Om Sommeren rejste han og
undersøgte Sagasteder, ɔ: fra Sagaerne kendte
Steder, hvor han da lod foretage mere eller
mindre grundige Udgravninger. Sine Resultater
nedlagde han i Selskabets »árbók«, der
begyndte at udkomme 1881. Mens han levede, var
det ham, der skrev det meste af Aarbogens
Indhold. Hans mest kendte Udgravning er den
paa Bergtorshvol, hvor det lykkedes ham at
finde det ved Branden 1010 brændte
Forraadskammer m. m., samt Udgravningen af Gisle
Sursson’s Skjulesteder i Geirtjofsfjorden. Disse
synes at være tilforladelige; men det kan ikke
nægtes, at Entusiasten V. vistnok flere Gange
lod sig vildlede af urigtige Forudsætninger og
misforstaaet Patriotisme, f. Eks. med Hensyn
til det gamle Lögbergs Beliggenhed. Hans
Udgravninger paa Altingsstedet har gjort mere
Skade end Gavn. Hans Kendskab til hele den
gamle Sagalitteratur var enestaaende, og hans
arkæologiske Indsigt ret betydelig. (Litt.:
»Árbók hins isl. fornleifafjelags«, 1888—92).
F. J.

Vigge eller Vogg, den yngste af Rolf
Krake’s Kæmper, giver efter Sagnet Rolf hans
Tilnavn Krake, faar to Guldringe i Navnegave,
lover højtideligt at hævne Rolfs Død, og holder
sit Løfte, da han, under Skin af at sværge
Hjarvard Troskab paa hans Sværd,
gennemborer hans Bryst med hans eget Sværd. (Litt.:
A. Olrik, »Danmarks Heltedigtning«, I, S.
127—137; P. Herrmann, »Die Heldensagen des
Saxo Grammaticus«, S. 177—182).
(A. O.). H. El.

Wiggers [’vegərs], Julius, tysk Historiker
og Politiker (1811—1901), Broder til M. W.,
blev 1837 Docent og 1841 Prof. i Rostock. Han
hævdede Muligheden af en friere Udvikling af
Kirkens Lære i Modsætning til den stive
Fastholden ved de symbolske Bølger og skrev
»Geschichte der evangelischen Mission« (2 Bind,
1845—46). Han fik ogsaa Sæde i den
grundlovgivende Forsamling 1848 og blev derfor 1852
afskediget for Deltagelse i »revolutionære
Bestræbelser«. 1853 tiltaltes han, ligesom
Broderen, og dømtes 1857 til 15 Maaneders
Tugthusstraf, men benaadedes med 1 Aars
Fæstningsfængsel og Tab af Pension. 1867—70 var han
Medlem af den nordtyske og 1877—81 af den
tyske Rigsdag.
(E. E.). H. J-n.

Vigenna, se Vienne.

Wiggers [’vegərs], Moritz, tysk
Politiker, f. 1816 i Rostock, d. 1894. Han blev 1843
Sagfører i sin Fødeby og var 1848 Fører for
det liberale Parti i Mecklenburg, samt
Formand for den grundlovgivende Forsamling. 1850
Formand for den ny Landdag indtil dens
ulovlige Opløsning, dømtes Jan. 1857 for
»Højforræderi« til 3 Aars Tugthus, men løslodes efter
9 Maaneders Forløb, agiterede ogsaa senere
for Reformer i Mecklenburgs Forfatning og
Landboforhold, for Jødernes Ligestilling,
Nærings- og Flytningsfrihed m. v. — Han var
1867—71 Medlem af den nordtyske, 1871-81 af
den tyske Rigsdag, valgt i en mecklenburgsk
Kreds.
(E. E.). H. J-n.

Viggo-Hansen, Hans Christian, dansk
Billedhugger og Kunstsmed, f. i Kbhvn 31. Marts
1859. Gørtlersvend, Elev af Akademiet 1882—83.
Udstillede som Maler 1885—86, men gik saa
over til at arbejde i Metal, hvilket nu blev hans
Hovedgerning (Jern, Kobber, Tin, Sølv), og han
har frembragt en Mængde kunstnerisk formede
Arbejder, dels rent dekorative, dels
Brugsgenstande. Af hans større Ting kan nævnes
Flyvefiskene paa Gammeltorvs Springvand og den
forgyldte Statue af Absalon (efter V. Bissen’s
Model) paa Raadhusets Façade. For den fik han
en Guldmedaille paa Udstillingen i Paris 1900.
Han har i mange Aar været kunstnerisk Leder
af H. A. Grubert’s Sønners Metalvarefabrik.
P. J.

Wight [wa^it], engelsk Ø i Kanalen, skilt
fra Hampshire ved de indtil 6 km brede Sunde
Solent og Spithead. 378 km2 med (1921) 94697
Indbyggere, hvoraf 63772 i Byerne og 30925 paa
Landet. Øen er i S. opbygget af
Kridttidsdannelser (Kridt, Grønsand og Ler), medens den
lave Nordkyst bestaar af tertiært Ler. Kridtet
er foldet op i to Højdedrag, hvoraf Central
Downs stryger midt gennem W. fra Vest til
Øst, medens St. Catharina Downs følger
Sydkysten og naar 240 m over Havet i St.
Boniface Down. Kridtkysterne er stærkt angrebne
af Brændingen, som har dannet stejle Klinter
og fritstaaende Kalkpiller. Berømte er saaledes
i Vest the Needles (Naalene), i Syd St.
Catharina Point og the Undercliff, en smal
lavtliggende Strandterrasse, dannet ved Udglidning
af Kridtet. Paa Nordkysten udmunder Floden
Medina, hvis Dal deler Øen i to Dele, East og
West Medina. Kridthøjderne er dækkede af
Græsgange. Paa Øens Nordside findes endnu
betydelige Skovstrækninger, der tidligere
forsynede den britiske Flaade med Tømmer.
Klimaet er meget mildt (Ventnor har i Jan. 5,2°,
i Aug. 16,8°), saa Myrter og andre
sydeuropæiske Planter kan overvintre i det fri.
Skovene bestaar af Elm og Eg. — Øen besøges særlig
i Aug. og Septbr af en Mængde Turister og
Badegæster, der slaar sig ned i Kystbyerne
Vetnor, Shanklin, Sandown, Ryde, Cowes,
Yarmouth og Freshwater. Hovedstad er Newport
ved Medina med (1921) 11036 Indbyggere, men
større er Cowes med (1921) 14634 Indbyggere
og Ryde med (1921) 11295 Indbyggere. Begge
er berømte Badesteder og Sejlsportsbyer med
udmærkede Havne. Desuden findes talrige smaa
Villabyer og Lystslotte, deriblandt Carisbrooke
Castle tæt SV. f. Newport og Osborne House
Ø. f. Medinas Munding. Den sidste tilhørte
Dronning Victoria, som døde her 1901. 1902
skænkede Edward VII Slottet til Nationen, og
det er nu Rekonvalescenthjem for Officerer. W.
erobredes Aar 43 f. Kr. af Romerne, som kaldte
det Vectis eller Ictis. Efter 449 synes W. at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free