Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wigton - Wigtown - Wigtown - vigueur - Wigwam - Wihan, Hans - Vihiers - Wiik, Fredrik Johan - Wiik, Maria Katarina - Wiinblad, Emil August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wigton [’wigtən], By i det nordvestlige
England, Cumberlandshire, 18 km SV. f. Carlisle,
har en højere Skole (Akademi) for Kvækere,
Bomuldsvæveri og Uldindustri. (1921) 3659
Indbyggere. W. ligger i en Landbrugsegn og har
en Del Handel med Landbrugsprodukter.
(M. Kr.). M. H-n.
Wigtown [’wigtən eller -ta^un] eller West
Galloway, County i det sydvestlige
Skotland. W. grænser i N. til Ayr, i NØ. til
Kirkcudbright, i S. til det irske Hav og i SV. og Vest
til Nordkanalen. 1263 km2 med (1921) 30782
Indbyggere, 25 pr. km2. W. omfatter den
største Del af Landskabet Galloway. Kysterne er
klippefulde, og Adgangen til Havnene spærres
ofte af Sandbanker. Paa Sydkysten findes de
store Bugter W. Bay og Luce Bay, paa
Nordvestkysten Loch Ryan; de to sidste afsnører
Halvøen the Rhinns of Galloway, der i SV.
ender i Forbjerget Mull of Galloway. Mellem W.
Bay og Luce Bay skyder Halvøen Machers sig
frem. W. er et lavt Klippeland med de største
Højder paa Grænsen mod Ayr (Benbroke og
Craigairie Fell naar dog ikke mere end c. 300
m). Heder og Moser findes mod N. (the Moors),
medens det sydlige, navnlig Halvøen Machers,
er ret frugtbart Land. Største Vandløb er Cree,
som danner Grænsen mod Kirkcudbright og
udmunder i W. Bay, hvor ogsaa Bladenoch
udmunder lidt vestligere. En Masse Smaasøer
(Tarnns) findes mellem Morænebakkerne. — W.
er hovedsagelig opbygget af kambro-sibiriske
Dannelser (Graptolitskifre m. m.); en Smule
karbonisk og permisk Sandsten samt nogle
Gennembrud af Granit, Diorit og Kvarts-Felsit.
Overfladen er stærkt præget af glacial Erosion
og er rig paa Moræner og Drumlins. — 46 %
af Arealet er Kulturland og kun c. 2,5 % Skov.
Der avles mest Havre, lidt Hvede og Byg samt
Foderplanter. Kvægavl er Hovednæringsvejen,
og W. er berømt for sit Kvæg (Ayrshire-Racen)
og sine Heste (Clydesdale). Fiskeriet er ringere,
end man skulde vente, paa Grund af Mangel
paa Havne. Den bedste Havn er Stranraer i
Loch Ryan. Industrien er ringe og beskæftiger
sig mest med Fabrikation af Uldvarer, Læder
og Landbrugsredskaber. Desuden findes der
Bryggerier og Brænderier. Folkemængden er i
Tilbagegang. 1851 fandtes 43389 Indbyggere,
1891: 36062, 1901: 32685 og 1921: 30782.
Hovedstad er W.
M. H-n.
Wigtown [’wigtən eller -ta^un] eller Wigton,
By i det sydvestlige Skotland, Hovedstad i
Wigtownshire nær ved Bladenochs Munding i
Wigtown-Bugten. Fiskeri. (1921) 1369
Indbyggere. I Nærheden ligger Fiskerbyen Port
Patrick.
(M. Kr.). M. H-n.
vigueur [vi’gö.r] (fransk), Kraft, Styrke;
jfr. vigor.
Wigwam [’wigwəm eller -wåm], hos
Algonkin-Indianerne i Nordamerika Benævnelse for
den kegleformede eller bikubeformede Bolig,
der var i Brug fra Kanada til North Carolina.
Den mest typiske Form har et bikubeformet
Træstel af Stager, der i en Kreds plantes i
Jorden med den ene Ende og med de andre Ender
bøjes sammen foroven, hvorpaa Stagerne holdes
i denne Stilling ved Tværbaand af bøjelige
Grene, der flettes om dem som Kvistene paa en
Vidjekurv. Naar Stellet er færdigt, beklædes det
med Birkebarkstykker, der med Bast er syet
sammen til lange Strimler. De sydlige
Algonkin-Indianere tækkede deres W. med Bark af andre
Træarter eller med andet Plantemateriale.
Ordet W. blev af hvide Kolonister i Massachusetts
laant fra Abnaki-Stammen og kom saaledes ind
i det engelske Sprog. Ordets oprindelige
Betydning er »Bolig«. Hos Europæerne blev W.
Betegnelsen for en hvilken som helst indiansk
Hytte eller Teltbolig, ogsaa hos Stammer, der
ikke er af Algonkin-Æt. Ordet er endogsaa
blevet anvendt om primitive Boliger udenfor
Nordamerika.
(H. P. S.). G. Ht.
Wihan [’vihan], Hans, tschekkisk Musiker
(1855—1920), blev ved Prags Konservatorium
uddannet til fortræffelig Violoncellist og virkede
i forskellige udenlandske Orkestre, indtil han
1887 selv blev Lærer ved nævnte Musikskole;
W. var ogsaa Medlem af den vidt bekendte
»Bøhmiske Kvartet« og Komponist af
Cellomusik og Sange.
W. B.
Vihiers [vi’je], By i det vestlige Frankrig,
Dept Maine-et-Loire, S. f. Angers, 1760
Indbyggere. V. har Rester af et Slot fra 11.
Aarhundrede og Handel med Kreaturer. Ved V.
besejrede Vendéehæren 18. Juli 1793 den
republikanske General Chalbot.
(M. Kr.). E. St.
Wiik [vi.k], Fredrik Johan, finsk
Mineralog og Geolog (1839—1909), blev, efter
forskelligartede Studier og Udenlandsrejser 1867
Docent og 1877 Professor ved Helsingfors
Universitet. W. har udgivet en Mængde
Afhandlinger, væsentlig vedrørende Finlands Mineralogi
og Geologi; en stor Del af hans senere Tid var
optaget af Udarbejdelsen af et mægtigt, højst
fantastisk, kosmogenetisk Værk, af hvilket dog
kun er trykt en Prolog og et Udkast.
O. B. B.
Wiik [vi.k], Maria Katarina, finsk
Malerinde, f. 3. August 1853, Elev af A. v.
Becker og S. Falkman, i Paris (hvor hun opholdt
sig længe) af Robert-Fleury og Puvis de
Chavannes, har vundet Navn særlig ved sin
fintfølende Portrætkunst af megen malerisk
Kultur. Paa den finske Kunstudstilling i Kbhvn
1917 saas »Min Søster« (1881) og Selvportræt
(1917, Museet i Helsingfors).
A. Hk.
Wiinblad, Emil August, dansk
Redaktør og Politiker, f. i Kbhvn 15. Maj 1854 som
Søn af en indvandret svensk Skræddersvend.
Han maatte allerede som Barn ved
Erhvervsarbejde støtte sit meget fattige Hjem, gik efter
Konfirmationen i Bogtrykkerlære, blev 1876
Typograf ved »Socialdemokraten« og kom her
ogsaa til at deltage i det journalistiske Arbejde.
27. April 1881, paa et Tidspunkt, der var meget
vanskeligt for Bladet, valgtes han til dets
Redaktør og blev i denne Stilling indtil 20. April
1911, da han afløstes af Borgbjerg, altsaa
gennem 30 Aar, i hvilket Tidsrum Bladet gik frem
fra 2000 til 60000 Abonnenter og vandt en
grundfæstet og mægtig Stilling som det danske
Socialdemokratis Hovedorgan. W., der næppe
i særlig Grad egnede sig til Taler for store
Forsamlinger, var som Journalist den
maalbevidste Agitator, der gennem sit Blad forstod
at plante de Lærdomme ind i Arbejdernes Sind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
