Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiinblad, Emil August - Wiinstedt, Knud Jørgen Frederik - Viipuri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som han ønskede, de skulde rumme. Hans
Tankegang var den bitre Klassekamps, og med
sin Pen blev han ikke blot en nyttig Banebryder
for sit Parti, men kom ogsaa i nogen Grad til
at præge det. Af Folketinget er han Medlem
(valgt i Kbhvn) siden 1895, men i
Rigsdagspolitik har hans Stilling været tilbagetrukken. I
Bladvirksomheden ligger hans egentlige Indsats.
W. har sammen med Alsing Andersen forfattet
»Det danske Socialdemokratis Historie« (1921).
H. J-n.
Wiinstedt, Knud Jørgen Frederik,
dansk Botaniker og Digter, f. 3. Septbr 1878 i
Horsens. Var Discipel paa Apoteket, tog senere
Tegnelærereksamen og virkede ogsaa som
Kunstmaler. Ansat ved det kgl. Teater som
Korsanger og ved Botanisk Museum som
videnskabelig Medhjælper. W. er en af de bedste
Kendere af den danske Flora og har skrevet en
lang Række Vegetationsskildringer fra
forskellige Egne i vort Land; de fleste er trykte i
»Flora og Fauna«, andre i »Botanisk Tidsskrift«,
hvor han ogsaa har adskillige mindre Artikler
om kritiske Plantearter. Han har særlig
beskæftiget sig med den vanskelige Slægt Høgeurts
(Hieracium) Systematik og har derover
publiceret et Par Afhandlinger. W.’s Natursans og
Naturglæde har ogsaa givet sig Udslag i lyriske
Digte, hvoraf han har udsendt 4 Samlinger
»Byger« (1918), »Min Have« (1922) o. a.
C. H. O.
Viipuri [’vi.puri], svensk Viborg. 1) Län i
det østl. Finland, omfatter den østl. Del af
Landskabet Nyland (Uudenmaa), det sydøstlige
Hjørne af Tavastland (Häme) og de sydlige Dele af
Savolaks og Karelen og grænser mod Ø. og
SØ. til Rusland, mod S. til den finske Bugt,
mod Vest til Nylands (Uudenmaa) Län og
mod N. til St. Michels (Mikkelin) og Kuopio
Län. Arealet er 43175 km2, hvoraf 31325 km2
Land (72,6 %) og 11850 km2 Vand (27,4 %).
Udgør 11,12 % af hele Finland. (1925) 549674
Indbyggere (18,7 pr. km2), mest finsktalende.
I det nævnte Søomraade er medregnet V.’s
Andel af Ladoga eller 8027 km2. I denne Sø ligger
de til V. hørende Øer Valamo, Mantsinsaari og
Kanonsaari (Konevitsa); i den finske Bugt
nævnes Øerne Suursaari (Hogland), Tytärsaari,
Seiskari (Seitskär), Koivusaari (Björkö) og
Lavansaari. Länet har en ujævn Overflade, der
skraaner dels mod Ladoga, dels mod den finske
Bugt. Gennem dets nordlige Del stryger et Par
store Aase, af hvilke Salpausselkä hæver sig til
100 m, og en lignende træffes i Midten af Länet.
De vigtigste Vandløb er Kiminojoki (Kymmene
älv), der danner Afløb for Søen Päijänne og
falder i den finske Bugt, samt Vuoksi, der er
Saimas Udløb til Ladoga, og som, idet den
forlader Saima, danner det prægtige Vandfald
Imatra. En vigtig Vandvej danner
Saima-Kanalen, der forbinder Søen Saima med den finske
Bugt. Skovene, der dækker store Arealer af V.,
er, naar bortses fra Statsskovene, meget daarlig
røgtede og bestaar mest af lav, tætstaaende Birk
eller af smaa Graner og Fyr. Jordbunden er
temmelig mager, og Agerbruget staar tilbage
for de vestlige Län i Finland. Hertil bidrager
dog ogsaa den Omstændighed, at kun de
vestlige Dele af V. fra 14. Aarhundrede af har
været i Berøring med svensk Kultur, medens
Egnene ved Ladoga kun en kort Tid i 17. og
18. Aarhundrede stod under Sverige. Derfor
træffer man her den største russiske
Paavirkning paa Befolkningen, der bestaar af Kareler,
og de østligste af disse ved Ladoga og langs
den russiske Grænse er græsk-katolske og staar
i Oplysning og Kultur langt tilbage. Af Arealet
er 7,8 % Agerland, 0,1 % Svedje, 2,2 %
naturlig Eng, 4,2 % Græsmark, 85,7 % Skov og
Ødemark. — Høsten udgjorde 1925 maalt i
Decitons: Hvede 32268, Rug 513285, Byg 125822,
Havre 804820, Blandsæd 18664, Bælgsæd 14439,
Kartofler 987898, Foderroer 411615, Hør og
Hamp 2181, Grønfoder 68687, Græsfrø 5840,
Agerhø 3374261, Enghø 715977. Høstens Værdi
679,6 Mill. finske Mark. Husdyrenes Antal var
1925 61575 Heste, 247071 Stkr. Hornkvæg,
hvoraf 171868 Køer, 213364 Faar, 421 Geder og 73024
Svin. Der fandtes samme Aar 49 Mejerier, som
producerede 1 Mill. kg Smør og 298000 kg Ost.
Skovbruget giver Anledning til Udførsel af
Tømmer og til betydelig Savværksvirksomhed.
Fiskeriet er af Vigtighed saavel i Havet som i Søer
og Elve; de vigtigste Fisk er Laks, Helt og
Sild. Industrien koncentreres særlig omkring
Kiminojoki i Kotka og Valkeala samt ved
Vuoksis øvre Løb. Af Fabrikker fandtes 1925
530 med 31074 Arbejdere, og Produktionens
Bruttoværdi var 2252 Mill. finske Mark.
Handelen fremmes ved et Net af gode Veje og
Jernbaner. Hjemmehørende i Länet er en
Handelsflaade paa 150 Dampere (13837 Nettotons),
18 Motorskibe (2060 Nettotons), 136 Sejlskibe
(12254 Nettotons) og 1242 Pramme (126573
Nettotons). Länet, der administrativt deles i
9 Herreder, har foruden Hovedstaden V. 5
Købstæder, Kotka, Hamina (Fredrikshamn),
Lappeenranta (Villmanstrand), Käkisalmi
(Kexholm) og Sortavala (Sordavala). Judicielt
hører V. under V. Hovrätt og deles i 11
Domsagor og 41 Tingslag. I gejstlig Henseende
hører V. under V. Stift og deles i 8 lutherske
og 4 græsk-katolske Provstier, 63 lutherske
Pastorater, 70 lutherske Menigheder, 3
Metodistmenigheder og 27 græsk-katolske Menigheder.
I alt 103 Menigheder (84 paa Landet, 19 i
Byerne).
2) Länets Hovedstad V. ligger 220 km
ØNØ. f. Helsingfors og 119 km NV. f.
Leningrad, 4 m over Havet ved Saima-Kanalens
Udmunding i den finske Bugt og ved Banen fra
Leningrad til Helsingfors. (1924) 46961
Indbyggere. Byen ligger ved V.-Bugten, der
skærer sig langt ind i Landet og opfyldes af
talrige større og mindre Øer; 12 km S. f. V. ligger
Uurais (Trångsund), der er at betragte som
en Slags Udhavn for Byen. V. har 1 svensk og
2 finske Lyceer, Navigationsskole og
Industriskole. Af industrielle Etablissementer fandtes
1922 i alt 98, der sysselsatte 2272 Arbejdere
og tilvirkede Varer til en Værdi af 445,5 Mill.
finske Mark. Handelsflaaden var 1924 55 Dampere
(5107 Nettotons), 6 Motorskibe (1047 Netto tons), 20
Sejlskibe (2229 Nettotons) og 590 Pramme (45133
Nettotons). V. udfører især Tømmer og
Trævarer og besørger Importen til en stor Del af
det østlige Finland. V. er Sæde for den 1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>