Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viipuri - Viitasaari - Vijayanagar - Wijck, Thomas - Wijde Fjord - Wijkander, Erik Anders Gustaf August - Wijkander, Karl Oskar - Wijk-bij-Duurstede - Wijnants, J. - Wijsman, Philippine - Vik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indrettede V. Hovrätt samt siden 1925 for
Biskoppen over V. Stift. I V. findes Resterne af
det gamle Slot, der dog nu er delvis istandsat;
dets interessanteste Parti er det vældige,
foroven ottekantede St. Olofstaarn.
Historie. Omkring 1293 anlagdes her et
fast Slot, V. eller Viborghus, der i den senere
Middelalder var Sveriges vigtigste Fæstning
næst efter Stockholm og Aarhundreder igennem
Støttepunktet for det svenske Vælde i disse
Egne. Af svenske Stormænd, der i Unionstiden
indehavde Viborghus og forsvarede det mod
Russerne, nævnes Bo Jonsson Grip, Kristiern
Nilsson (1417-42), Karl Knutson (1442-48),
Erik Axelsson Tott (1457-81) og Knud Posse
(1495-97), hvilken sidste tilbageslog Russernes
Angreb 1495. Omkring Slottet opstod tidlig en
By, der 1403 fik Stadrettigheder. I 1470’erne
blev Byen befæstet, og efterhaanden lagdes
Hovedvægten paa Bybefæstningen, og Slottet fik
Lov til at forfalde. Efter at have udholdt flere
russiske Belejringer, saaledes foruden 1495
ogsaa 1511, 1555, 1556 og 1706, erobredes Byen
og Slottet 13. Juni 1710 af Russerne. Den af
Russerne i V.-Bugten indesluttede svenske
Flaade slog sig 3. Juli 1790 igennem og slap bort
med Tabet af 18 Krigs- og 30 Transportskibe
samt 2000 Mand. Efter den russiske Erobring
kom V. i Forfald, og først ved Saima-Kanalens
Anlæg og Bygningen af Jernbanerne til
Leningrad og Joensuu skete en Bedring. — Under
Krim-Krigen 1855 gjorde Englænderne et
Landgangsforsøg. Under Verdenskrigen forstærkedes
Befæstningerne. V. var fra Febr 1918 3
Maaneder i Rødgardisternes Vold, til Mannerheim’s
Armé 29. Apr. 1918 tog Byen med Storm og
tog 15000 Fanger samt 300 Kanoner og 200
Kuglesprøjter. (Litt.: J. V. Ruuth, »Wiborgs
stads historia« [1906]).
(H. P. S.). M. H-n.
Viitasaari [’vi.tasa.ri], Sogn i Vasa (Vaasa)
Län, Finland, 1299 km2, (1925) 10090
finsktalende Indbyggere. Hører under Borgå (Porvoo)
Stift.
M. H-n.
Vijayanagar, tidligere Navn for Hampi, By
ved højre Bred af Tungrabhadra, Provinsen
Madras i Forindien. I Nærheden findes store
Ruiner fra en gammel By med mange Templer
i sendravidisk Stil, stammende fra den Tid
(14.—16. Aarhundrede), da V. var Hovedstad i et
Hindurige, som dog 1565 efter Slaget ved
Talikota blev erobret af Muhammedanerne og kom
under Stormogulens Rige.
M. V.
Wijck [veik], Thomas, hollandsk Maler,
se Wyck.
Wijde Fjord, se Spitsbergen.
Wijkander [vi’kandar], Erik Anders
Gustaf August, svensk Astronom og
Fysiker, f. 14. Marts 1849 i Sthlm, d. 29. Oktbr
1913 i Göteborg, studerede i Lund, Leipzig og
Paris, blev 1872 Docent i Astronomi i Uppsala,
1873 i Fysik og Meteorologi i Lund og var fra
1881 Professor og Forstander for Chalmerska
slöjdskolan i Göteborg, fra 1883 kaldt
Chalmer’s tekniska läroanstalt. Foruden Beregninger
og Observationer af Planeter og Kometer
meddelte i Fagskrifter har W. bearbejdet og
udgivet de astronomiske, meteorologiske og
magnetiske Observationer, som blev anstillede paa
den svenske Ekspedition 1872—73 til
Spitsbergen, hvori han deltog, samt bearbejdet de
magnetiske Observationer under
Vega-Ekspeditionen 1878—80. Ved Siden heraf har W. udgivet
foruden enkelte mindre Arbejder: »Lärobok i
fysik« (I—III Lund 1884-86, 2. Udg. 1896-99),
»Fysikens grunder« (smst. 1888, 2. Udg. 1897),
»Elektroteknikens grunder« (smst. 1900).
»Chalmerska institutet 1829-1904«, I (1907).
J. Fr. S.
Wijkander [vi’kandər], Karl Oskar,
svensk Forfatter, f. 7. Maj 1826, d. 20. Jan. 1899.
Student i Uppsala 1844 var han med i den
første skandinaviske Bevægelse, og inden han
afsluttede sine Studier med Eksamen, var han med
som frivillig paa dansk Side 1848. Næste Aar
tog han Eksamen og virkede i Toldvæsenet,
senere blev han Forretningsmand, indtil han
1863 kaldtes til Inspektør ved Dramatiska
Teatern. Han havde paa det Tidspunkt skrevet
adskillige originale Skuespil: »Lucidor« (1854),
»Amaranther orden« (1864), og 1870 kom det
af Akademiet prisbelønnede »Konungen« til
Gustaf III’s Ære o. fl. Men endnu mere omfattende
var hans Virksomhed som Bearbejder og
Oversætter af ældre og samtidige Stykker. Med stor
Rutine og Kendskab til Virkemidlerne skrev
han og behandlede forskellige sociale Emner
ud fra et spotsk konservativt Synspunkt. 1882
udgav han »Ur minnet och dagboken«, og 10
Aar senere, da han havde opgivet al
Teatervirksomhed og levede som privat Mand,
udsendte han et Bind »Femtio sonetter«.
O. Th.
Wijk-bij-Duurstede [’væ^ik-bæ^i-’dy.rste.də],
d. s. s. Wyk by Duerstede, se Dorstad
(Dorestad).
M. H-n.
Wijnants [’væ^inants], J., se Wynants.
Wijsman [’væ^isman], Philippine, hollandsk
Oversætterinde (1830—1908). Har oversat en Del
Skønlitteratur fra Svensk og Dansk.
Vik, Herred, Ytre Sogn Sorenskriveri,
Sogn Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke, 715
km2 med (1920) 3318 Indbyggere, altsaa c. 4,6
pr km2. V. udgøres af Vik Præstegæld med
Vik, Arnefjord og Kvamsøy Sogne; det omgives
af Herrederne Hosanger, Kirkebø, Balestrand,
Leikanger, Vossestranden og Voss. — Herredet
ligger paa begge Sider af Sognefjorden (s. d.),
for den største Del paa Fjordens søndre Side
omkring de fra Viksøren, Arnefjorden og
Finnefjorden opgaaende Dalfører; til Herredet hører
12 Smaaøer med et samlet Areal af 0,1 km2.
Det N. f. Sognefjorden liggende Afsnit, hvor
Lønefjorden gaar ind, er et højt Fjeldland,
gen-nemskaaret af Dalfører som Nesedalen,
Hesjedalen, Tendalen m. fl.; blandt de betydeligste
Fjelde hører Kvanfjeld, Munkeggen (1329 m)
med Brattefonn, Løvsalen (1197 m) m. fl. Det
S. f. Sognefjorden liggende Afsnit har større og
bredere Dalfører, som Rivedalen, Bødalen,
Ofriddalen med Seljedalen m. fl.; blandt de
mange betydelige Fjelde kan fra Vest mod Øst
nævnes Blaanip, Klaifjeld, Skjertingsnaave
(1255 m), Fresvikbræen (1589 m), Rambæren (c.
1600 m) m. fl. Af Arealet er 13,8 km2 Ager og
Eng, 10,5 km2 Udslaatter, 45,1 km2 Skov, 12 km2
Ferskvand; Resten er Snaufjeld, Udmark og
Sne. — Blandt Herredets mange Vasdrag er de
betydeligste Nesedalsbækken, Tendalsbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
