- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vik - Vik, Ingebrigt Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med flere i dets nordre og Vøvringsbækken,
Rivedalselven, Ofriddalselven med flere i dets
søndre Del; der findes efter Kortene i
alt 156 Indsøer, af hvilke den største er
Molsetvand (1,4 km2). — Jordbrug og særlig
Kvægavl er Hovednæringsvejene; tillige er
Fiskeriet af Betydning. Der er desuden en
betydelig Frugtavl. Af industrielle Bedrifter
mærkes et Mejeri, Talkmølle, Trævarefabrik, flere
Sav- og Møllebrug. Af Skov har Herredet
nok til eget Behov. Viksøren Strandsted
havde (1920) 379 Indbyggere; her udkommer
Ugebladet »Sogningen«; her ligger flere Hoteller,
og Turisttrafikken kan være betydelig i dette
for sin Naturskønhed bekendte Herred. — Her
laa før Eksercerpladsen Viksmoen. Foruden Vik
Kirke, opført 1875, ligger her to ældre Kirker,
Hoprekstad og Hove Kirker, begge restaurerede
af Arkitekt P. A. Blix, som ligger begravet i
Hove Kirke, der indtil de mindste Enkeltheder
er udstyret som en middelaldersk Kirke.
Arnefjord Kirke er opført 1880; den ældste Kirke
ved Arnefjord, Flets Kirke, omtales 1360;
Kvamsø ældre Kirke er opført mellem 1200 og
1360 og nu nedlagt, da ny Kirke for Sognet er
opført længere ude i Fjorden ved Sæle. — Af
rodelagte Køreveje har Herredet Vejene fra
Viksøren gennem Bødalen til Espesæter,
gennem Ofriddalen til Refsdal og gennem
Seljedalen til Bruvold; fra Arnefjord fører Bygdevej
gennem Rivedalen til Dale; for øvrigt findes kun
Rideveje og enkelte kortere Gaardveje.
Herredet har Dampskibsforbindelse med Bergen med
Anløbssteder Lønefjord, Kvamsø ytre og indre,
Sylvarnes, Arnefjord og Vik. Antagen Formue
1925 var 6,6 Mill. Kr. og Indtægt 1641000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Nordre Bergenhus Amt« [Oslo 1901]; O. A.
Brekke
, »Vik Præstegjæld i 1668. Sogn
Historielag« 1912).

2) Brønnøy Sorenskriveri, Helgeland
Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke, 233 km2 med
(1920) 2619 Indbyggere, altsaa c. 11 pr km2,
udgøres af Vik Præstegæld og Sogn; det omgives
af Herrederne Brønnøy, Velfjord og Bindal og
grænser mod Vest til Havet. — Herredet
bestaar for den største Del af Fastland samt af et
betydeligt Antal Øer (283) og Skær (357); af
Øerne er de største Kvaløen (9,5 km2); de
største Øgrupper er Sandvær, Lyngvær og yderst i
Havet Horsvær. I Herredets sydlige Del gaar
Bindalsfjorden og Ursfjorden ind; mod Vest
ligger Havstrækningerne Lyngværfjorden,
Melsteinfjorden og Torgfjorden. De største Højder
har Herredet i den østre Del samt langs
Bindalsfjorden og Ursfjorden. Blandt de
betydeligste Fjelde kan nævnes Grøndalsfjeld (616 m),
Lysingen (648 m) m. fl. samt i det Ø. f.
Ursfjorden liggende Afsnit Sausfjeld (499 m),
Harangsfjeld (786 m) m. fl. Herredets Øer er som
Regel klippefulde; højest er Fjeldene paa
Kvaløen, der i Kvaløfjeld naar 309 m. — Fastlandet
er gennemskaaret af flere Dalstrøg og Vasdrag;
efter Kortene findes 92 Indsøer, af hvilke de
største er Hopenvand (1 km2), Fuglvand (1,2
km2 inden for Herredet) og Holandsvand (0,8
km2). Den dyrkede Mark og Bebyggelsen findes
især langs Kysten i Vest, i de fra Kvervet og
fra Sørbotn opgaaende Dalfører, mere spredt
langs Bindals- og Ursfjorden samt paa de større
Øer; tættest er Bebyggelsen ved Sundgaardene,
Vaag, Steine, Bjørn, Vik, Sømhovd, Baustad
med flere Steder. Vik Kirke (opført 1876) ligger
ved Vikvaagen i Herredets vestre Del. — Af
Arealet er 16,7 km2 Ager og Eng, 1,0 km2
Udslaatter, 50.7 km2 Skov, 6,24 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Fiskeriet
er Hovednæringsvejen, og der er stor Deltagelse
i Lofotfiskeriet fra dette Herred; Udbyttet
opgives for 1902 til 34000 Kr. Jordbrug og
Kvægavl er i jævn Fremgang. Af industrielle Anlæg
findes foruden Mejerier en Fabrik for
hermetiske Sager, en Rokkefabrik og flere Savbrug.
Herredets Kommunikationer maa siges at være
gode, idet der findes adskillige Bygdeveje.
Herredet anløbes af flere af Kystruternes
Dampskibe og har desuden lokal
Dampskibsforbindelse med Brønnøy; Anløbssteder er Vennesund,
Vik, Sømnes og Ursholmen. Antagen Formue
1925 var 2,2 Mill. Kr. og Indtægt 794000 Kr.
(N. S.). M. H.

Vik, Ingebrigt Hansen, norsk
Billedhugger, f. 5. Marts 1867 i Vikør i Hardanger,
d. 22. Marts 1927, var først uddannet som
Træskærer. Han tegnede og modelerede ved den
tekniske Skole i Bergen og rejste 1884 til
Kjøbenhavn, hvor han til at begynde med
arbejdede som Træskærer og gik paa den
tekniske Aftenskole. Fra Høsten 1885 gik han i
to Vintre paa Kunstakademiet. Fra 1888 til 1892
opholdt han sig atter i Kjøbenhavn,
arbejdede hos Billedhuger C. Petersen som
Modellør med dekorative Bygningsarbejder samt som
Elfenbensskærer. (Hans i Sølv og Elfenben
udførte Mindetavle til Etatsraad Herholdt findes
i Kbhvn’s Kunstindustrimuseum). Dekorative
Bygningsarbejder, mindre Figurer og
fortræffelige Elfenbensarbejder udførte han i Bergen
1892—1902, da han drog til Paris. Her
arbejdede V. dels under Billedhugger Ingjalbert’s
Ledelse, dels paa egen Haand. Størst Betydning
for hans Udvikling fik hans begejstrede Studium
i Museerne af Oldtidens græske og orientalske
Kunst. Med Stipendium drog han 1906 til
Italien, besøgte ogsaa en Del tyske Byer og boede
1907—10 i Paris, hvorefter han vendte hjem til
Oslo. Han udførte 1901 Statuen »Arbejderen«,
nu i Bergens Billedgalleri, smst. ogsaa den
betydelige Statue af en gammel Kone (ogsaa
indkøbt af den ungarske Stat), begge
Meunieragtige. I Nationalgalleriet i Oslo findes to
Statuer i Marmor af unge Kvinder, en Bronzebuste
og den smukke »Ynglingen« (1913). Han fik
første Pris for sine Udkast til Monument over
Matematikeren Abel (1902) og over Camilla
Collet (1905), men fik ikke Anledningen til at
udføre dem. V. har leveret Udkast til
Monumenter over Bjørnson, Alexander Kielland og Sven
Foyn, i Bergen er opstillet et Monument over
Edv. Grieg (1917). V. har ogsaa leveret Buster,
saaledes af Professor Treschow (Universitetet,
Oslo). V. udstillede 1910 i Oslo et med megen
Anerkendelse modtaget Udkast til
Eidsvoldsmonument. Han udstillede paa Statens aarlige
Udstilling i Oslo 1903, paa Salonen i Paris 1905
(mention honorable), 1908, 1909. Vinteren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free