Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vikivaki - Vikke - Vikkel - Vikketræ - Viklebjørn - Viklere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et ret indviklet Versemaal med Omkvædslinier,
der fordeles paa ethvert Vers. Disse Digte blev
i Tidens Løb til en selvstændig Digtning af
meget broget Indhold (moralsk, religiøst o. s. v.)
og af meget forskelligt Værd. Paa Grund af det
skruede Sprog er de undertiden lidet
forstaaelig«. (Litt.: O. Daviðsson, »Isl. gátur,
skemtanir« o. s. v., III [1894]; her findes en
Samling af »Vikivakakvæði« med en — i øvrigt
ukritisk — Indledning).
F. J.
Vikke (Vicia L.), Slægt af ærteblomstrede,
Vikkegruppen, en-, to- eller fleraarige Urter
med finnede Blade, hvis Endesmaablad er
omdannet til en Slyngtraad, ved hvis Hjælp
Stænglerne klatrer op ad fremmede Genstande, eller
til en kort, kødløs Midtribbe, og med tykke,
kødede Kimblade, der er vedblivende
indesluttede i Frøskallen. Griflen er haaret. Bælgen to—
til mangefrøet, sammentrykt, ikke oppustet. Det
af de 9 Støvblade dannede Rør er skævt
afskaaret. Der findes omtrent 120 Arter,
fortrinsvis hjemmehørende i den nordlige Halvkugles
tempererede Lande samt i Sydamerika. Enkelte
Arter henføres af nogle Botanikere til Slægten
Ervum. I Danmark træffes 12 vildtvoksende
Arter, hvoraf de fleste er fleraarige, vokser i
Skove og Krat eller ved Gærder, enkelte paa
Lyngheder eller høj Agerjord. Adskillige af
disse fleraarige Arter, saasom Muse-V. (V. cracca
L.), Skov-V. (V. silvatica L.) og Gærde-V.
(V. sepium L.) har man søgt at kultivere som
Foderplanter, men de har hidtil ingen
Betydning faaet. 3 Arter, hvoraf dog kun den ene
kan betragtes som vildt voksende, er derimod
Genstand for Dyrkning. Den ene af disse,
Uldhaaret V. (Sand-V., Vinter-V., V. villosa
Roth.), er nærmest toaarig (eller overvintrende
enaarig). Den lange, tynde, klatrende Stængel
saavel som de lange, mangeparrede Blade er
stærkt haarede; Blomsterne er lyseblaa og
samlede i lange, mangeblomstrede Klaser; Frøene
er kuglerunde, sorte. Den forekom tidligere som
et meget almindeligt og skadeligt Ukrud i
Vintersæden, særlig i Hveden, og
Landhusholdningsselskabet udsatte Præmier for dens
Udryddelse. I den nyere Tid er den blevet
inddraget til Dyrkning som Staldfoder. I dette
Øjemed saas den om Efteraaret i Blanding med
Rug, Hvede eller Vinterbyg (f. Eks. 150 kg Rug
og 50 kg V. pr. ha). Afgrøden benyttes da om
Foraaret eller Forsommeren som Staldfoder.
Den nævnte Vikkeart er dog saa sent udviklet
om Foraaret, at den egner sig mindre godt til
Indblanding i Rug, bedre i Hvede. Større
Betydning har Foder-V. (V. sativa L.). Denne
forekommer i talrige, til Dels meget forskellige,
men oftest sammenblandede Former. Den
almindeligste Form er enaarig med 5—7-parrede
Blade med Slyngtraade. Blomsterne hyppigst
parvise med violet Fane og røde Vinger.
Bælgene stærkt sammentrykte, Frøene tykt
linseformede, graalige, i Reglen sort punkterede
eller spættede. Den benyttes i stor Udstrækning
som Staldfoderplante og saas fortrinsvis i
Blanding med Havre (Blandingen benævnes
»Vikkehavre«). Sjældnere benyttes det modne Frø som
Foder. Der forekommer bl. a. Former med
hvide Blomster, med lysegraa og med gule Frø.
Ved Forsøgsstationerne i Svalöv (Sverige) og
Lyngby er der isoleret talrige særskilte
Kulturformer. Man har i de senere Aar tiltrukket en
overvintrende Form (Lyngby Vintervikke), der
benyttes paa samme Maade som Uldhaaret V.
eller dyrkes til Modenhed i Blanding med Rug.
En fra de fleste andre V. stærkt afvigende Art
er Bønne-V. eller, som den almindeligst
kaldes, Hestebønne, undertiden Agerbønne,
Foderbønne eller ret og slet Bønne (V. Faba
L.), der af nogle Botanikere henregnes til en
egen Slægt (Faba vulgaris Moench). Den har i
Modsætning til de fleste andre Arter en
kraftig, opret Stængel, 2—3-parrede Blade, der i
Stedet for Slyngtraad kun har Endesmaabladets
Midtribbe svagt udviklet. 2—5 Blomster samlede
i en kort Klase, hvide eller svagt rødlige, med
en sort Plet paa Vingerne, stærkt duftende,
Bælgen tyk. ofte svampet, ved Modningen sort.
Frøene er meget forskellige hos de mange
Kulturformer, fra næsten kuglerunde til meget
brede og flade, fra ærtestore til 3 à 4 cm i
Tværmaal, Farven er graagul, sort, rød, violet,
grøn o. s. v. Det er en ældgammel Kulturplante,
maaske omtrent paa Alder med Hvede. Dens
botaniske Oprindelse og geografiske Hjemsted
er ukendt. Visse Kulturformer af denne (bl. a.
de saakaldte Windsor-Bønner) dyrkes som
Køkkenurter, dels for Frøenes, dels for de umodne
Bælges Skyld, i Nordeuropa dog kun lidet.
Andre Former dyrkes som Markafgrøder,
hovedsagelig for det modne Frøs Skyld; dette
anvendes i malet Tilstand som Foder for Husdyrene.
Som Landbrugsafgrøde har dens Dyrkning
været kendt i Danmark i mindst 300 Aar. Den
har dog næppe nogen Sinde haft stor
Udbredelse og er for Tiden ganske uden Betydning.
Den er meget følsom for Tørke i Voksetiden
og angribes desuden ofte i ødelæggende Grad af
Bladlus; den kan i gunstige Tilfælde give en
værdifuld Afgrøde, men er yderst usikker. Den
radsaas i øvrigt meget tidlig om Foraaret med
en Udsædmængde af c. 300 kg pr. ha og
radrenses i Sommerens Løb med Haand- eller
Hestekraft ganske som en Roemark.
Undertiden bredsaas den i Blanding med Ærter.
K. H-n.
Vikkel, se Cigarer.
Vikketræ, Benævnelse for Almindelig
Guldregn.
Viklebjørn, se Halvbjørne, S. 725.
Viklere (Tortricidæ), mindre Sommerfugle,
Natsværmere, hvis Forvinger i Forranden er
stærkt buede, ved deres Grund; Vingerne er
bredere end hos Møllene. De har faaet Navnet
Bladviklere, fordi en Del vikler eller spinder
Bladene sammen i Ruller og ernærer sig af
disse. En stor Del V. lever dog paa anden Vis.
De udviklede Dyr er overvejende Natsværmere.
Til V. hører et stort Antal dels forstlig, dels
landøkonomisk ret vigtige Sommerfugle, der
kan gøre betydelig Skade; dette gælder særlig
om de forstlige Former. Det værste Skadedyr
er Tortrix (Retinia) buoliana, der lever paa Fyr,
og hvis Larvegnav fremkalder de
ejendommelige Posthornskud. Den har mange Steder i
Danmark fremkaldt meget betydelige Angreb;
Indsamling af Skuddene med Larverne i er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
