- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilamowitz-Moellendorff, Ulrich von - Wilberforce, William - Vilbjærg - Wilbrandt, Adolf - Vilchin - Wilcke, Johan Karl - Wilcke, Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en lang Aarrække samlet talrige Tilhørere om
sit Kateder.
H. H. R.

Wilberforce [’wi£bəfå.əs], William,
engelsk Filantrop, Hovedmanden i Kampen for
Slaveriets Afskaffelse, f. 24. August 1759 som
Søn af en rig Købmand i Hull, d. 29. Juli 1833.
Han blev i sin Ungdom greben af Metodismen,
og allerede i sin Skoletid fik han Øjnene op for
Slaveriets Skrækkeligheder. 15 Aar gammel
sendte han en Avis et Indlæg mod Slaveriet.
I en Alder af 21 Aar kom han ind i Underhuset,
hvor han sluttede sig nøje til Mænd som Pitt,
Fox og Sheridan, og hvor han snart begyndte
at arbejde for at lette Slavernes Kaar. Trods
den voldsomste og sejgeste Modstand lykkedes
det W. ved en utrolig Energi og en glimrende
Talekunst efter en Menneskealders Arbejde at
vende Parlamentets og Folkets Stemning og lidt
efter lidt at faa Slaveriet afskaffet. Netop i hans
Dødsaar blev den afgørende Lov vedtagen, efter
hvilken Slaveriet ophævedes. Ogsaa paa andre
Omraader virkede W. Han grundlagde en
Forening til Bekæmpelse af den offentlige
Usædelighed, og han var i høj Grad virksom ved
Dannelsen af det kirkelige Missionsselskab og
det britiske Bibelselskab. Ogsaa forskellige
Skrifter, navnlig et om praktisk Kristendom,
har han udgivet. (Litt: W.’s Sønner har udg.
The life of W. W. i 5 Bd [1838]).
A. Th. J.

Vilbjærg (Vildbjærg), Sogn, Sogne- og
Stationsby i det vestlige Nørrejylland (Hammerum
Herred, Ringkjøbing Amt). Byen, som ligger 14
km NV. f. Herning og 20 km SSØ. f. Holstebro,
havde 1925 836 Indbyggere. (1921: 711, 1916:
563, 1911: 458). Der er her Kirke, Præstegaard,
Skole, Missionshus, Forsamlingshus, Læge,
Apotek, Alderdomshjem, Fattiggaard,
Elektricitetsværk, »V. Handels- og Landmandsbank«,
Markedsplads; endvidere, foruden
Købmandsforretninger, andre Handlende og Haandværkere,
Afholds-Restaurant, Gæstgiveri, Mølle, Bryggeri,
Andels-Mejeri, Cementstøberi, Bogtrykkeri m. m.

V. er Station paa Statsbanen mellem Herning
og Holstebro, og der er Telegrafstation,
Telefonstation samt Postekspedition.
M. S.

Wilbrandt [’velbrant], Adolf, tysk Digter,
f. i Rostock 27. Aug. 1837, d. smst. 10. Juni
1911. Han studerede Jura, Filosofi og Historie,
promoverede 1859 i München og blev i denne
By Medredaktør af »Süddeutsche Zeitung«.
Efter at have levet nogen Tid i Berlin, foretog
han en større Udenlandsrejse til Frankrig og
Italien, levede derpaa i Aarene 1865—71 i
München, hvor han især sluttede sig til Heyse
og Schack, men bosatte sig 1871 i Wien og
ægtede Burgteater-Skuespillerinden Augusta
Baudius. Fra 1881—87 var W. Direktør for
Burgteatret og blev 1884 adlet af Kongen af
Bayern. Efter sin Afgang fra Teatret vendte
han hjem til sin Fødeby. Han indledede sit
omfattende Forfatterskab med Biografien af
Heinrich von Kleist (1863), der har bevaret sin
Værdi til vore Dage som det første alvorlige
Forsøg paa at rehabilitere denne Digter. Ogsaa
en Bog om Hölderlin (1870) skyldes ham.
Derefter fulgte den store Dannelsesroman »Geister
und Menschen«, et efterklassisk Arbejde,
hvortil Goethe har staaet Fadder.
Münchener-Digterskolen kom til at paavirke ham i
Epigontidens Aand, hvad der navnlig satte Præget paa
hans dramatiske Produktion som Tragedierne
»Gracchus« og »Arria und Messalina«, begge
oversatte paa Dansk af Chr. K. F. Molbech, det
sidste opført paa Det kgl. Teater i Kbhvn 1896.
Af hans øvrige Arbejder for Scenen kan
fremhæves Dramaerne »Die Tochter des Herrn
Fabricius«, »Der Meister von Palmyra« og »Die
Eidgenossen« samt Tragedien »Die Hairan«.
Ogsaa et Par Lystspil »Jugendliebe«, »Die
Vermählten« og »Die Maler« (opført paa Casino)
findes fra hans Haand. Smukke og formfulde
Digte forenede han i Samlingerne »Gedichte« og
»Neue Gedichte«, og i »Novellen aus der
Heimat« (2 Bd 1882), hvori den populære »Der
Lotsenkommandeur«, viste han sig som en fin
og følsom Iagttager. I sit Otium i Fødebyen
begyndte han for Alvor paa at dyrke den
moderne Roman. Allerede 1880 havde han udgivet
Romanen »Meister Amor«, nu fulgte
Kunstnerromanen »Hermann Ifinger«, Romanerne »Der
Dornenweg«, »Die Osterinsel«, »Die
Rothenburger«, »Feuerblumen«, »Die Schwestern«, »Am
Strom der Zeit« og »Hiddensee«, der udkom
i hans Dødsaar — store og velkomponerede
Bøger med mange Betragtninger over og
Vurderinger af Tidsforhold. Interessante er W.’s
»Erinnerungen« (1905) med værdifulde Bidrag
til tysk Personal- og Teaterhistorie. (Litt.: »W.
zum 24. August 1907 von seinen Freunden«;
Benno Rüttenauer i »Zeitiges und
Streitiges« [1895]; Ad. Stern i »Studien zur
Literatur der Gegenwart« [1905]; Viktor
Klemperer
, »A. W.« [1907]).
C. B-s.

Vilchin eller Vilhjálmr, dansk Biskop i
Skálholt, d. 1405. Af de 26 udenlandske Mænd,
der i den senere Middelalder beklædte
Bispeembederne paa Island, var han en af de
heldigste og betydeligste. Han rejste omkring paa
Visitats i sit Bispedømme og arbejdede for
Kristendommens Fremme og Kirkens Interesse.
Mest kendt er V., fordi han samlede »máldagar«
(s. d.) angaaende Kirkerne i en Bog og affattede
ny, hvor saadanne manglede. Denne mærkelige
Samling er opbevaret i Afskrifter og udgivet i
Diplomatarium Islandicum, IV. (Litt.: F.
Jónsson
, Historia eccles. Islandiæ, II; Jón
Espólin
, »Islands Árbækur«, I).
B. Th. M.

Wilcke, Johan Karl, svensk Fysiker, f.
6. Septbr 1732 i Wismar, d. 18. April 1796 i
Sthlm. Blev 1770 Professor i Fysik i Sthlm og
1784 Sekretær i Vetenskapsakademien. W.
beskæftigede sig især med Elektricitetslæren,
forklarede de forskellige Fænomener ved Volta’s
Elektrofor, studerede de daglige og aarlige
Forandringer i Kompasnaalens Stilling og var den
første, som tegnede Isoklinkort.
A. W. M.

Wilcke, Julius, dansk Mønthistoriker, f.
24. Oktbr 1875, Kontorchef i
Landbrugsministeriet. I 1919 blev W. Dr. polit. paa en
Afhandling om »Christian IV’s Møntpolitik
1588—1625«. I 1924 fortsattes denne paabegyndte
Gennemgang af Møntvæsenets Historie med
»Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III«,
omfattende Tidsrummet 1625—70, og i 1927
udkom »Kurantmønten«, der behandler Perioden
1726—88. W. har saaledes gennem disse
Arbejder med Supplement af Prof. Axel Nielsen’s
Afhandling »Specier, Kroner, Kurant«, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free