- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wildhorn - vildig - Vild Kaprifolium - Vildkat - Vild Lakrids - Vildling - Vildmand - Vildmose, Store og Lille - Vild Persille - Vildsvin - Vildt - Wildt, Adolfo - Wildt, Johannes - Vildtskade - Vildttyv - Vildttyveri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gletschere fra W.-Gruppen er Gelten- og
Dungel-Gletscherne paa Nordsiden og W.-Gletscheren
paa Sydsiden. W. bestiges lettest fra Lenk og
Iffigendalen. Vest for W. ligger Diablerets (3222
m), og Ø. for Rawil-Passet hæver sig det
gletscher dækkede Wildstrubel-Massiv til en Højde
af 3266 m.
(H. P. S.). O. K.

vildig, se Vild.

Vild Kaprifolium, se Lonicera,

Vildkat, se Katte.

Vild Lakrids, se Astragel.

Vildling, Grundstamme, tiltrukket ved Frø
eller ved Aflægning af vildtvoksende Arter eller
Sorter, og som benyttes til Underlag ved
Forædling af Frugttræer, samt forskellige
Prydtræer og Prydbuske.
(L. H.). P. F.

Vildmand. I tysk Folketro er »wilde
Männer«, »wilde Leute« Benævnelsen paa de store
jætteagtige Væsener, som troes at have hjemme
i Bjergskovene og at færdes der som Storm og
Hvirvelvind, knækkende Træerne paa deres Vej
og sønderflængende deres Bytte. (Se
Elverfolk). En enkelt »wilder Mann«, »wilder
Jäger« har bestemtere udskilt sig af Flokken som
en ridende, skovmøforfølgende Vætte (se
vi1de Jæger). I middelalderlig Heraldik optog
man undertiden V. som Skjoldmærke eller som
Skjoldholdere (s. d.); i sidste Skikkelse er han
bl. a. knyttet til det danske Rigsvaaben. (Litt.:
Mannhardt, »Baumkultus der Germanen«,
I [1875]).
(A. O.). H. El.

Vildmose, Store og Lille, to udprægede
Højmoser i det nordlige Nørrejylland, N. og S.
f. Limfjorden. Moserne dannes væsentlig af
Tørvemos (Sphagnum), som har stor Evne til
at opsuge Vandet. Den tilsyneladende ganske
jævne Overflade bestaar af et blødt Mostæppe,
hvis nedre Dele efterhaanden dør bort og
danner Tørven, medens Mosset stadig vokser opad,
saa at Overfladen efterhaanden hæver sig over
det omliggende Terrain, der gaar i Flugt med
Mosernes faste Sandbund, oprindelig Havbund,
som ved sine mange opretstaaende Birkestubbe
viser, at den har været skovbevokset. Midt i
Moserne er Mostæppet tykkest, indtil 4,5 m,
saa at de er højest her og skraaner overalt ned
mod Udkanterne. Mostæppets nedre Dele hviler
for det meste paa Vand, som af de nedfaldende
Tørvepartikler forvandles til en vællingagtig
Masse. Efterhaanden som Mostæppet vokser,
bliver Overfladen tør, de smaa Søer (»Luner«)
forsvinder, og Overfladen dækkes af Lyng og
Smaakrat. Den store V., N. f. Limfjorden
i Vendsyssel, Hjørring Amt (Børglum
Herred) og Aalborg Amt (Kjær Herred), er
65,6 km2, hvoraf 49,7 km2 i Aalborg Amt og
15,9 km2 i Hjørring Amt; den begrænses mod
Vest af Rye Aa, medens Lindholm Aa løber i
den østlige Del. Enkelte Steder i Mosen hæver
der sig lave Højder, saaledes Sandbakken,
Sandals Bjerg ved Vestranden. Store Mosebrande
er hyppige; over Mosen viser der sig ofte
Luftspejlinger. Paa den Omstændighed, at Mosen
højner sig i Midten, beror den Plan
efterhaanden at afvande og opdyrke den, idet man langs
dens Rand har gravet en indtil 2,5 m bred
»Mosegrøft«, der fører Vandet ti] de ovennævnte
Vandløb. Til Tørveskær er Mosen mindre vel
egnet, da Omkostningerne bliver for store i
Forhold til Tørvenes Brændselsværdi. 1921
erhvervede dog Staten 2800 ha af Mosen i det
Øjemed her at drive rationel Tørvefabrikation, men
opgav dette og gik over til Kultivering, som
tegner godt. Den lille V., S. f. Limfjorden,
i Aalborg Amt (Fleskum Herred) langs
Kattegat, fra hvilket den paa et Stykke adskilles ved
Dokkedals- eller Muldbjerge (indtil 48 m), er
55 km2 og har væsentlig samme Karakter som
den store V.; omtrent midt i Mosen, der
tilhører Grevskabet Lindenborg, er der paa fire
udtørrede Smaasøers Areal oprettet en
Hovedgaard, Vildmosegaard.
(H. W.). M. S.

Vild Persille, se Halvsvøb.

Vildsvin, se Svin.

Vildt, Pattedyr og Fugle, som er Genstand
for Jagt; betegner dog ogsaa i Udtryk som:
er der noget V. i Skoven? — specielt Raavildt.
S. F.

Wildt, Adolfo, italiensk Billedhugger, f.
1868 i Milano, uddannet under Grande og Villa
og paa Brera-Akademiet, har skabt »Enke«
(Roms moderne Museum), L’uome che lace,
»Martyrinde«, Pius XI, S. Franciscus (paa den
internationale Kunstudstilling i Venedig 1926)
m. v. Han roses for sin udmærkede
Marmorteknik.
A. Hk.

Wildt [vil’t], Johannes, dansk Forfatter,
f. i Ljunge ved Sorø 1782, d. 28. Juli 1836 ved
Odense. W. er kendt som en meget frodig
Romanskribent, hvis Værkers Kvantitet dog
staar i omvendt Forhold til Kvaliteten. Nu
læses han næppe mere, men i sin Samtids
Lejebibliotekslitteratur indtog han en
fremragende Plads. Titlerne paa hans Romaner
(»Romantiske Criminal- og Familiehistorier«;
»Dødningefingeren«; »Den bandlyste Kærlighed eller
Gravhvælvingen under Frue Kirke«) antyder
tilstrækkelig disses Beskaffenhed. Efter hans Død
udgaves »Saml. romantiske Fortællinger« i 14
Bind (1859-66).
J. Cl.

Vildtskade kaldes i Skovbruget den Skade,
som Hjortevildtet udøver paa Planter og Træer
ved at bide Skuddene af, ved at gnide Takkerne
mod Planten og derved rive dennes Bark i
Stykker, eller ved at skrælle Barken af
Træerne for at æde den; V. kan helt ødelægge en
Kultur paa store Strækninger; derfor er der
brugt mange Midler mod den, saaledes at
indhegne hele Kulturarealet, saa længe Planterne
er smaa, at indbinde Planterne enkeltvis, at
stryge deres Skud med Kultjære eller
ildelugtende Stoffer (Dyvelsdræk, Hjortetaksolie) og
særlig mod »Fejning« at stryge Plantens
Stamme med en Blanding af Hvidtekalk, Blod og
Ajle (s. d.). Da Skrælning, som udøves af Kron-
og Daavildt, kan finde Sted selv paa store
Træer, er der ingen Mulighed for at hindre
den, naar en af de to Hjortearter skal leve
i Skoven; Rødgran og Ask er mest udsatte for
Skrælning.
C. V. P.

Vildttyv er en Person, der stjæler Vildt ved
at jage paa lukket Revier og Dyrehave. Grovere
Betegnelse paa Krybskytte.
S. F.

Vildttyveri adskiller sig fra Krybskytteri (se
Jagtret, hvorved bemærkes, at den nu
gældende Jagtlov er af 30. Juni 1922) ved, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free