Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm II, tysk Kejser og Konge af Preussen - Vilhelm, Friedrich V. Viktor August Ernst - Vilhelm I, Konge af Württemberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provins, paa hvilket Slot han siden har boet.
Versaillesfreden krævede ham dømt for
»overordentlig Krænkelse af international Moral og
Overenskomsters Hellighed«, men den
hollandske Regering nægtede at udlevere ham. En
økonomisk sorgfri Alderdom har han sikret
sig ved den Opgørelse af hans og
Hohenzoller-familiens pekuniære Mellemværende med
Preussen, der gennemførtes 1926.
V. II blev 27. Febr 1881 gift med Auguste
Viktoria (s. d.) af Slesvig-Holsten Augustenborg, f.
22. Oktbr 1858, et Giftermaal, der skulde være en
Slags Oprejsning for det augustenborgske Hus,
hvis Krav paa de fra Danmark erobrede
Hertugdømmer var blevet skudt til Siden af
Preussen. Efter at Auguste Viktoria 11. Apr. 1921
var afgaaet ved Døden, giftede V. sig 5. Novbr
1922 med Hermine, Prinsesse af Reuss, f. 17.
Decbr 1887, Enke siden 1920 efter Prins Johan
Georg Schönaich-Carolath og Moder ved denne
til 5 Børn.
V. II blev i sit første Ægteskab Fader til
følgende Børn, i alt 6 Sønner og 1 Datter:
1) Kronprins Vilhelm, f. 1882 (s. d.), 2) Eitel
Friedrich, f. 1883, gift 1906 med Sophie
Charlotte af Oldenburg, 3) Adalbert, f. 1884, gift
1914 med Adelheid af Sachsen-Meiningen, 4)
August Vilhelm, f. 1887, gift 1908 med
Alexandra Viktoria af Slesvig-Holsten-Glücksborg,
skilt 1920, 5) Oskar, f. 1888, gift (morganatisk)
1924 med Grevinde Ina von Bassewitz (siden
Novbr 1920 Prinsesse af Preussen), 6) Joachim,
f. 1890, død (ved Selvmord) 1920, gift 1916 med
Marie Augustine af Anhalt, 7) Viktoria Louise,
f. 1892, gift 1913 med Hertug Ernst August af
Braunschweig og Lüneburg, Søn af Hertugen
af Cumberland, ved hvilket sidste Giftermaal
det 1866 afsatte hannoveranske Kongehus
forsonedes med Hohenzollerne, idet Kejserens
Svigersøn opgav sit Arvekrav paa Hannover
mod at kunne bestige Tronen i Braunschweig.
(Litt.: V. II har selv skrevet: »Ereignisse
und Gestalten aus den Jahren 1878—1918«
[1922, ogsaa i dansk Oversættelse],
»Erinnerungen an Korfu« [1924] og »Aus meinem Leben
1859—88« [1926]; hans meget karakteristiske
Breve til Tsaren er udgivet 1920; en Samling
»Keiserreden« udgaves 1902 af Klaussmann; i
øvrigt kan af Litteraturen om ham fremhæves:
Marcus Rubin, »Tysklands Historie fra 1848
til Nutiden« [1912]; W. Rathenau, »Der
Kaiser« [1919]; A. Niemann, »Kaiser und
Revolution« [1922]; Biografier af Nordmanden
S. C. Hammer [1915] og E. Ludwig [1926];
endvidere Livserindringer af Bismarck [III
1922], Bethmann Hollweg, Tirpitz,
Ludendorff, Hertling, Erzberger,
Hofpræsten Dryander. Prins Max af
Baden).
H. J-n.
Vilhelm, Friedrich V. Viktor August
Ernst, Eks-Kronprins af Tyskland, ældste Søn
af Eks-Kejser W. II, f. 6. Maj 1882 i Potsdam.
Efter Traditionen blev han allerede 10 Aar
gammel Løjtnant ved 1. Garderegiment; han
gennemgik Kadetskolen i Plön og fik i det hele
taget en Opdragelse, der vel var meget
militærisk, men Hensyn toges til hans Stilling, og
han studerede ogsaa ved Universitetet i Bonn og
blev sat ind i Udenrigsministeriets Virksomhed.
1908 blev han Bataillonschef ved Garden,
1910—11 foretog han en Rejse til Indien, og 1913
blev han Chef for et Rytterregiment. — V.
havde indtil da vist sig i høj Grad militært
interesseret; mange mente for meget. Ved Krigens
Udbrud blev han som Generalløjtnant, senere
som General, Fører for 5. Armé og fra Novbr
1916 Chef for »Heeresgruppe Kronprinz«. Hans
Virksomhed faldt hele Tiden paa Vestfronten;
særlig skal nævnes Angrebene paa Verdun
(1916) og Chemin des Dames 1918. 11. Novbr
1918 nedlagde han Kommandoen og blev ligesom
Kejser V. interneret i Holland. 1. Decbr 1918
gav han Afkald paa Tronen. Han boede først
paa Øen Wieringen, men har fra 1923 Bolig paa
Slottet Oels i Schlesien. V. blev 1905 gift med
Prinsesse Cecilie af Mecklenburg-Schwerin; i
Ægteskabet er der 4 Sønner og 2 Døtre. Han
har skrevet forskellige Bøger, bl. a. »Meine
Erinnerungen aus Deutschlands Heldenkampf«
(1922) og »Ich suche die Wahrheit« (1925).
E. C.
Vilhelm I, Konge af Württemberg,
1816-64, f. 27. Septbr 1781, d. 24. Juni 1864,
Søn af Hertug, senere Kurfyrste og Konge
Frederik I. Han kom tidlig i Strid med sin
voldsomme og herskesyge Fader og levede mest
skilt fra denne. 1800 kæmpede han i den
østerrigske Hær ved Hohenlinden og maatte 1812
føre de württembergske Tropper paa Toget
mod Rusland, men efterlodes som syg i Vilna.
1814 førte han med Udmærkelse et Hærkorps
imod Frankrig. Samme Aar skiltes han fra sin
første Ægtefælle, Karoline af Bayern, og
ægtede 1816 den russiske Kejser Alexander I’s
Søster, Katharine (1788—1819). Som Konge —
fra 30. Oktbr 1816 — gav han 1819 en fri
Forfatning; desuden gennemførte han vigtige
Forbedringer i Forvaltningen. Hans kloge Politik
bidrog baade til at sammensmelte den
nyerhvervede Del af Landet med den ældre og til
flere økonomiske Fremskridt. Marts 1848 nødtes
han til ved Folkets Tryk at danne et liberalt
Ministerium og lod det gennemføre vigtige
Reformer. V. gik ogsaa, om end kun
»nødtvungent«, ind paa den tyske Rigsforfatning April
1849, men kort efter lod han Resterne af
Frankfurt-Parlamentet, der havde samlet sig i
Stuttgart, sprænge fra hinanden, og han udtalte
aabent, at han »aldrig vilde bøje sig for en
Hohenzoller som tysk Kejser«. Febr 1850 indgik han
et Særforbund med Bayern og Sachsen, angreb
i Trontalen uforbeholdent de preussiske
Unionsplaner og erklærede sig derimod ved et Møde
med den østerrigske Kejser i Bregenz »rede til
at følge sin Kejsers Kald, hvorhen det skulde
gaa«. Da han ikke kunde enes med Landdagen
om et Gennemsyn af Forfatningen, kaldte han
1850 paa egen Haand de liberale Ændringer fra
1848 tilbage. Ogsaa 1859—63 modarbejdede V.
Preussens Planer om en fastere
Sammenslutning af Tyskland. 1820 havde han indgaaet et
3. Ægteskab med Pauline, Hertuginde af
Württemberg (1800—73), og fik en Søn, Karl, der
blev hans Efterfølger. En Datter, Sophie
(1818—77), ægtede Kong Vilhelm III af
Nederlandene; en anden, Katharina (1821—88), ægtede
hans Brodersøn, Frederik (1808—70), og blev
Moder til Kong V. II.
(E. E.). H. J-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
