- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelmine, Prinsesse af Danmark - Vilhelmine, Dronning af Nederlandene - Vilhelmi, August - Vilhelmsborg - Wilhelmsburg - Wilhelmsdorf - Wilhelmsen, Morten Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vilhelmine, Prinsesse af Danmark,
Datter af Kong Frederik VI og Dronning Marie,
f. 18. Jan. 1808 paa Slottet i Kiel, d. 30. Maj
1891 paa Slottet Glücksborg. Prinsessen fik en
mønsterværdig
Opdragelse og
Undervisning,
der lededes af
Moderen,
Hofdame Gall,
Informator Tang
og
Konfessionarius Liebenberg. 1. Novbr
1828 viedes hun
af J. P.
Mynster i
Christiansborg Slotskirke til den
jævnaldrende
Prins Frederik,
den senere
Frederik VII. Folket
hilste denne Forbindelse med stor Jubel og glade
Forventninger, idet man dertil knyttede Haabet
om Kongestammens fortsatte Blomstring. Men
Ægteskabet blev en bitter Skuffelse. Den lidet
begavede, men ædle og godhjertede Kvinde
formaaede ikke at vinde Indflydelse paa den
vægelsindede og stundesløse Prins, som langtfra
viste hende det Hensyn og den Ridderlighed,
der skyldtes Hustruen og Kvinden. Det var
væsentlig hans Skyld, at Ægteskabet faktisk
opløstes 1834, og 4. Septbr 1837 fuldbyrdedes
Skilsmissen.

V. ægtede derpaa 19. Maj 1838 sin Fætter,
Hertug Carl af Glücksborg, Broder til den
senere Kong Christian IX. Denne Forbindelse var
overordentlig lykkelig; men 1848 kastede
Politikken en Skygge ind i det kærlige
Familieforhold. Hertug Carl sluttede sig nemlig til det
slesvig-holstenske Oprør og førte Vaaben mod
Danmark. Efter at han havde trukket sig
tilbage fra Militærlivet, opholdt han sig med sin
Hustru 1848—52 i Dresden. Han udsonede sig
derpaa med den danske Regering og residerede
siden dels i Kiel, dels paa Louisenlund ved
Slien. V. blev
Enke 24. Oktbr
1878 og
henlevede Resten
af sit Liv paa
Slottet
Glücksborg, som
Preussen 1870
havde
udleveret til det
hertugelige Hus.
(A. T.).

Prinsesse Vilhelmine.
Prinsesse Vilhelmine.


Vilhelmine,
(paa Hollandsk
Willemina)
Helene
Pauline
Marie
,
regerende Dronning af Nederlandene siden 23. Novbr 1890,
blev født 31. Aug. 1880 som Datter af Kong
Vilhelm III og fulgte efter ham paa Tronen,
idet hendes Moder, Enkedronning Emma, var
Regent, indtil hun 1898 selv blev myndig. Ved
hendes Tronbestigelse skiltes Luxembourg, hvor
der ikke gjaldt kvindelig Arvefølge, fra
Nederlandene. 7. Febr 1901 ægtede V. Hertug Henrik
af Mecklenburg-Schwerin (f. 1876) — der som
sin Hustrus Mand bærer Titlen Prins af
Nederlandene —, og 30. Apr. 1909 fødte hun
Datteren Juliane, der blev Nederlandenes
Kronprinsesse. Om Begivenhederne under hendes
Regering, se Nederlandene, »Historie«, S.
783. 5.-8. Septbr 1922 aflagde hun sammen
med Prins-Gemalen Besøg ved det danske Hof.
H. J-n.

Dronning Vilhelmine.
Dronning Vilhelmine.


Vilhelmi [vel’hælmi.], August, tysk
Violinvirtuos (1845—1908), studerede Violin under
David i Leipzig, Teori hos Hauptmann, Richter
og Joach. Raff. Hans fuldendte Teknik, i
Forbindelse med en sjælden stor og klangskøn
Tone, Genialitet i Opfattelse og Gengivelse,
stillede ham i Række med de første Violinister.
Som saadan blev han fejret paa vidtstrakte
Koncertrejser, der førte ham over saa godt
som hele Jordkloden; Skandinavien besøgte W.
1871 og 1885. 1876 var han Koncertmester ved
Festspillene i Bayreuth; en Tid lang ledede W.
en Højskole for Violinspil i Biebrich am Rh.,
senere bosatte han sig i Blasewitz ved Dresden,
og 1894 fik han Ansættelse ved
Guildhall-Music-School i London, hvor han døde.
(S. L.). W. B.

Vilhelmsborg, Hovedgaard og Baroni i Ning
Herred, S. f. Aarhus, hed oprindelig Skumstrup
og nævnes første Gang 1486. 1662 købte Vilh.
Marselis Skumstrup og den dermed forenede
Moesgaard, som han 1673 fik ophøjet til
Baroniet V., medens han selv adledes under Navnet
Güldencrone. Paa Grund af den 1788 afdøde
Ejers Fallit frasolgtes Moesgaard 1789. —
Hovedbygningen, der bestaar af een Længe i to
Stokværk, er opført 1843—45.
B. L.

Wilhelmsburg [’velhælmsbork], By i det
preussiske Regeringsdistrikt Lüneburg, paa en
Ø i Elben mellem Hamburg og Harburg, har
4 lutherske og en katolsk Kirke, en Del
industrielle Anlæg: Fabrikation af Jernbanemateriel
og Margarine, Uldkæmmeri, kemiske Fabrikker,
Skibsværfter, driver Kvægavl, Fiskeri og
Dyrkning af Haveurter og har (1925) 32517
Indbyggere.
(M. Kr.). O. K.

Wilhelmsdorf [’velhælmsdårf], tysk
Arbejderkoloni i Westfalen, grundlagt 1882 af Pastor
von Bodelschwingh, er som den første
Arbejderkoloni blevet Mønster for flere andre tyske
Arbejderkolonier.
Sv. N.

Wilhelmsen, Morten Wilhelm, norsk
Skibsreder, f. 12. Juli 1839 i Tønsberg, d. smst.
16. Novbr 1910. W. grundlagde 1863 i sin
Fødeby en Skibsrederi- og Befragtningsforretning.
Fra 1887 gik W. over til udelukkende at drive
et Dampskibsrederi, som ved hans evnerige
Initiativ hurtig blev Landets største
Virksomhed i sit Slags. Firmaet Wilh. W & Søn ejede
ved W.’s Død 32 Dampskibe paa tilsammen
omtrent 120000 Tons, samtlige paa eet nær
byggede for dets egen Regning. 1888 optog W.
som Kompagnon sin ældste Søn Halfdan W.
(1864—1920) og 1905 en anden Søn. Wilhelm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free