Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilhelmsen, Morten Wilhelm - Wilhelmshaven - Wilhelmshöhe - Wilhelmson, Karl Vilhelm - Wilhelmus van Nassouwe - Wilhelmøen - Wilhem, Guillaume Louis Bocquillon - Vilhjálmr - Wilhjelm, Johannes Martin Fasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
W. jun. (f. 1872); efter Faderens Død fortsatte
de Forretningen i Forening. W.’s Rederi er nu
Landets største.
(K. V. H.). Wt. K.
Wilhelmshaven [velhælms’ha.fən], By i den
preussiske Provins Hannover, Regeringsdistrikt
Aurich, paa Vestsiden af Jade Bugt, er Station
for den tyske Vesterhavs-Krigsflaade. Byen, der
paa Landsiden er omsluttet af Fristaten
Oldenburg, staar i Jernbaneforbindelse med
Oldenburg, har 3 lutherske og en katolsk Kirke og
(1925) 25484 Indbyggere. Til Krigshavnen er
knyttet et Værft med Tør- og Flydedok, store
Maskinbygningsværksteder, Observatorium,
Signalstation og et Hospital foruden Kaserner for
Garnisonen, Kommandoen og Intendanturen for
Vesterhavsflaaden, Sæbefabrik, Fiskeri.
(M. Kr.). O. K.
Wilhelmshöhe [velhælmshø.ə], Lystslot med
Parkanlæg i Habichtswald, 4 km Vest for
Kassel, bekendt som Opholdssted for den fangne
Kejser Napoleon III efter Kapitulationen ved
Sedan 2. Septbr 1870 til 19. Marts 1871. Her
laa oprindelig et Augustinerkloster,
Weissenstein, der blev inddraget 1527. Det nuværende
Slot, der bestaar af en 70 m lang, kuppelkronet
Midtbygning med to 54 m lange Sidefløje,
opførtes 1787—98. I den 250 ha store Park findes
en kunstig Ruin, Vandfald, en Fontæne med en
0,3 m tyk, 60 m høj Vandstraale m. m.
(M. Kr.). O. K.
Wilhelmson, Karl Vilhelm, svensk
Maler, f. 12. Novbr 1866 i Skaftö i Fiskebäckskil.
Han kom som ung til Göteborg, ernærede sig
som Litograf og gik paa Museets Tegne- og
Malerskole (hvor C. Larsson var Lærer) og tog
1889 til Paris, hvor han studerede under
Robert-Fleury d. Y.; af de Billeder, han udstillede paa
Salonen under det 7 Aars Paris-Ophold, fik
»Fiskerkvinder binder Net« (Göteborg-Museet)
1895 mention honordble. Hjemkommen 1897
virkede han i Göteborg til 1913, 1897—1910 som
Leder af Museets Tegne- og Malerskole. W.
kom snart i første Linie. Hans indtrængende
Karakteristik af svenske Almuetyper — først og
fremmest fra Hjemlandet Bohus Län, som han
atter og atter har skildret i Landskaber og
Figurbilleder, men senere ogsaa fra Värmland,
Kiruna m. v. — virkede fornyende paa svensk
Kunst; hans stærke og sunde Naturalisme var
ærlig i sin nøje Redegørelse og Herre over de
maleriske Midler. Efter en Rejse til Spanien
1910 (og 1913) kom der mere Kraft og Sol i
hans Billeder; han opererede nu i stigende
Grad med de stærke Lysvirkninger, ogsaa i en
Mængde Folkelivsbilleder indtil den nyeste Tid,
fortræffelige ved deres intensive Lys, faste
Opbygning, klare Fortælling og skarpt skaarne
Typer, men maaske efterhaanden lidt stivnede i en
haandfast Realisme. Af hans tidligste Værker
kom »Byhandelen«, »Træt« (1898), Kunstnerens
Søster (1899) og »Fiskerkvinder paa Vej til
Kirke« (1899) til Sthlm’s Nationalmuseum (der
endvidere ejer »Kirkefolk i Baad« [1909] o. m.
fl.); blandt den halve Snes Malerier af W.,
Göteborg-Museet besidder, kan nævnes
»Juniaften«, »Gaardens Datter« (1903), »Pige i blaat«
(1904), »På berget« (1907), et spansk
Folkelivsbillede og »Sommer« (1911); W. er ogsaa
repræsenteret med en Del Arbejder i Kunstmuseet
i Kbhvn; i Galleriet i Helsingfors »Päronet«
(1912), »Lördagsafton« (1900, Thiel’s Galleri i
Sthlm). Paa Göteborg-Udstillingen 1923 var der
forbeholdt W. en særlig Sal. Her saas bl. m. a.
ogsaa udmærkede Prøver paa hans
Portrætkunst: det ovenanførte af Søsteren, et lyst og
let malet Billede af Professor Lagercrantz
(1923) m. v. Andre Værker fra senere Tid: »Ved
Brønden« (1917), »Udsejling« (1918),
»Bögevigs-vägen« (1919), »Badegæster« (1921), »Näckrosor«
(1923). W. har ogsaa udført større dekorative
Arbejder, saaledes Vægmalerier for Göteborgs
Stadsbibliotek (1901) og Göteborgsskolan samt
for Posthuset i Sthlm (»Lastningsarbete vid
Skeppsbron«, 1907). (Litt.: K. Wàhlin, »K.
W.« i Kunstmuseets Aarsskrift I).
A. Hk.
Wilhelmus van Nassouwe
[ve£’hæ£møs-fan’naså^uvə], Hollands Nationalsang, den ældste i
Europa, digtet c. 1570 af Filip van Marnix
(s. d.). Melodien er en gammel fransk Jægersang.
Wilhelmøen, se Spitsbergen.
Wilhem [vi’læm], Guillaume Louis
Bocquillon, fransk Sangpædagog
(1781—1842), Grundlægger af den gensidige
Undervisning i Musik. Elev af Konservatoriet,
Musiklærer ved Militærskolen i St. Cyr og
efterhaanden ogsaa ved talrige Folkeskoler; til sidst, da
hans Sangmetode viste sig at bære gode
Frugter, Generaldirektør for Musikundervisningen
ved samtlige Paris’ Skoler. Ogsaa Grundlægger
af de franske Mandssangforeninger, de
saakaldte Orphéons. W. har skrevet en Del en- og
flerstemmige Sange og udgivet en stor Samling
a-capella-Sange: Orphéon (5 Bind, 1837—40),
samt musikpædagogiske Skrifter.
(S. L.). W. B.
Vilhjálmr, se Vilchin.
Wilhjelm, Johannes Martin
Fasting, dansk Maler, f. 7. Jan. 1868 paa
Bartoftegaard ved Nakskov, Student; studerede
1890—92 paa Akademiet og derefter paa
Kunstnernes Studieskole under Krøyer. Udstillede
første Gang 1893. Samme Aar rejste han til
Italien i Følge med Zahrtmann og modtog af
ham en stærk Paavirkning. Efter 1894 at have
været hjemme for at holde Bryllup arbejdede
han paa ny i Italien, hvor han i en Række Aar
malede en Mængde Studier og ikke faa større
Billeder, af hvilke »Et Frieri« 1895 blev købt af
Kunstforeningen, »Bøn om Regn« 1896 af
Kunstmuseet. At W. er Elev af Zahrtmann, fremgaar
tydeligt af dette Kunstværk som af hans
senere, saaledes det 1897 udstillede »Vinhøst i
Abruzzerne«. I Firenze kopierede han
forskellige Renaissancebilleder; efter sin Hjemkomst
malede han Altertavlen »Bespisningsunderet« til
Skt-Andreas-Kirken i Kbhvn. Senere har han
jævnlig opholdt sig ved Jyllands Vestkyst og
paa Skagen og blev i nogen Grad paavirket af
Knud Larsen. »Fiskerbaaden i Fare« (1908)
erhvervedes til Museet i Ribe. Mellem hans
andre nyere Værker kan nævnes »Konen med
Lyngleen« (Kunstforeningen), »Idyl paa Heden«
(Kunstmuseet) (1908), »Vejen til Golgatha«
(Fjerritslev Kirke) (1909), »En Samtale« (udstillet
1910 og paa Verdensudstillingen i Rom 1911),
»Eline lærer at danse« (Aarsmedaille 1910).
(S. M.). P. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
