- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viljeserklæring - Viljesmangel - Viljesteorien - Viljui - Vilkaar - Vilkaarsforhandling - Vilkaviškis - Wilken, Charles Wilhelm Jonas - Wilkens, Alexander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henvises til de enkelte Retsforhold samt med
Hensyn til V.’s Betydning i Formueretten
endvidere til Løfteteori, Viljesmangel og Tillids-
og Viljesteori.
A. D. B.

Viljesmangel betegner inden for
Formueretten den Mangel ved en Viljeserklæring, at
den ikke stemmer med den erklærendes
virkelige Vilje. Ved Spørgsmaalet om V.’s Virkning
paa den forpligtende Viljeserklæring (Løftet)
maa der sondres imellem, om Løftemodtageren
var i god Tro (d. v. s. hverken kendte eller
burde kende V.) eller ikke. I sidste Tilfælde er
Løftegiveren ikke bundet ved Løftet, i alt Fald
ikke i det Omfang, i hvilket der foreligger V.
Angaar denne et væsentligt Punkt i
Retshandelen, vil Løftet normalt være helt ugyldigt. Hvis
det af Erklæringen, trods V., kan ses, hvad
Løftegiveren i Virkeligheden vil, f. Eks., hvis
Løftet omfatter forskellige Gældsposter, der er
sammentalt til en for høj Sum, vil Løftegiveren
blive bundet til det, han med Føje kan antages i
virkelig at have villet. Hvis den af en for
Løftemodtageren kendelig V. lidende Erklæring er
udtrykt i et negotiabelt Dokument, kan V. ikke
gøres gældende over for den godtroende
Erhverver ad Omsætningsvejen af Dokumentet. —
I Tilfælde af, at V. er ukendelig for
Løftemodtageren, vil dansk Ret i Almindelighed
medføre, at Løftet trods V. er gyldigt. Dette gælder
ikke alene, hvor Uoverensstemmelsen mellem
det villede og erklærede er Løftegiveren
bevidst (reservatio mentalis) eller tilregnelig som
uagtsom, f. Eks. en Skrivefejl, men ogsaa i
Almindelighed, hvor Fejltagelsen var Løftegiveren
utilregne. — Jfr. Tillidsteorien,
Vi1jesteorien.
A. D. B.

Viljesteorien betegner i Retsvidenskaben
Læren om, at et Løfte som Hovedregel kun
har Gyldighed, for saa vidt det stemmer med
Løftegiverens Vilje. I Modsætning hertil staar
Tillidsteorien, der lægger Vægten paa den
Forventning, Løftet skaber hos Medkontrahenten.
Se nærmere under Tillidsteorien.
A. D. B.

Viljui, se Vilui.

Vilkaar er et i den praktisk-juridiske
Sprogbrug hyppigt benyttet Udtryk for at
betegne visse Forpligtelser, man paatager sig til
Gengæld for en Ret, man har faaet tillagt. Har
man saaledes købt en fast Ejendom, kan det
være et V. for Handelen, at Sælgeren skal have
Ret til at bebo en Del af Ejendommen. V.
adskiller sig fra Betingelse derved, at
Retshandelen, der er knyttet til en Betingelse, ikke
faar nogen Retsvirkning, naar Betingelsen ikke
indtræder, eller omvendt ophører at have
Retsvirkning, naar Betingelsen indtræder. Derimod
kan Betingelsens Opfyldelse ikke fremtvinges
ved Retsforfølgning. Omvendt med V. Dets
Ikke-Opfyldelse paavirker ikke den Ret, til hvilken
det er knyttet; men dets Opfyldelse kan af den,
til Fordel for hvem det er stiftet, fremtvinges
ved Retsforfølgning mod den, hvem det er
paalagt. Hvis f. Eks. A har lovet B en Ydelse,
hvis B gifter sig, eller saa længe han er gift,
er det klart, at en saadan Betingelses
Opfyldelse ikke kan fremtvinges ad retlig Vej. Hvis
derimod Sælgeren af en fast Ejendom har
forbeholdt sig Ret til at bebo en Del af Ejendommen,
kan han ved Retsforfølgning tvinge Køberen til
at opfylde dette V., hvorimod V.’s
Ikke-Opfyldelse ikke giver ham Ret til at tage
Ejendommen tilbage. Det maa dog mærkes, at der
selvfølgelig intet er til Hinder for, at et V. tillige
kan virke som Betingelse, og om en Pligt, man
paatager sig til Gengæld for en Ret, man har
faaet, skal opfattes som en Betingelse eller som
et V. for Retten, bliver et Spørgsmaal om
Fortolkning af den enkelte Retshandel, og det er i
saa Henseende ikke afgørende, men kun
vejledende, hvilke Udtryk Parterne har benyttet
sig af, idet den almindelige Sprogbrug ikke altid
er eksakt. — Med Paalæg (s. d.) har V. den
Lighed, at det direkte kan fremtvinges; men
medens Paalægget betegner en Retshandel,
hvorved man skaber en Pligt for en anden, er
V., som bemærket, Udtrykket for selve
Forpligtelsen, hvad enten den skabes ved
Viljeserklæring af den, hvem Forpligtelsen paahviler
I (altsaa ved et Løfte), eller af en anden (altsaa
ved et Paalæg).
A. D. B.

Vilkaarsforhandling. Ifølge Ægteskabsloven
af 1922 skal Overøvrigheden, hvor der søges
Bevilling til Separation eller Skilsmisse, pleje
Forligsforhandlinger med Parterne om
Vilkaarene, særlig om Formuens Fordeling, om
Underholdsbidrag og om Ordningen af
Forældremyndigheden over Børnene. Tidligere talte
man her om verdslig Mægling mellem Parterne;
denne havde gennem Praksis faaet en lignende
Karakter. Søges Separation eller Skilsmisse ved
Dom, plejer Retten selv V. Se Separation
og Skilsmisse.
V. B.

Vilkaviškis, tysk Wilkowischki,
Provins i den vestlige Del af Litauen paa Grænsen
mod Østpreussen. Arealet er 1369 km2 med
(1923) 79510 Indbyggere, hvoraf 62158 er
Litauer og 7160 Jøder. Hovedstaden er Byen V.
med (1923) 7000 Indbyggere, hvor Napoleon
havde Hovedkvarter 22. Juni 1812, før
Overgangen over Njemen.
N. H. J.

Wilken, Charles Wilhelm Jonas,
dansk Skuespiller, f. 8. Novbr 1866 i Kbhvn,
frekventerede et Aar det kgl. Teaters Elevskole
og debuterede 2. Aug. 1888 i Aarhus som
Kammerraad Brinck i »Kanariefuglen«. Efter en
halv Snes Rejseaar kom W. 1898 til Casino,
hvor han vakte Opmærksomhed ved sit
karakterfulde Spil som Grev Gert i »Ridderen af
Randers Bro« og i de følgende Sæsoner
spillede et mangesidigt Repertoire, f. Eks. flere
Sangelskere, Døden i »Skt. Hans Aftensspil« og
Achilles i »Den skønne Helene«. Fra 1908 har
W. virket ved de andre københavnske
Privatscener, Folketeatret undtagen, som en
udmærket Fremstiller af pudsige, godmodige
Mennesker, f. Eks. Titelrollen i »Michel Perrin« og
Gartneren i »Borgmesteren i Stilmonde«. Hans
Replik er klar og hans Spil præget af
Situationsfølelse og Fantasi.
R. N.

Wilkens [’velkəns], Alexander, tysk
Astronom, f. 23. Maj 1881 i Hamburg, studerede i
Heidelberg, Kiel og Göttingen, var 1905—08 Assistent
ved Observatorierne i Wien (Ottakring),
Heidelberg og Hamburg, blev 1908 Observator i Kiel,
ansattes 1916 som Professor i Astronomi i
Breslau og Direktør for Observatoriet smst, og er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free