Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villeneuve, Pierre Charles Jean Baptiste Silvestre de - Villeneuve-de-Berg - Villeneuve-l'Archevêque - Villeneuve-lès-Avignon - Villeneuve-lès-Béziers - Villeneuve-lès-Maguelonne - Villeneuve-Saint-Georges - Villeneuve-sur-Lot - Villeneuve-sur-Yonne - Willenhall - Villeroi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planen var desuden røbet, og Nelson havde
med en overlegen Flaade vendt sig imod ham;
han søgte da ind til Cadiz, men Napoleon tvang
ham til at løbe ud. 20. Oktbr 1805 traf han,
der ogsaa førte den spanske Flaade (under
Gravina), Nelson ud for Kap Trafalgar, og et stort
Søslag begyndte. I dette faldt Nelson, men hans
Flaade sejrede, og V. blev fanget. Efter
Udlosningen søgte han forgæves at retfærdiggøre sig
for Napoleon og berøvede sig derefter Livet 22.
April 1806.
(C. L. W.). C. B-h.
Villeneuve-de-Berg [vil’nö.v-dö-bærg], By
i det sydøstlige Frankrig, Dept Ardèche, ved
Lyon-Banen, V. f. Montélimar, 1850
Indbyggere. V. har Vinavl og Fabrikation af Klæde og
Tekstilvarer.
(M. Kr.). E. St.
Villeneuve-l’Archevêque
[vil’nö.v-l-ar∫ö«-’væk], By i det centrale Frankrig, Dept Yonne,
ved Vanne og Østbanen, V. f. Troyes, 1500
Indbyggere. V. har en Kirke fra 12.—13.
Aarhundrede. Fabrikation af Maskiner.
(M. Kr.). E. St.
Villeneuve-lès-Avignon [vil’nö.v-lez-avi-’njå],
By i det sydlige Frankrig, Dept Gard,
ved højre Bred af Rhône og ved Lyon-Banen,
N. f. Avignon, 3000 Indbyggere. V. har en
Hængebro over Rhône til det lige overfor
liggende Avignon, et ældre, højtliggende Fort, en
Karteuserkirke og et Hospital med Museum og
Pave Innocens VI’s Ligkapel. Byen har Uld- og
Silkespinderier, Fabrikation af Tekstil- og
Possementvarer og Fremstilling af Olivenolie.
(M. Kr.). E. St.
Villeneuve-lès-Béziers [vil’nö.v-le-bo’zie],
By i det sydlige Frankrig, Dept Hérault, SØ. f.
Béziers, ved Sydkanalen, 2300 Indbyggere.
Kirke fra 12.—13. Aarhundrede. Fremstilling af
aromatiske Olier.
E. St.
Villeneuve-lès-Maguelonne
[vil’nö.v-le-ma’glån], By i det sydlige Frankrig, Dept
Hérault, S. f. Montpellier, 1600 Indbyggere.
Dyrkning af Vin og Grønsager. Udvinding af
Salt. I Omegnen Ruiner af den gamle Bispeby
Maguelonne.
E. St.
Villeneuve-Saint-Georges
[vil’nö.v-sæ-’зårз], By i det nordlige Frankrig, Dept
Seine-et-Oise, SSØ. f. Paris, 9700 Indbyggere.
Kirke fra 12.—14. Aarhundrede.
E. St.
Villeneuve-sur-Lot [vil’nø.v-syr-lo], eller
V. d’Agen, By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Lot-et-Garonne, ved højre Bred af Lot
og ved Orléans-Banen, N. f. Agen, 13200
Indbyggere. Med Forstaden St. Étienne paa
den modsatte Bred af Lot er V. forbundet ved
en Bro fra 13. Aarhundrede. Byen har Rester
af gamle Fæstningsværker, et Mindesmærke for
den berømte Keramiker Palissy, et Bibliotek,
et Museum og en Straffeanstalt. Der drives
Fabrikation af Læder og Skotøj, Hornkamme og
Knapper, betydelig Handel med Korn, Vin,
Brændevin og Frugt, navnlig Blommer.
Arrondissementet V. (10 Kantoner, 90 Kommuner)
har 73000 Indbyggere.
(M. Kr). E. St.
Villeneuve-sur-Yonne [vil’nø.v-syr-i’jån]
eller V. le Roi, By i det nordlige Frankrig,
Dept Yonne, ved højre Bred af Yonne og ved
Paris—Lyon-Banen, S. f. Sens, 4600 Indbyggere.
V. har et gammelt Slotstaarn, 2 ældre Byporte
og en meget smuk Kirke fra 13.—16.
Aarhundrede. Byen har Skibsbygning, Planteskole,
Brænderier, Fabrikation af File, Garvning og
Handel med Korn og Kvæg.
(M. Kr.). E. St.
Willenhall [’wi£ənhå.£] By i Mellemengland,
Staffordshire, 5 km Ø. f. Wolwerhampton, har
Kul- og Jerngruber, Jern- og Messingstøberier,
Fabrikation af Klejnsmedevarer. (1910) 18844
Indbyggere.
M. H-n.
Villeroi [vil’rwa], fransk Adelsslægt, der
naaede til Berømmelse med Nicolas de
Neufville, Seigneur de V. (c. 1543—1617). Neufville
ægtede under Karl IX’s Regering en Datter af
Statssekretæren Claude de l’Aubespine, og
Katharina af Medici, der anvendte ham i vigtige
Statssendelser bl. a. til Spanien, gav ham 1567
den store Arv efter hans Svigerfader. Under
Henrik III ledede han som Minister
Forhandlingerne med Hugenotterne, hvem han i øvrigt
nærede Afsky for, skønt han ikke selv var
fanatisk Katolik. I Slutningen af Henrik III’s
Regering blev Neufville afskediget og sluttede
sig til Liguen; men da Henrik IV blev Katolik,
overtog Neufville i hans Tjeneste Ledelsen af
de udenrigske Anliggender; dog hindrede baade
Kongen og Sully ham i at faa nogen Magt.
Under Ludvig XIII blev han atter Minister,
men Concini fik ham fjernet; først efter
Concini’s Død kaldtes han igen til Tjenesten, men
døde kort efter. Han efterlod sig sine berømte:
Mémoires d’état depuis 1567 jusqu’en 1604
(Paris 1622). — Hans Sønnesøn, Nicolas de
Neufville, Markis og senere Hertug af V.,
(1598—1685), deltog med Hæder i Krigen i
Alperne. Mazarin udnævnte ham 1646 til
Marskal af Frankrig cg til Opdrager for den unge
Ludvig XIV og nærede stor Tillid til ham.
Ludvig XIV udnævnte ham 1661 til Chef for
Finansraadet og ophøjede ham 1663 til Pair og
Hertug. Langt mere kendt blev hans Søn
François de Neufville, Hertug af V.,
f. 1643, d. 18. Juli 1730. Han blev opdraget ved
Hoffet sammen med Ludvig XIV og udviklede
sig til en fuldendt Verdensmand, skabt til at
forestaa Fester og blev en stor Kvindeforfører.
Som ung forvistes han fra Hoffet til Lyon paa
Grund af Elskovshistorier, og vendte først efter
et Par Aars Fraværelse tilbage igen. Neufville
tiltroede sig store militære Evner, især da han
i Begyndelsen af sin milit. Løbebane havde
Heldet med sig. Men da han 1694 var blevet Marskal
af Frankrig og efter Marskal Luxembourg fik
Anførselen over den franske Hær i
Nederlandene, viste han snart sin Uduelighed i Krigen
mod Vilhelm III. Endnu større Skade voldte han
Frankrig i den spanske Arvefølgekrig og
paadrog sig Øgenavnet »den store Hærfordærver«.
1701, da han havde faaet Kommandoen i
Italien, hvor Catinat og Hertugen af Savojen blev
stillede under ham, angreb han, skønt Catinat
fraraadede det, Eugen i hans faste Stilling ved
Chiari, men blev slaaet tilbage med vældige
Tab, og Febr 1702 blev han overrumplet og
taget til Fange af Eugen ved Cremona. Ikke
desto mindre fik han 1704, efter at være
kommen fri, Overanførselen i Nederlandene over
Nordarmeen, men Marlborough tilføjede ham
1706 Nederlaget ved Ramillies, der havde Tabet
af Flandern og Brabant til Følge. Vendôme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
