Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villette, La - Villeurbanne - William - William, Fort - Williams, Alberto - Williams, G. - Williams, John - Williams, Monier - Williams, Roger - Williamsburg - Williamson, Alexander William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boulevarder: B. La Villette, Magenta,
Strasbourg og Rue de Lafayette. V. udgør det 19.
parisiske Arrondissement (siden 1860).
(M. Kr.). E. St.
Villeurbanne [vilör’ban], By i det østlige
Frankrig, Dept Rhône, tæt Ø. f. Lyon og
næsten sammenbygget med denne, ved Banen
Lyon—St. Genix—d’Aoste, 42500 Indbyggere.
V. har en moderne Kirke, Døvstumme- og
Blindeinstitut. Fabrikation af Likører, Sæbe,
Kemikalier og Bronze. Uldvæveri.
(M. Kr.). E. St.
William [engelsk ’wi£jəm] (engelsk), d. s. s.
Wilhelm.
William, Fort, se 1) Fort William og
2) Kalkutta.
Williams [wi’l ams?], Alberto, argentinsk
Komponist, f. 23. Novbr 1862, studerede i
Paris blandt andet hos C. Franck og
grundede i Buenos Aires et anset Conservatorio de
musica; W. er Argentinas populæreste
Komponist (Symfonier og andre Orkesterværker,
Kammermusik, en Mængde Klaverværker og Sange,
til Dels til egen Digtning).
W. B.
Williams [’wi£jəmz], G., se Kristelig
Forening for unge Mænd.
Williams [’wi£jəmz], John, »Sydhavsøernes
Apostel«, f. 29. Juni 1796 i Tottenham ved
London, dræbt og fortæret af Kannibaler paa Øen
Erromanga 20. Novbr 1839. W. udsendtes som
Missionær af Londons Missionsselskab 1816. Han
havde sit Hovedkvarter paa Rajatea blandt
Selskabsøerne og vandt mange Indfødte for
Kristendommen. Fra Rajatea gjorde han Rejser til
andre Øer, og overalt vandt han stor
Tilslutning, ikke mindst fordi hans mange praktiske
Færdigheder skalfede ham Beundring. Han
byggede saaledes selv et lille Skib. 1821 begyndte
W. at missionere paa Hervey-Øerne og vandt
næsten hele Befolkningen for Evangeliet.
1834—38 opholdt han sig i England, arbejdede der
for at øge Missionsinteressen og fik det ny
Testamente, som han havde oversat paa de
Indfødtes Maal, trykt. 1838 vendte han saa
tilbage til Sydhavsøerne og begyndte ny
Missionsrejser, men under disse blev han pludselig
myrdet. W. har bl. a. skrevet Narrative of
missionary enterprises in the South Sea Islands
(1837). Som geografisk Opdager har W. ikke
ringe Betydning, og i Missionshistorien indtager
han en fremragende Plads. (Litt: H.
Ussing, »Evangeliets Sejrsgang« [1924]).
A. Th. J.
Williams [’wi£jəmz], Monier. engelsk
Indolog, f. i Bombay 1819, d. i Cannes 1899, kom
i sin Ungdom til England for at studere og
blev 1844 Professor i orientalske Sprog ved
Kollegiet i Haileybury. 1860 blev han
Boden-Professor i Sanskrit ved Oxford-Universitetet (efter
H. H. Wilson), i hvilken Stilling han har øvet
en stor Indflydelse paa det indiske Studium i
England. W. foretog flere Rejser til Indien og
indtager en ret betydningsfuld Plads i
Litteraturen ved sine mange Lærebøger, Udgaver og
Haandbøger til Brug for det indiske Studium.
Foruden hans forskellige Lærebøger i
Hindustani og hans Udgaver af »Çakuntala«
(»Devanagari Recension« [1853; 2. Udgave 1876]) og af
»Nalopakhyana« (1863) bør særlig fremhæves
hans English and Sanskrit Dictionary (1851),
Sanskrit-Ehglish Dictionary (1872; new edition,
greatly enlarged and improved, 1899),
Practical Grammar of the Sanskrit Language (4.
Udgave 1877), Indian Wisdom or examples of the
religious, philosophical and ethical doctrines of
the Hindus (1875 og flere Oplag), Modern India
and the Indians (1878, 3. Udgave 1879),
Hinduism (1878, 2. Udgave 1885], Buddhism (1890),
Brahmanism and Hinduism (1. Udgave 1891).
D. A.
Williams [’wi£jəmz], Roger, Baptist
(1599—1684), var født i Wales. Han udvandrede til
Amerika 1630 og blev Præst derovre i Salem;
men da han hævdede den mest ubegrænsede
Religions- og Samvittighedsfrihed, maatte han
forlade Kolonien. 1636 begav han sig med nogle
Venner til Rhode Island og grundlagde der
en Nybygd Providence, hvor han vilde føre
sine Tanker igennem og skabe fuldkommen
aandelig Frihed. Nybygden blomstrede godt op,
og W. opnaaede ved et Besøg i England, at den
fik Selvstyre. Han var selv dens egentlige Leder
baade religiøst og politisk, men for at holde
Orden blev han rigtignok senere nødt til at
gribe til skarpere Forholdsregler, end han fra
første Færd havde tænkt sig. Religionsfriheden
blev imidlertid bevaret, og Baptister og
Kvækere, som til Tider fristede tunge Kaar
andensteds, fandt et Fristed i Providence. Derved
blev W.’s Koloni et Forbillede ikke alene for
de senere Stater i Nordamerika, men for
Ordningen af de religiøse Forhold i de moderne
Stater i det hele. W.’s Skrifter er udgivne
1866-74 af Narraganset-Klubben. (Litt.: J.
Fiske, The Beginnings of New England [1889];
H. J. Gregory, Puritanism in the Old World
and in the New [1895]; Fr. Nielsen,
»Kirkehistorie«, II [1903 ff.]).
A. Th. J.
Williamsburg [’wi£jəmzbə.g], Navn paa flere
mindre Byer i U. S. A. og Dominion of Canada,
af hvilke nævnes W. i Virginia i U. S. A.,
ligger 72 km ØSØ. f. Richmond paa Halvøen
mellem York River og James River. (1920) 2462
Indbyggere. W., der er grundlagt 1632, nyder
et betydeligt Ry som den ældste By i Staten.
Den har en Kirke fra 1678 samt et College
William and Mary, der er det ældste i U. S. A.
næst efter Harvard. W. var Sæde for den
engelske Kolonialregering, og under
Frihedskrigen var den Virginias Hovedstad indtil 1779.
5 Maj 1862 stod et Slag ved W. mellem
Nordstaternes Tropper under General Hooker
og Sydstaternes Arrièregarde, der trak sig
tilbage mod Richmond.
(H. P. S.). G. Ht.
Williamson [’wi£jəmsən], Alexander
William, engelsk Kemiker, f. 1. Maj 1824 i
Wandsworth ved London, d. 6. Maj 1904 i High
Pitfold-Haslemere, Survey, studerede i Heidelberg
under Gmelin, i Giesen under Liebig;
sidstnævnte Sted tog han Doktorgraden. 1855 blev W.
Professor ved University College i London og
virkede her til 1887, da han trak sig tilbage.
W. har beriget den organiske Kemi med en
Række værdifulde Iagttagelser, som førte til
teoretiske Slutninger af vidtrækkende
Betydning. Særlig bekendte er hans Arbejder over
Æternes Dannelse og Sammensætning.
(O. C.). S. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
