Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilsing, Johannes - Wilson, Kap - Wilson, Alexander - Wilson, Alexander - Wilson, Charles Thomson Rees - Wilson, Daniel - Wilson, Edmund Beecher - Wilson, Henry - Wilson, Henry Hughes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I—II« (smst. 1887—89). Sammen med H. C.
Vogel har W. publiceret »Untersuchungen über
die Spectra von 528 Sternen« (smst. 1899);
sammen med J. Scheiner: »Untersuchungen an den
Spectren der helleren Gasnebel« (smst. 1905);
»Vergleichende spektral-photometrische
Beobachtungen am Monde und an Gesteinen nebst
Albedobestimmungen an letzteren« (Potsdam
1909, 21), »Temperaturbestimmung von 109
helleren Sternen aus spektralphotometrischen
Beobachtungen« (smst. 1909) og »Effektive
Temperaturen von 199 helleren Sternen nach
spektralphotometrischen Messungen« (1919, tillige
sammen med W. Münch), »Messungen der
Farben, der Helligkeiten unde der Durchmesser
der Sterne m. Anwendung der Planckschen
Strahlungsgleichung« (Potsdam 1921).
J. Fr. S.
Wilson, Kap [-’wi£sən], Wilson’s
Promontory, den sydligste Spids af
Australkontinentet, ligger paa en lille Halvø, der fra
Victoria skyder sig ned i Bass-Strædet paa 39° 10’
s. Br., 146° 30’ ø. Længde.
(H. P. S.). M. V.
Wilson [’wi£sən], Alexander, engelsk
Astronom, f. 1714 i St. Andrews, d. 18. Oktbr
1786 i Glasgow, hvor han var Professor i
Astronomi siden 1760. W. er mest kendt ved sin
Teori om Solpletterne On the nature of the
solar spots, Phil. Trans. 1774 og 1783). Disse
mente han var tragtformede Fordybninger i
det lysende Hylle, som omgiver et mørkt
Sollegeme. Teorien blev videre udviklet af W.
Herschel og havde en Tid ikke faa Tilhængere.
J. Fr. S.
Wilson [’wi£sən], Alexander,
engelsk-amerikansk Ornitolog og Digter, f. 6. Juli 1766
i Paisley i Skotland, d. 23, Aug. 1813 i
Philadelphia. Som ung lærte han Væveriet og var en
Tid Bissekræmmer. 1790 udgav han Poems,
humourous, satirical, and serious, og 1792
Digtet Watty and Meg, der udkom anonymt, af
mange blev tilskrevet Burns og gjorde stor
Opsigt. 1794 rejste han til Amerika, hvor han blev
interesseret for Ornitologien og udgav sit store
Værk: American Ornithology (7 Bind,
1808—13), der efter hans Død blev fortsat af Ord og
Lucien Bonaparte. — Hans Poems and Literary
Proze er udgivet af A. B. Grosart 1876. (Litt.:
W. B. O. Peabody har skrevet en Biografi
af ham i Library of American Biography).
(T. L.). I. O.
Wilson [’wi£sən], Charles Thomson
Rees, skotsk Fysiker, f. 14. Febr 1869 i
Glencorse, Midlothian, fra 1925 Jacksonian Professor
of Natural Philosophy i Cambridge. W., der
især har arbejdet over Elektricitetens
Gennemgang gennem Luftarter, har konstrueret flere
meget følsomme Elektroskoper, der bruges ved
Arbejder over Radioaktivitet, og angav 1911 en
Metode til at gøre Luftioner synlige ved at
benytte deres Evne til at optræde som
Taagekerner i Luft, som er overmættet med Vanddamp.
Denne Metode, der er omtalt under
elektrisk Strøm i Luftarter (7), har været
af største Betydning for Studiet af Ionisering
ved Røntgenstraaler og Straaler fra de
radioaktive Stoffer; den er nu udviklet saa vidt, at
man kan tage kinematografiske Optagelser. For
denne Opdagelse fik W. 1927 Nobelprisen i
Fysik sammen med A. H. Crompton.
H. M. H.
Wilson [vil’så], Daniel, fransk Politiker,
(1840—1904), var Søn af en rig Fabrikant af
engelsk Byrd. 1869 valgtes han til den
lovgivende Forsamling, stemte 1870 imod Krigen
og støttede Planen om at indkalde en
grundlovgivende Forsamling straks efter
Kejserdømmets Fald. 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen, hvor han hørte til de maadeholdne
Republikanere, og 1876 til Deputeretkamret
indtil 1889. I en Række Aar var han Medlem af
Finansudvalget og en af dets Ordførere, samt
1882 dets Formand; 1879—80 var han
Understatssekretær for Finanserne. Ved at ægte
Præsident Grévy’s eneste Datter 1881 vandt han
stor Indflydelse og misbrugte sin Stilling til at
sælge Ordener. Opdagelsen heraf voldte 1887
hans Svigerfaders Afgang, og ved Underretten
blev han selv dømt til Fængsel og Bøde,
medens hans Handling efter Overrettens Skøn
ikke var strafskyldig. 1889 vragedes han dog af
sine Vælgere, men valgtes paany 1893—1902.
(E. E.). H. J-n.
Wilson [’wi£sən], Edmund Beecher,
nordamerikansk Zoolog, f. 19. Oktbr 1856 i
Illinois, Professor ved Columbia Universitet i New
York, er et af Nutidens største Navne paa
Cellelærens, den eksperimentelle Zoologis og
Udviklingshistoriens Omraade. I videre Kredse er
han navnlig kendt ved sin fortræffelige
Haandbog The cell in development and heredity, af
hvilken 3. Udgave udkom 1926; i øvrigt har
han udgivet en lang Række specielle
Afhandlinger, dels af embryologisk Indhold, saasom over
Udviklingen af Regnormen, af Nereiden og af
Amphioxus, dels vedrørende forskellige
cytologiske Forhold som Protoplasmastruktur,
Chromosomer samt de intime Forhold ved
Befrugtningen.
R. H. S.
Wilson [’wi£sən], Henry, nordamerikansk
Statsmand, f. 16. Febr 1812 i New Hampshire,
d. 22. Novbr 1875. Han maatte fra sin tidlige
Barndom arbejde for sit Brød, men fik dog
Lejlighed til at skaffe sig nogen Dannelse; drog
1833 til Massachusetts og maatte i flere Aar
underholde sig som Skomager, men viste sig ved
Præsidentvalget 1840 som en dygtig Folketaler
og blev snart efter valgt til Statens lovgivende
Forsamling. Han optraadte som en ivrig
Modstander af Negerslaveriet, blev 1850 Formand
for Statens Senat og 1852 for det nationale
Freesoiler-Møde i Pittsburg. 1855 blev han
Unions-Senator, genvalgt indtil 1873, og var
Ch. Tumner’s trofaste Støtte i Kampen mod
Slaveriet; under Borgerkrigen 1861—65 var han
Formand for Hærudvalget og saare virksom for
Hærens Udvikling. Endelig valgtes han 1872 til
Unionens Vicepræsident. Ogsaa skrev han
History of the rise and fall of the slave power in
America (3 Bind 1872-75).
(E. E.). H. J-n.
Wilson [’wi£sən], Henry Hughes, Sir,
engelsk Feltmarskal (1864—1922). Blev 1884
Officer i Fodfolket. Han udmærkede sig særlig i
Boerkrigen og avancerede under denne fra
Kaptajn til Oberstløjtnant (1901). Som Chef for
Generalstabsskolen lagde han stor Dygtighed for
Dagen, og i 1910—14 deltog han i
Forhandlingerne med de franske Generaler om
Samarbejdet under en kommende Krig. 1914 Souschef
hos Marskal French, bidrog meget til god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
