Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilson, Thomas Woodrow - Wilson's Sygdom - Wilster - Wilster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koloni Shantung i Kina. Forfatningen for
Folkenes Forbund blev endelig antaget af
Konferencen 28. April; den gav Udtryk for W.’s
væsentligste Indsats; det var ogsaa ham, der
havde sat igennem, at
Forbundsforhandlingernes Sæde blev Genève. Efter den store
Fredstraktats Underskrift 28. Juni tiltraadte W.
30. Juni fra Brest Hjemrejsen til Amerika, hvor
der ventede ham et Nederlag, mere bittert end
det, han havde lidt i Paris.
Amerikanerne vendte sig mod det Værk, som
deres egen Præsident havde viet sin bedste
Kraft. Det republikanske Flertal i Landet
nægtede at godkende Versaillestraktaten, idet det
særlig vendte sig mod dens Bestemmelse om
Folkeforbund. W. forsøgte ved Agitationsrejser
i Veststaterne i Aug.—Septbr 1919 at skabe en
Folkestemning, der kunde bringe Senatet til
Eftergivenhed, men hans Helbred brød sammen
under Rejsen, som han af den Grund maatte
afbryde 26. Septbr; efter sin Hjemkomst
ramtes han af en livsfarlig Sygdom (Blodprop i
Hjernen) og var fra nu af en dødsmærket
Mand. Om Versaillestraktaten naaedes der ingen
Overenskomst mellem ham og Senatet og
samtidig holdt W. stejlt paa, at den endelige Fred
med Tyskland ikke maatte fastslaas uden om
Aftalerne i Versailles; han satte i Maj 1920 sit
Veto mod Kongressens Beslutninger i denne
Retning. Ved Præsident- og Kongresvalgene i
November 1920 vandt det republikanske Parti en
stor Sejr; dermed var enhver Udsigt til
Amerikas Indtræden i Folkeforbundet foreløbig
tilintetgjort, og paa Trods af alle W.’s Idealer
havde den Tanke sejret, at Amerika nu som
før skulde være sig selv nok og ikke tage sig
af Euronas Sager. — 4. Marts 1921 overdrog W.
sit Embede til Efterfølgeren, W. G. Harding,
og levede fra nu af stille som Privatmand.
W. bør, skriver ikke uden Grund den
britiske Encyklopædi, betragtes mere som Profet
€nd som Politiker. I Overensstemmelse med
denne Betragtning vil man sandsynligvis
engang forme hans historiske Eftermæle, som
Tiden endnu ikke er inde til. Det afgørende vil
blive, hvilken Livskraft der i det lange Løb vil
findes ved den største af de Tanker, hvis
Profet han var. og som han ogsaa mere end
nogen anden bidrog til at føre ud i Livet:
Folkenes Forbund. — Af W.’s Skrifter
fremhæves foruden hans Doktordisputats,
Congressional government a study in american politics
(1885), der oplevede mangfoldige Oplag som
Haandbog ved Universitetsstudier, en anden
meget benyttet Haandbog, bl. a. i forskellige
Staters Forfatningsforhold: The state elements
of historical and practical polities (1889)
revideredes grundigt 1898), Constitutional government
in the United states (1908, efter
Universitetsforelæsninger og et meget oplysende Udtryk for
W.’s almenpolitiske Synspunkter); fremdeles
flere Værker om amerikansk Historie: Division
and reunion 1829—89 (1893), George Washington
(1896), A history of the american people (5
Bd. 1903), State rigths (De Forenede Staters
Historie 1850—60 i Cambridge modern history
VII, 1903); endvidere de almindelig
ræsonnerende Skrifter: An old master and other
political Essays (1893), Mere litteratur and
others Essays (1893), Free Life (1893), When
a man comes to himself (1915), Or being human
(1916). Hans Valgtaler 1913 udgaves under Titlen
The new freedom (1913). En autoriseret Udg. af
The public papers of W. W. fremkom 1925—26.
(Litt.: Biografier af H. J. Ford [1916], A.
Maurice Law [[1919], J. P. Tumulty
[1922], J. Daniels [1924]. Paa Dansk
foreligger »W. W.«, Uddrag af Taler og Noter
under Verdenskrigen med en Karakteristik af W.’s
Personlighed ved Arthur Christensen
[1918]; Erik Appel, »Præsident W.« i
Serien »Folkets Førere« [1919]. Til Belysning af
W.’s Stilling paa Fredskonferencen tjener bl.
a. J. M. Keynes: »Freden og dens
økonomiske Følger« [i dansk Oversættelse 1920]).
H. J-n.
Wilson’s Sygdom [’wi£səns-], se
Lentikulærdegeneration.
Wilster [’velstər] By i Holsten, i Wilster
Marsk, der ligger ved Elbens Nordbred og
gennemstrømmes af Stör. W., der ligger 10 km
Vest for Itzehoe ved Jernbanen Tønder—W. har
et smukt Raadhus, en Amtsdomstol, Fabrikation
af Læder, Likør og Tobak, driver Kvægavl og
har store Markeder. (1925) 4194 Indbyggere.
W., som oprindelig var en Hollænderkoloni, fik
Stadsret 1240.
(M. Kr.). O. K.
Wilster, Officersslægt, hvis Stamfader, den i
Holsten fødte Oberstløjtnant Johan Jacob
Jacobsen W. (1623—93), efter en ubekræftet
Familietradition skal være bleven adlet af Frederik III
— 1651 eller 1657 — for sin ved Byen W. udviste
Tapperhed. Han efterlod mange Sønner i høje
Militærcharger, staaende i dansk, fransk,
russisk, østerrigsk, spansk, bayersk og hollandsk
Tjeneste. Af disse skal her nævnes Oberst af
Artilleriet med Rang som Generalmajor
Martin Jacob W. (1655—1716), der deltog i den
Skaanske og i den store nordiske Krig,
Generalløjtnant og Chef for Artilleriet Johan-Jacob
W. (1658—1721), Oberst af Artilleriet Peter
Jacob W. (1661—1725), som en Tid gjorde
Tjeneste i Norge og senere var Kommandant i
Frederiksort og Glückstadt, en dygtig Officer,
der dog stadig kom paa Kant med sine
Foresatte, hvorfor han tilsidst afskedigedes, og
endelig Søofficeren Daniel Jacob W. (c.
1664—1732). Denne avancerede 1711 til
Schoutbynacht, men fik Afsked, da han Aaret efter ved
sin overdrevne Forsigtighed havde ladet en stor
svensk Konvoj slippe ind til Göteborg. Han
blev nu Forræder, idet han gik over til
Svenskerne, kæmpede tappert mod de Danske og
udnævntes til Viceadmiral. Efter at have vakt
Misnøje i Sverige traadte han endelig i russisk
Tjeneste, blev Viceadmiral og Chef for
Flaadestationen i Kronstadt, men faldt ogsaa i
Unaade her. Hans Søn, Jørgen Fogh W. til
Ryomgaard (d. 1756), som ikke efterlod Børn,
blev ved Patent af 30. Juni 1747 optaget i den
danske Adel med Navnet Fogh-W. De to
Brødre, polsk-sachsisk General af Infanteriet
Johannes W. (1689—1769), død barnløs, og
Deputeret i det norske
Generalkrigsdirektorium, Kommandant i Frederiksstad,
Generalløjtnant, Kammerherre og Hvid Ridder Carl W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
