Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilster - Wilster, Christian Frederik Emil - Wilster, Ernst Henrik Claude - Wilstermarsk-Kvæg - Vilsund - Wilt, Marie - Wilton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1698—1776), der var Sønner af en af
Stamfaderens tre førstnævnte Sønner, uvist hvilken,
blev optagne i den danske Adel ved Patent af
31. Oktbr 1755. Generalløjtnant C. W.’s Søn,
Kommandant paa Rosenborg, Major Cæsar
August W. (1734-1812), blev Fader til
Højesteretsadvokat Carl Heinrich W.
(1772—1837), der vandt en sørgelig Berømmelse, idet
han flygtede fra Hustru, Børn og en stor
Praksis sammen med en Englænderinde, der
tilligemed en stor Sum Penge var betroet til hans
Varetægt af en engelsk Klient. Den glimrende
begavede og talentfulde Mand flakkede nu omkring i
Tyskland under Navnet Baron v. Essen, købte
Godser i Mecklenburg, men blev endelig 1809 i
Berlin anklaget for Giftmord paa en højtstillet
Embedsmand, hvilket kom til at koste ham 15
Aars Fæstningsarrest i et Fort ved Stettin, hvor
han bagefter tog Ophold og ernærede sig ved
Undervisning. Hans Søn, Digteren, Professor
Christian Frederik Emil W. (s. d.),
blev Fader til Læge ved Sorø Akademi
Frederik Rasmus Bernhard W.
(1831—65). Med dennes Søn, cand. mag. Christian
W. (1865—92), uddøde den adlede
Generalløjtnants Efterslægt, der skrev sig de W.
Ovennævnte Kommandant paa Rosenborg var ogsaa
Fader til Oberst Carl Frederik W.
(1779—1852). Han var atter Fader til Charlotte
Ketty W. (1806—93), der ægtede sin Fætter,
Digteren, og til General Ernst Henrik
Claude W. (s. d.).
P. B. G.
Wilster, Christian Frederik Emil,
dansk Digter, f. 27. Septbr 1797 i Kbhvn, d.
11. Jan. 1840 i Sorø. W. blev Student 1813, tog
tre Aar efter juridisk Embedseksamen; men da
han kort efter mente sig forbigaaet ved en
Embedsbesættelse, opgav han Juraen, tog først mod
en Huslærerpost i Gisselfeld (fra dette
Ophold en Række lunerige Breve til Vennen N. C.
L. Abrahams i »Museum« [1891]), læste
imidlertid til teologisk Eksamen, som han tog 1822,
omtrent samtidig med, at han blev Adjunkt i
Sorø. 1827 opnaaede han Magistergraden for
en arkæologisk Afhandling om Apollo-Oraklet;
1828 blev han Lektor i Græsk ved Akademiet.
W. var en meget litterært interesseret Mand,
der selv dyrkede Poesien. 1819 havde han
konkurreret til en dansk Nationalsang med »Hvor
Bølgen larmer højt fra Sø«, og han var en
flittig Lejlighedspoet. W.’s tre Digtsamlinger (1827,
1831, 1840) viser ham som et ikke meget
oprindeligt, men smagfuldt og fint Talent.
Blandt hans Digte er »Ludvig Holberg« vel
baade det bedste og det bedst kendte; andre
velkendte Digte er: »Den Undvegne«, »Bonden og
hans Søn«, »De første Prygl«. I den litterære
Fejde 1830 mellem Heiberg og »Soranerne« var
han en fremtrædende Person mellem disse og
tog særlig Hauch’s Parti. Bedst kendt er W.’s
Navn dog nu maaske som »Iliaden«’s og
»Odysseen«’ fortræffelige og kernefulde Oversætter
(1836—37). Ved sin Død efterlod W. sig 8
græske Tragedier i Oversættelse. Et Udvalg af W.’s
Poesi er udgivet ved E. Rørdam (1903).
J. Cl.
Wilster, Ernst Henrik Claude (eller
Glode), dansk General, f. 21. Aug. 1808 i
Kbhvn, d. smst. 27. Decbr 1881. W. blev
Sekondløjtnant 1822; 1842 forsattes han som
Kaptajn til 1. Jægerkorps (Kastelsjægerne), ved
hvilket han næsten uafbrudt forblev til 1860, og
det var ved denne Eliteafdeling, at han under
den første
slesvigske Krig
vandt sit
Krigerry. Han
udmærkede sig
særlig i 1848
ved Dybbøl,
1849 ved
Kolding og 1850
ved Solbro og
blev Major
1849. I
Fredsperioden
mellem Krigene
avancerede W.
efterhaanden til
Generalmajor
og udnævntes
ved
Mobiliseringen 1863 til
Kommandør for 4. Infanteribrigade, der holdt
Dannevirkestillingens højre Fløj besat. Retræten
herfra foregik under vanskelige Forhold, men
han førte alle sine Tropper og Kanoner
velbeholdne tilbage. Kort efter overtog han
Befalingen over 3. Division efter General Steinmann,
der saaredes ved Sankelmark, men samme
Skæbne ramte ham selv under Fægtningen
foran Fredericia 8. Marts, og først ved Krigens
Slutning kunde han atter melde sig til Tjeneste
som Kommandør for 2. Division. Efter
Fredsslutningen var W. en Del Aar Brigadechef i
Aarhus, og udnævntes i 1874 til
kommanderende General i 2det Generalkommandodistrikt,
hvilken Post han beklædte indtil 1878, da han
paa Grund af Alder afskedigedes. W., liden af
Vækst, var i Besiddelse af fremragende
Soldateregenskaber, en udmærket Fører, elsket af de
undergivne, en Adelsmand i hele sin Færd.
(P. Nw.). E. C.
 |
| E. H. C. Wilster. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
