Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wimperg - Wimpffen, Emanuel Felix - Wimpffen, Felix - Wimpffen, Franz - vi muneris - Vimy - Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wimperg [’vempærk] (gammeltysk Ord), i
den gotiske Stils Bygningskunst en Prydgavl
over spidsbuede Døre eller Vinduer, især
forekommende i Brudstenskirker. W.’s Gavlflade
brydes i Beglen af Stavværksornamenter,
Gavlkonturerne af Bladværk (Krabber), og ved
Gavlens Fod og paa dens Top staar gerne smaa
Stenspir (Fialer).
C. A. J.
Wimpffen [wæ’pfæn], Emanuel Felix,
Friherre, fransk General, f. 13. Septbr 1811 i
Laon, d. 26. Febr 1884 i Paris. Han fik sin
Uddannelse paa Skolen i St. Cyr og udmærkede
sig senere i Algier, under Krimkrigen og ved
Magenta 1859. Som Divisionsgeneral drog han
atter til Algier, men kaldtes 1870 tilbage til
Frankrig og overtog i Stedet for Failly
Kommandoen over 5. Korps. Under Slaget ved
Sedan overtog W., da Mac Mahon blev saaret,
Overkommandoen over den der indesluttede
Hær, hvis Kapitulation han maatte underskrive
2. Septbr. Efter Hjemkomsten fra
Krigsfangenskabet afskedigedes han 1872. Han har bl. a.
skrevet: Sedan par le général de W. (Paris
1871), der fremkaldte et Modskrift af General
Ducrot, som fik Svar af W. i Réponse au
général Ducrot par un officier supérieur (Paris
1871).
(B. P. B.). E. C.
Wimpffen [wæ’pfæn], Felix, Friherre,
fransk General (1744-1814). Fra 1789 til 1792
var han Deputeret fra Normandiet for Adelen,
men sluttede sig til den tredie Stand. 1792
udnævntes han til General og forsøgte efter
Girondinernes Fald forgæves at bekæmpe
Konventet med Befolkningen i de nordlige
Departementer. Han flygtede til England, hvor han
opholdt sig til 1799, da han vendte tilbage og
af Bonaparte udnævntes til Divisionsgeneral.
Senere ansattes han som Direktør for de
kejserlige Stutterier.
(B. P. B.). E. C.
Wimpffen [rvempfan], Franz, Greve,
østerrigsk Generalfelttøjmester (1797—1870). Han
indtraadte i den østerrigske Hær 1813 som
Underløjtnant og er særlig kendt fra Kampe i
Italien, navnlig Vicenza og Custozza 1848 og
Interventionen i Kirkestaten. 1861 tog han sin
Afsked.
(B. P. B.). E. C.
vi muneris (lat.), paa Embeds Vegne.
Vimy [vi’mi], se Verdenskrigen.
Vin er, naar intet videre tilføjes, en ved
Gæring af Vindruesaft fremstillet Drik, medens
den paa lignende Maade af andre Frugters Saft
fremstillede Drik kaldes Frugtvin.
Indhøstningen finder Sted, naar Druerne er modne,
hvilket Tidspunkt selvfølgelig varierer
betydelig efter Sommerens Temperatur og Stedets
Beliggenhed, ligesom ogsaa Meningerne om, paa
hvilket Stadium af Modenhed Druerne helst
skal indsamles, er meget delte. Til Fremstilling
af bedre V. indhøster man ofte ikke de hele
Klaser, men udpiller Bærrene, efterhaanden
som de faar den rette Modenhedsgrad.
Undertiden knækker man ogsaa Stængelen halvt over
og lader Klaserne hænge nogle Dage, hvorved
Saften bliver mere koncentreret, hvilket ogsaa
opnaas ved Tørring i Solen af de afplukkede
Druer, udbredte paa Straa (Straavin). I
Almindelighed gælder det, at det er bedst at
lade Druerne hænge saa længe som muligt paa
Stokkene, idet man sørger for, at de ikke
raadner og ikke angribes for stærkt af Fugle og
Hvepse, og i alt Fald maa Indhøstningen
foregaa, før der indtræder for stærk Nattefrost, da
den færdige V. ellers bliver af ringere Kvalitet.
De modne Druers Sammensætning er meget
vekslende efter Arten, Jordbund, Klima,
Aargang etc., men følgende Middeltal af 12
Analyser giver dog et Begreb derom:
Vand 78,17 %, kvælstofholdige Stoffer 0,59 %,
Sukker 14,36 %, fri Syrer 0,79 %, andre
kvælstoffri Stoffer 1,96 %, Mineralstoffer 0,50 %,
Kerner og Skaller 3,60 %. Indholdet af Sukker
og fri Syrer varierer dog meget betydelig.
Kerner og Skaller udmærker sig navnlig ved deres
Indhold af Garvestof, og desuden indeholder
Kernerne en fed Olie, Druekerneolie. De
fri Syrer er hovedsagelig Vinsyre og, navnlig
i daarlige Aargange, Æblesyre. De blaa Druers
Farvestof findes i Skallerne og er uopløseligt i
Vand og i selve Druesaften, men let opløseligt i
Alkohol, der indeholder fri Syre. Naar man
derfor fraskiller Skallerne, før Gæringen er
begyndt, gaar intet af Farvestoffet i Opløsning,
hvilket Forhold man derfor benytter sig af ved
Fremstillingen af Hvidvine. Til Fremstilling af
V. skal Bærrene altid først skilles fra Stilkene,
hvilket sædvanlig sker ved Hjælp af to Valser,
af hvilke den ene er forsynet med Riller, og
som arbejder saaledes mod hinanden, at kun
Druerne gaar igennem, medens Stilkene holdes
tilbage. Afstanden mellem Valserne maa gøres
saa stor, at Kernerne ikke knuses. Undertiden
maa Druerne yderligere knuses, og den
saaledes fremstillede Mæsk kan uden videre
benyttes til Fremstilling af Rødvine, medens ved
Fremstilling af Hvidvine Skallerne først skal
fraskilles. Dette kan ske ved en Afdrypning,
hvorved den fineste Most faas, eller ved
Presning, hvorved det først udpressede er det
bedste. Gæringen indledes sædvanlig i den paa en
af disse Maader fremstillede Most af den Gær,
der, allerede medens Druerne modnes, har sat
sig udvendig paa Skallerne. Undertiden
anvendes dog ogsaa en Tilsætning af rendyrket
Vingær, idet man til Druer af en ringere Kvalitet
anvender Renkulturer fra finere Druer.
Gæringen deler sig i en Hovedgæring og en
Eftergæring. Førstnævnte udføres noget
forskellig for Hvidvine og for Rødvine, idet den
for Hvidvinenes Vedkommende begynder paa
Fade, for Rødvinenes paa store Kar, anbragte
i Kældere, i hvilke Temperaturen kan reguleres.
I varmere Klimaer foregaar Hovedgæringen
sædvanlig som en Overgæring ved 15—25° C,
hvorved faas en mere alkoholrig V., medens
man i koldere Klimaer sædvanlig benytter en
Undergæring ved 5—15° C. Undergæringen
forløber betydelig langsommere end Overgæringen
og giver ikke saa megen Alkohol, men en finere
Buket. Den i kvantitativ Henseende betydeligste
Forandring, som foregaar med Mosten under
Hovedgæringen, er Omdannelsen af en Del af
eller alt Sukkeret til Alkohol og Kulsyre; men
samtidig dannes ogsaa, om end i ringe Mængde,
en Del andre Stoffer, der til Dels er af den
største Vigtighed for den færdige V.’s Lugt og
Smag. Af saadanne Stoffer kan nævnes Glycerin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
