- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
208

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinçotte, Thomas - Vind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig ved et toaarigt Ophold i Firenze
indgaaende Kendskab til gammelflorentinsk Plastik.
Støttet paa sikkert Naturstudium har han skabt
en Række Værker, hvis Særpræg er den store,
elegante Linie, den fine Følelse i Skikkelserne
og den højtudviklede Teknik (betydeligst er han
maaske i en Mængde Buster: Kongen og
Dronningen af Belgien, Grevinde de Merode,
Catilina [Berlins Nationalgalleri] etc.).
Ungdomsværket »Giotto« (1875, Museet i Bryssel) viste
allerede hans fine Talent.
Senere fulgte: en allegorisk
Figur til Minde om Godecharle
(1881, Park i Bryssel),
Fladrelieffet »Musik« (Palais des
beaux-arts, Bryssel), den
kolossale Bronzegruppe
»Hestetæmmeren« (1885) i
Louise-Alleen i Bryssel (Eksemplar
i Bronze nær ved Ny
Carlsberg Glyptotek),
Palfyn-Statuen i Courtrai,
Anneessens-Statuen (1890) i Bryssel
m. m. V. blev 1902 Professor
ved Akademiet i Bryssel.
(Litt.: S. Lambotte et
A. Goffin
, Th. V. et son æuvre [Bryssel
1914]; Devigne, »V.« [1919]).
A. Hk.

Vind mærker vi, som bekendt, naar Luften
er i Bevægelse forbi os (eller vi bevæges
igennem den). Dens »Styrke« vokser naturligvis
med Bevægelsens Hastighed; dog er den rent
subjektive Følelse af Vindstyrkens Grad ofte
misvisende, da Luftens Temperatur og
Fugtighedsforhold har stor Indflydelse herpaa. Som
meteorologisk Element angives Vindstyrken
enten direkte som Luftstrømmens Hastighed — i
m pr. Sek. — eller i en ret vilkaarlig 12-delt
Skala. Denne var oprindelig en Søfarts-Skala,
inddelt efter Hensyn til Sejlføringen paa et Skib
(Beaufort’s Skala, jfr. Vindstyrke);
nu ansættes 0 til Vindstille og 12 til den
hejeste Vindstyrke, idet dog denne i de
forskellige Lande anslaas til forskellige
Hastigheder i m pr. Sekund. I Danmark er
Vindstyrke 12 karakteriseret som »Orkan«,
voldsomme ødelæggende Virkninger, Hastighed over
30 m pr. Sek.«. Denne Styrke er maalt nogle
Gange. Det er i øvrigt ejendommeligt for V.’s
»Struktur«, at den, navnlig naar den er stærk,
blæser meget stødvis, og det er kun i Stødene,
de store Hastigheder naas (se Fig. 2, der viser
»Julestormen« i Decbr 1902). V.’s Styrke
bestemmes ofte ved Skøn, men bedst anvendes
Vindstyrkemaalere, Anemometre ell.
Anemografer, naar de er registrerende. Den
mest anvendelige er Skaalanemometret
(Robinson’s), der er en lille Mølle, hvis Aksel
holdes tværs paa V.’s Retning, og hvis Vinger
bestaar af 4 halvkugleformede Skaale, anbragte
paa Enderne af to krydsstillede Stænger med
Hulheden samme Vej (se Fig. 1); idet V.’s
Tryk er størst paa Skaalenes hule Sider, drejer
Møllen sig med Skaalenes butte Sider forrest.
Farten stiger naturligvis med Vindstyrken, og
Apparatet justeres, idet man tæller Antallet af
Omgange, det gør, f. Eks. i 1/2 Minut, i en
kunstig frembragt V. Apparatet kan gøres
registrerende, men ofte benyttes dog i de
registrerende Vindmaalere den Sugevirkning (eller
Trykvirkning), V. frembringer ved at blæse
forbi (henholdsvis mod) Enden af et Rør. Fig.
2 stammer fra en saadan Anemograf.

De almindelig forekommende svagere Vinde
har Hastigheder paa indtil 10 m pr. Sek., og
20 m pr. Sek. er en almindelig »Storm«; i
Europa er der forekommet Hastigheder mellem
30 og 40 m pr. Sek., og i de tropiske Orkaner
og Tornado’erne i Amerika maa man, efter de
voldsomme Virkninger at dømme, antage
Forekomsten af Hastigheder paa 50—100 m pr. Sek.
Vindretningen angives efter det
Verdenshjørne, hvor fra den blæser; som Regel
anvendes herved kun 16 Kompasretninger (N,
NNE, NE, ENE, E, o. s. v.).

V.’s Betydning som meteorologisk Element
beror for en stor Del paa, at den kan formidle
en saa hurtig Transport af større Luftmasser
fra Sted til andet, at disse i nogen Grad
bibeholder deres øvrige meteorologiske Elementer,
Temperatur og Fugtighed, uforandret, hvorved
der bevirkes en Udjævning af de klimatiske
Modsætningsforhold, som følger af Solens
forskellige Bestraaling og Jordoverfladens
forskellige Beskaffenhed. V. bringer, til en vis Grad,
Vejret med sig.

Vindbevægelsen er en Følge af, at Lufthavet
ikke befinder sig i Ligevægt. De forskellige
Opvarmnings- og Afkølingsforhold bevirker en
ujævn Fordeling af Luftmasserne med
resulterende Trykforskelle ved Lufthavets Bund, ɔ:

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2. Julestormen, 25.-26. December 1902. Tallene tilvenstre angiver<bVindhastigheden i Meter pr. Sekund.
Fig. 2. Julestormen, 25.-26. December 1902. Tallene tilvenstre angiver

Vindhastigheden i Meter pr. Sekund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free