Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vind (Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprettede 26. Decbr 1721 det lollandske Baroni
Juellinge (s. d.). I hans Ægteskab med
Baronesse Ide Helle Margrethe Krag fødtes
Sønnen Baron Jens Krag-Juel-V. til
Baroniet Juellinge (1724—76). Denne blev første
Besidder af Stamhuset Stensballegaard
(s. d.), oprettet 3. Novbr 1748 af to Mostre.
Ifølge Patent af 20. Aug. 1771 optog han
Slægtsnavnet Krag, idet hans friherrelige Vaabens
Hjerteskjold forandredes, saaledes at det blev
tværdelt, øverste Felt delt af V. og Juel,
nederste tre sorte Krager (2, 1) i Sølv (Krag). Han
indtraadte 1745 i Danske Kancelli som Assessor,
fik 1747 Sæde i Højesteret, udnævntes 1756 til
Amtmand over Kjøbenhavns Amt og blev
endelig 1769 Højesterets Justitiarius. Hertil kom bl.
a. Hvervet som Medlem af
Overskattedirektionen og Stillingerne som Provisor for Vallø Stift
og Kurator fer Vemmetofte Kloster. Han
hædredes med det hvide Baand og udnævntes
sidst til Geheimekonferensraad. Ved sit
Giftermaal med Sophie Magdalene von Gram,
Besidderinde af Frijsenborg (s. d.), som hun
1799 havde arvet efter en Moster, kom dette
Landets største Grevskab til Slægten. Deres
ældste Søn, Kammerherre og Hvid Ridder, Grev
Frederik Carl Krag-Juel-V.-Frijs
(1753—1815), der først var Assessor i
Højesteret, senere Stiftamtmand over Lolland-Falsters
Stift, blev baade Besidder af Grevskabet — idet
han, i Henhold til kgl. Resolution af 11. Jan.
1805, havde erholdt Ret til at føre de Friis’ers
grevelige Navn, Vaaben og Titel, uden dertil at
behøve et særligt Patent — og af Baroniet
Juellinge. Han var Fader til Stænderdeputeret,
Kammerherre Greve Jens Christian Carl
Krag-Juel-V.-Frijs til Frijsenborg
(1779—1860) — hvis Søn, Grev Christian Emil
Krag-Juel-V.-Frijs (s. d.), atter var
Fader til Grev Mogens Christian
Krag-Juel-V.-Frijs (s. d.), som 1920 lod
Grevskabet afløse og derefter overtog Frijsenborg som
fri Ejendom — endvidere til Major,
Kammerherre, Grev Carl Ludvig
Krag-Juel-V.-Frijs til Juellinge (1780—1838), som var
barnløs, og endelig til Kaptajn, Kammerjunker,
Grev Erhard Krag-Juel-V.-Frijs til
Vedelslund (1788—1826). Sidstnævntes Søn,
Kammerherre, Grev Frederik Julius
Krag-Juel-V.-Frijs (1821-85), overtog Baroniet
Juellinge efter Farbroderen. Hans Sønnesøn,
Hofjægermester, Grev Frederik
Krag-Juel-V.-Frijs (1882—1926), som lod
Baroniet afløse 1921 og derefter gav Hovedsædet
Juellinge dets gamle Navn, Halsted Kloster,
kom efter Grev Mogens’ Død i Besiddelse af
Successorfondet for det tidligere Grevskab og
fik dermed Rang og Titel af Lensgreve. Hans
Farbroder, Ritmester, Kammerherre, Grev
Julius Benedictus Krag-Juel-V.-Frijs
(f. 1858), blev 2. Staldmester 1900 og 1.
Staldmester samt Chef for den kgl. Staldetat 1904.
I Henhold til Greve-Patent af 8. Decbr 1867 —
udfærdiget uanset den nævnte Resolution fra
1805 — er den grevelige Linies Vaaben fastsat
saaledes: Hovedskjoldet firdelt med grevekronet
firdelt Midterskjold og Hjerteskjold (Vind),
Midterskjoldets 1. og 4. Felt et paa en blaa
Bjælke siddende rødt Egern, knækkende en
Nød, i Guld (Friis), 2. Felt Juel, 3. Felt Krag,
Hovedskjoldets 1. og 4. Felt to gennem en
Guld-Krone krydsvis stukne Guld-Nøgler med
opadvendte Kamme i blaat, 2. og 3. Felt en kronet
Guld-Løve, holdende et Guld-Anker, i rødt; paa
Skjoldet en Grevekrone og derover tre
grevekronede Hjelme, den midterste med de V.’ers
Hjelmtegn, den heraldisk højre med to af
rødt og blaat vekselvis delte Vesselhorn,
hvorimellem ovennævnte Bjælke med Egernet (Friis),
den heraldisk venstre med to til Albuen
blaaklædte Arme, holdende en seksoddet
Guld-Stjerne (Juel); Skjoldholdere to opspringende
sorte Heste, staaende paa to med en violet
Sløjfe sammenbundne, grønne Palmegrene;
Bidsel og Tømme paa de V.’ers Hest er her Guld;
Hovedskjoldet er det grevelige Friis’iske af
1672. — Ovenn. Baron J. Krag-Juel-V.’s yngre
Søn, Generalm., Kammerh., Baron Jens Carl
Krag-Juel-V.-Arenfeldt (1767-1855),
der arvede Stamhuset Stensballegaard, ægtede
Mette Johanne Reedtz til Stamhuset
Sæbygaard (s. d.), som hun tiltraadte efter sin
Farmoders Mosters Ægtefælle, Otto Arenfeldt
(d. 1806). I denne Anledning føjedes
Slægtsnavnet Arenfeldt til de øvrige Navne, samtidig med
at det derom udfærdigede Patent af 4. Maj
1827 (Resolution af 2. Jan. 1807) foreskrev en
Ændring af Vaabnet af 20. Aug. 1771 for ham
og Efterkommere, gaaende ud paa, at der
mellem Hovedskjoldets 1. og 2. Felt, over
Hjerteskjoldet, blev indskudt et af rødt og Sølv delt
Felt, hvori en Dobbeltørn af modsat Farve
(Arenfeldt). Hovedskjoldet bærer kun en
friherrelig Krone, ingen Hjelme. Dette Vaaben
lagdes dog allerede i Graven med Sønnen
Baron Preben Krag-Juel-V.-Arenfeldt
(1810—67). Medens Stamhuset Sæbygaard efter
sidstnævntes ugifte Søsters Død 1884 overgik til
Slægten Arenfeldt, tilfaldt Stensballegaard
allerede 1867 ovennævnte Grev C. E.
Krag-Juel-V.-Frijs, hvis ligeledes nævnte Søn lod det afløse
1920. — Oberstløjtnant, senere Amtmand over
Korsør og Antvorskov Amter, Etatsraad
Christian V. (1664—1712) — en anden af
ovennævnte Vicekansler H. V.’s Sønner — var
Fader til Kommandant i Nyborg. Generalmajor,
Kammerherre og Hvid Ridder Holger
Christian V. (1704—63) og til
Gehejmekonferensraad, Kammerherre og Hvid Ridder Niels
Krabbe V. (1705—66). Sidstnævnte blev 1739
dansk Gesandt i Paris, 1744 i Stockholm, vendte
1753 tilbage til Kjøbenhavn, udnævntes da til
Deputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet og blev senere Overhofmester hos
Dronningen, Kurator for Vemmetofte Kloster og
Direktør for Øresunds Toldkammer. Vicekansler
H. V. var endelig Fader til kommanderende
General nordenfjelds, Kommandant i
Fredrikstad, Generalmajor Ove V. (1665—1722), hvis
Søn, Oberstløjtnant Holger Christian V.
til Teigegaard ved Tønsberg (1693—1744), var
Fader til Major, Hofjægermester Ove Johan
V. til Hindemae (1730—1805). Dennes Søn,
Kammerherre, Hofjægermester Christian
Andreas V. til Sanderumgaard og Bækkeskov
(1794—1869), der i sine unge Dage havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
