- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
216

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindikationsret - Vinding (Borgerslægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligefrem indbygget i en Ejendom, eller en
Skibsmotor i et Skib og lignende. Nu haves der
endvidere i Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 en
Regel, hvorefter Ejendomsforbehold er ugyldigt
med Hensyn til Maskiner, Kedler, Ovne eller
lignende, der er indlagt i en Ejendom paa
Ejerens Bekostning til Brug for Ejendommen eller
en der værende Erhvervsvirksomhed. Ogsaa
bortset fra disse Tilfælde, hvor V. er udelukket selv
over for første Erhverver, kan et
Ejendomsforbehold i visse særlige Situationer fortabes
over for godtroende Erhververe af
Omsætningsvejen. Dette er saaledes blevet antaget, hvor
Tingen er overdraget eller overgivet under
saadanne Omstændigheder, at det maa antages,
at Besidderen trods Ejendomsforbeholdet skal
kunne udøve en vis Dispositionsret over den.
Praktiske Eksempler herpaa er Konsignation
eller konsignationslignende Forhold, hvor en
Grosserer sælger eller overgiver Varer eller et
Varelager til en Detailhandler, for at han kan
sælge dem i sin Virksomhed, men saaledes, at
Grossereren (Konsignanten) bevarer
Ejendomsretten over dem. Det vilde her være urimeligt,
om Konsignanten, saafremt Detailhandleren
(Konsignataren) ikke opfylder sine
Forpligtelser ifølge Konsignationskontrakten, skulde
kunne tage Tingene tilbage fra dem, der havde købt
dem paa normal Maade af Detailhandleren i
hans Butik. Derimod faar Ejendomsforbeholdet
sin Betydning med Hensyn til det beholdne
Lager, særlig over for Konsignatarens
Kreditorer og formentlig ogsaa over for den, til hvem
han sælger Varelageret en bloc, eventuelt i
Forbindelse med sin Forretning. Det er ogsaa
— ved en Højesteretsdom fra 1922 — antaget,
at Ejendomsforbeholdet kunde gøres gældende
over for en Trediemand, hvem Konsignataren
havde givet Panteret i Konsignationslageret. —
Ved en Dom fra allernyeste Tid (1927) er det
statueret, at Ejendomsforbehold er ugyldigt med
Hensyn til en Tings fremtidige Frugter
(drægtig Sos Grise). — En særlig Situation opstaar,
hvor Manglen ved Overdragelsen bestaar deri,
at Tingen af Sælgeren tidligere er solgt til en
anden (»Dobbeltsalg«). Det har her været
antaget, at hvis anden Køber, men ikke første
Køber, havde faaet Tingen overgivet i sin
Besiddelse, gik han forud for første Køber. Denne
Antagelse hænger imidlertid vistnok sammen
med den i ældre Tid raadende Anskuelse, at
der til Ejendomsrettens Overgang fra Sælger
til Køber krævedes fysisk Overlevering af
Tingen. Under denne Forudsætning vilde første
Køber i det anførte Tilfælde kun staa med en
Fordringsret mod Sælgeren, og den maatte
naturligvis vige for anden Købers ved
Overleveringen skabte tinglige Ret. Da man imidlertid
i Nutiden er enig om, at Ejendomsret over
Løsore kan overgaa blot ved en Aftale uden
Overlevering af den solgte Genstand, er der næppe
tilstrækkelig Grund til i Tilfælde af Dobbeltsalg
at lade anden Køber, selv om han faar Tingen
overleveret i Modsætning til første Køber,
ekstingvere første Købers Ret. Ogsaa i disse
Tilfælde ligger Analogien fra D. L.’s Regler om
Betroelse nær, ja, undertiden falder Tilfældet
ligefrem ind under disse Regler, f. Eks. hvis
første Køber har udlejet den solgte Ting til
Sælgeren. Noget andet er, at Salget til første
Køber selvfølgelig maa være en virkelig
Overdragelsesretshandel. Har f. Eks. en Handlende
solgt et kun ved Art og Kvantum betegnet
Parti af sit Varelager til een Person og senere
ved fuldbyrdet Salg overdraget hele Lageret til
en eller flere andre Personer, kan første Køber
ikke over for disse gøre nogen Ret gældende,
saafremt de er i god Tro. Til Slut kan
bemærkes, at der ikke i dansk Ret haves Hjemmel til
at gaa den Mellemvej mellem Vindikation og
Ekstinktion kun at tillade Ejeren at vindicere
Tingen mod at udbetale den godtroende
Erhverver hans Omkostninger ved at erhverve
den. Tidligere havde man ganske vist en
Bestemmelse — i en Forordning af 29. Juni 1753
— om, at Ting, der af uberettigede var pantsat
paa Assistentshuset, kun kunde kræves
udleverede af Ejeren mod Betaling af Laanesummen,
men denne Regel er ophævet ved Lov om
Pantelaanervirksomhed af 6. Maj 1921. (Litt:
Vinding Kruse, »Ejendomsrettens
Overgang« [Kbhvn 1925]; »Ugeskrift for Retsvæsen«
[1925], B. S. 277 ff., 309 ff.).
A. D. B.

Vinding, gammel dansk Borgerslægt, hvis
Stamfader, Poul Jensen i Kolding
(c. 1509—72), var Fader til Raadmand og Tolder smst.
Jens Poulsen (d. 1592) og til Borgmester i
Kjøbenhavn Iver Poulsen (1567—1622).
Sidstnævntes Søn antog sit mødrene Slægtsnavn
Munck. Raadmandens Søn, Magister Poul
Jensen Kolding
(s. d.), der en Tid var
Sognepræst i Vindinge, efter hvilket Sted
Slægtsnavnet dannedes, blev Fader til Lektor i
Teologi ved Odense Gymnasium og Sognepræst til
Aasum, Magister Jens V. (1609—55) og til
Professor Rasmus V. (s. d.). Den
førstnævnte af disse Brødre blev Fader til Assessor i
Kancellikollegietj lic. jur. Peder V. til
Gammel og Ny Lammehave (1637—84), hvis Søn,
Sognepræst i Farum Herman V. (1667—98),
atter var Fader til Sognepræst i Kullerup og
Refsvindinge Peter Nicolai V.
(1697—1757), fra hvem den nulevende Slægt
nedstammer. En af sidstnævntes Sønner, cand. phil.
Hans Lauritz Struch V. (1750-1831),
var 1794-98 Udgiver af Maanedsskriftet
»Samleren«; han blev 1795 tiltalt for en Artikel i
»Vækkeren« og dømt ved Højesteret. Han tog
1800 Borgerskab som Bogtrykker i Kjøbenhavn,
udgav samme Aar »Hvad Raad er der for den
Jammer og Elendighed, som denne Vinter truer
os med? tilegnet hver ærlig dansk og norsk
Mand«, hvilket Skrift toges i Forvaring af
Politiet. Efter senere at have afhændet sit Officin
blev han Bogholder ved det dansk-norske
Laane-, Livrente- og Børneforsørgelsesselskab, hvis
»Maanedlige Efterretninger« han udgav.
Ovennævnte Professor R. V. var Fader til Professor
i det græske Sprog ved Kjøbenhavns
Universitet Assessor i Højesteret, Etatsraad Poul V.
(1658—1712). Han var et meget benyttet
Medlem i en Række Kommissioner, ansaas for sin
Tids bedste Latinist i Danmark efter Ole Borch
og efterlod en Række latinske Mindetaler over
fornemme og berømte Afdøde. Blandt hans
litterære Arbejder skal nævnes en kort Oversigt
over den græske Litteraturs Historie, De variis
linguæ Græcæ scriptoribus
, af hvilken tre Dele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free