Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindmotor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vingespidscirklens Udfyldning med Vinger og
viser, hvorledes Energiudbyttet pr. Fladeenhed
gaar ned med stigende Vingeantal — er
saaledes den teoretiske Ydelse pr. Kvadratmeter
Vingeflade og pr. Meter Vindhastighed 96
Grammeter pr. Sekund, saa falder denne ved
Udfyldningsgrad 1/12, d. v. s. 2 Vinger til 85
Grammeter ved Udfyldningsgrad 1/6, d. v. s.
4 Vinger til 73 Grammeter og ved 1/2, d. v. s.
8 Vinger, til 46 Grammeter. Endvidere omtaler
la Cour Betydningen af større eller mindre
Udfyldning for Drejningsmomentet og gør
opmærksom paa, at de stærkt udfyldte og derfor
langsomt gaaende Vindfang, Vindroserne, ikke
saa let gaar i Staa og har lettere ved at sætte
i Gang end de svagt udfyldte og derfor
hurtigere gaaende Vindfang, og endelig nævner
han, at man sikkert kan forene de bedste
Egenskaber hos de svagt og de stærkt udfyldte
Vindfang ved at gøre Vingefladen drejelig om
en Aksel parallel med Vingebjælken saaledes,
at man har stort Smig ved Igangsætning og
ringe Smig og derfor større Hastighed ved
normal Gang. Hvad Udnyttelsen af Energien
angaar, saa hvilede la Cour’s System paa
Fremstilling af Jævnstrøm og Anvendelse af et
Akkumulatorbatteri. Selv om der navnlig i
Danmark er udført en Del Anlæg efter dette
System, var Petroleums- og Oliemotorer dog saa
haarde Konkurrenter, at Systemets
Anvendelighed blev ret begrænset.
Naar der nu kan være Anledning til at nære
Haab om Nyttiggørelse af den i saa rigt Maal
tilstedeværende Vindkraft, ligger det jo bl. a.
deri, at en meget væsentlig Del af al
Energiforsyning foregaar fra de Vekselstrømsnet, som
Aar for Aar spredes tættere over alle Lande,
og kan man levere den Energi, man udvinder
fra Vindkraften heri, vil den Fordyrelse, der i
stammede fra, at Anlægget paa Grund af
Akkumulatorbatteriets begrænsede Størrelse ikke
kunde udnyttes fuldt ud, undgaas, og saa vilde
man ved at koble flere Vindmotoranlæg til det
samme Net opnaa en vis Regelmæssighed, som
det enkelte Anlæg ikke giver. Det er ud fra
denne Tankegang, at man siden 1918 fra dansk
Side har slaaet til Lyd for at lade V. med
egnede Generatorer arbejde parallelt med et
Vekselstrømsnet.
Hvad selve Vindfanget angaar, er det jo
saaledes, at man ved langt mere om
Luftbevægelsernes Love nu end paa la Cour’s Tid, og
navnlig er der en Lov, som man først i de senere
Aar har faaet rigtig Kendskab til — den siger,
at naar et Legeme bevæger sig i en
fuldkommen flydende Vædske paa en saadan Maade,
at der ikke optræder Hvirvler eller Friktion,
men Strømningslinierne overalt følger Legemets
Overflade, saa vil Vædskens Tryk paa Legemet
være vinkelret paa Strømningsretningen og vil
ikke have nogen Komposant i
Strømningsretningen. Det har nu vist sig ved Forsøg med
Aëroplanvinger, at denne Sætning har en Del
praktisk Betydning, og yderligere har det vist sig
muligt at behandle todimensionale Strømninger
omkring et Profil teoretisk og at bestemme
Trykfordelingen; dette er gjort af Russeren
Tschapligin, og Forsøg har vist god
Overensstemmelse med Beregningerne; i øvrigt maa
paa dette Omraade særlig nævnes N.
Joukowsky og Kutta.
I Hvilken Betydning dette har for Vindfanget,
vil fremgaa af det følgende. Det, der foregaar i
Vindfanget, er i Korthed det, at Vinden
retarderes og herved afgiver levende Kraft. 1 m3
Luft, som har en Hastighed af v1 m/sec.,
indeholder en Energimængde, som er 1/2 m v12 eller
1/2 1.22/9.81 v12 = 1/16 v12 kgm, idet 1,22 kg er
Vægten af 1 m3 Luft og 9,81 m/sec.2 er Tyngdens
Acceleration. Berøves der denne Luftmængde
en Del af dens Hastighed, saaledes at
Hastigheden reduceres til v2, bliver dens
Energiindhold kun 1/16 v22 kgm, og, bortset fra Tab, er
Forskellen det, der er vundet ved at retardere
Luftstrømmen. Foran Vindfanget kommer
Vinden med Hastigheden v1, og i Vindfanget
retarderes denne saaledes, at Hastigheden bag
Vindfanget er nedsat til v2. Denne Overgang
kan nu imidlertid ikke ske pludselig, da der jo
ogsaa maa foregaa en Tilvækst i
Luftstrømmens Tværsnit, fordi Luftmængden pr.
Tidsenhed er den samme, saaledes at Produktet
af Tværsnit og Hastighed er uforandret.
Forandringen foregaar paa den Maade, at
Luftstrømmen allerede opstuves og faar forøget
Tryk foran Vindfanget, den kommer derefter
til Vindfanget med formindsket Hastighed, men
med forøget Tryk. Ved Gennemgangen gennem
Vindfanget lides et Tryktab, og bag Vindfanget
fortsættes Hastighedsformindskelsen, idet
Hastighedsenergien omsættes til Tryk, indtil der
igen er normalt Lufttryk. Den Hastighed,
hvormed Luftstrømmen gaar gennem Vindfanget, er
derfor hverken v1 eller v2, men en Hastighed
v’, der ligger derimellem, og som man kan vise
gennemsnitlig er lig v1+v2/2. Af de Forhold,
der kan spille en Rolle ved Gennemgangen
gennem Vindfanget, skal nævnes
Centrifugalkræfterne og den Tværbevægelse, der kommer, og
som bidrager til at sætte v’ op, men da der
ogsaa forvoldes Tab, regnes der som oftest,
som om disse Forhold opvejer hinanden. Har
et Vindfang Arealet F = π D2/4 m2, vil den
Energimængde, man ved Hjælp af dette kan
udtage, være 1/16 π D2/4 (v1+v2)/2 (v12+v22). Den
Energimængde, der indeholdes i Luftstrømmen,
naar dens Hastighed er v1, er 1/16 D2/4 · v1 · v12,
og Forholdet mellem denne Energimængde og
den Del af den, som udtages ved Hjælp af
Vindfanget, afhænger af, hvor stor v2 er i
Forhold til v1. Beregnes Forholdet for
forskellige Værdier af v2/v1, finder man, at det
gunstigste er, naar v2 er en Trediedel af v1, og i dette
Tilfælde tager Vindfanget 2/3·v1·8/9 v12 / v13 = 16/27 ∼ 60
% af Energien i hele Luftstrømmen eller 0,000388
v3 D2 HK = 0,000285 v3 D2 kW, naar v er
Hastigheden i m pr. Sek. og D Vingespidscirklens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
