Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindmotor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diameter i m. Man kan maaske faa noget mere
ved at opstille flere Vindfang efter hinanden
eller ved at opstille en Blæser foran
Vindfanget, men dette har ingen praktisk Betydning,
da Nettoudbyttet ikke bliver større derved. Det
vil ogsaa være forkert at tro, at man kan
vinde mere ved at anvende de saakaldte Flettner
Rotorer — altsaa roterende Cylindre — som
Vinger; de giver nok større Tryk end Vinger,
men hvis man ikke gør dem tilsvarende
mindre, afbremser de Vinden saa stærkt, at der
gaar saa meget mindre Luft igennem, og
Resultatet er derfor ikke bedre.
Hvor nær man kommer til den ovenfor
nævnte teoretiske Værdi, afhænger af Vingernes
Form og af Vindfangets Udfyldning. Naar
Luften strømmer mod et Legeme, paavirkes dette
af en Kraft, som kan opløses i to Komposanter,
en i Strømningsretningen og en vinkelret
derpaa, den første kaldes Modstanden og den
anden Opdriften. Idet man med cm betegner
Modstandskoefficienten og med co
Opdriftskoefficienten, kan disse to Kræfter sættes lig
henholdsvis cm γ/g 1/2 Fv2 og co γ/g 1/2 Fv2,
hvor γ er Vægten af 1 Rumenhed af Luften
(1,22 kg/m3), og g er Tyngdens Acceleration 9,81
m/Sec2, F er Legemets Tværsnitsareal, og v er
Luftens Hastighed. Forholdet mellem cm og co
er nu af væsentlig Betydning for det Nyttetryk,
der opstaar paa Vingerne, ligesom det er
afgørende for Længden af den Glideflugt, en
saadan Vinge kan udføre. Medens Forholdet cm/co
for en la Cours Knækvinge i gunstigste Tilfælde
er c. 1/5 — det varierer naturligvis med
Indfaldsvinklen — kan man nu komme ned paa
Værdier omkr. 1/50 og derunder. Naturligvis maa
det ikke glemmes, at det, det gælder om ved
V., er at faa den billigst mulige Energi og ikke
at forbedre Virkningsgraden uden Hensyn til
Bekostningen. Anvendelse af Vindmotorvinger
med et gunstigt Forhold mellem Modstand og
Opdrift er først foreslaaet fra dansk Side, og
Motorer af denne Art, de saakaldte Agricco
Motorer, er fabrikeret her i Landet siden 1919 og
opstillet baade i Ind- og Udland; senere er
Fabrikationen af lignende Typer optaget i
Udlandet til Dels efter danske Patenter. Den Del af
Energien, disse Motorer udtager af
Vingespidscirklens Luftstrøm, er c. 50 % mere ved lave
Vindstyrker og mindre ved højere. En god
Klapsejler tager mellem 20 og 30 % og en
Vindrose under 20 %. Den ovenfor omtalte
Mølle, som Professor Lulof har maalt paa, gav
under 10 %.
Som allerede nævnt, har man længe været
klar over, at mange Vinger, d. v. s. en stærk
Udfyldning af Vingespidscirklen, ikke sætter
Vindfangets Ydelse nævneværdigt op. Hvis man
deler Vingespidscirklen i ringformede Arealer
og vil regne ud, hvor stor en Vingebredde der
i hvert af disse Arealer netop skal til for at
retardere Luftstrømmen til den gunstigste
Værdi, finder man en Formel, der siger b =
π·D/z · 8 / 9 co · v2/ u·c, hvor D er det ringformede
Areals Diameter, z Antallet af Vinger; cq er
Opdriftskoefficienten for det anvendte Profil, v er
Vindhastigheden; u er Vingens Hastighed det
paagældende Sted og c den relative
Vindhastighed i Forhold til Vingen eller kvadratrod(v’2 + u2), hvor
v’ som nævnt skal være 2/3v. Det ses let, at
hurtiggaaende Motorer maa have faa og smalle
Vinger og et gunstigt Profil, medens
langsomtgaaende Motorer kan have flere eller bredere Vinger
og ikke behøver at have saa gunstigt et Profil.
Det samme gælder for de inderste Dele af en
hurtigløbende Motors Vinger. De langsomst
gaaende Motorer er Vindroserne, hvis
Vingespidshastighed ikke er meget forskellig fra
Vindhastigheden. De hurtigstgaaende Motorer
kan komme op paa en Vingespidshastighed paa
4—5 Gange Vindhastigheden. Det skal endnu
nævnes, at man paa Grund af den
Trykudligning, der kan finde Sted over en Vinges yderste
Kant i Stedet for med Vindfangets virkelige
Diameter, kan regne med en saakaldt virksom
Diameter d. v. s. den virkelige reduceret med
en Størrelse, der afhænger af Afstanden
mellem Vingerne.
Foruden i Arbejdsevne adskiller de
forskellige Vindmotortyper sig i Henseende til
Igangsætningsmomentet, idet det er gunstigt under
Igangsætning at have et stort Smig, medens en
god Arbejdsydelse under Gang forudsætter et
lille Smig. Aarsagen hertil er, at den
resulterende Vind, der jo er bestemt saavel af den
virkelige Vinds Hastighed som af Vingens
 |
| Fig. 7. Agricco Motor (Ullerup paa Amager). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
