Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindmotor - Vindmølle - Vindobona - Windombill - Vindonissa - Vindpiber - Vindregulator - vindret - Vindretningsmaaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hastighed, er vinkelret paa Vindfangets Plan ved
Stilstand og nærmer sig jo mere til at falde i
dette, jo hurtigere Vindfanget roterer.
Vindroserne med deres stor Smig har altid været
bekendte for deres Evne til at sætte i Gang ved
svag Vind, medens f. Eks. Møllevinger med
Hækværk og Klapsejlernes Vinger giver et
daarligere Igangsætningsmoment, saaledes at det
kniber med at komme i Gang, selv om Motoren
ellers godt kunde arbejde ved den
paagældende Vindstyrke. Kan Motoren sættes ubelastet i
Gang, svinder denne Vanskelighed jo
imidlertid noget. Ved Agricco Motoren er Sagen løst
paa denne Maade, at Vingerne ved Stilstand er
drejet tilbage, saaledes at de forener det store
Igangsætningsmoment med den store
Arbejdsevne. Økonomien ved V. er i høj Grad
afhængig af Vindforholdene og af
Motorens Fremstillingspris. Da de lavere
Vindstyrker 4—6 m alle Vegne er langt de
hyppigste, er en god Udnyttelse af disse altid
nødvendig for en god Økonomi. Vindstyrker over
10 m er forholdsvis meget sjældnere, og at
indrette Anlægget saa stort, at disse udnyttes fuldt
ud, vil give et for dyrt Anlæg. Som Holdepunkt
kan anføres, at ved en Prøve med V., der i
1924—25 afholdtes ved Oxford Universitet af
Institute of Agricultural Engineering, regnes
der, at den af Motorerne, der gav den billigste
Energi, nemlig den danske Agricco Motor,
leverer en kWh for c. 30 Øre (4,0 Pence), naar der
regnes med et Akkumulatorbatteri og med rigelig
Afskrivning, og for mindre end det halve, hvis der
ikke anvendes Batteri. Denne Motor havde en
Virkningsgrad paa et Par og halvtreds
Procent, en anden Motor, en tysk Type, gav bedre
Arealudnyttelse af Vingerne, men dens
Virkningsgrad var et Par Procent lavere end den
danskes, og den Energi, der leveredes, var lidt
dyrere. Andre Typer af ældre Modeller
leverede Energien til Priser paa indtil 80 à 90 Øre
pr. kWh.
V.’s hovedsagelige Arbejdsfelt er Drift af
Vandløftningsredskaber, særlig Vandsnegle og
Centrifugalpumper. Mange Steder anvendes de
til Landbrugsmaskinanlæg som Kværne og
Hakkelsemaskiner, Tærskning m. m., men navnlig
til Tærskning er Gangen undertiden for ujævn.
Endelig anvendes der en Del V. til
Elektricitetsfremstilling. Ideen at anvende V. hertil er
fremsat af Lord Kelvin i 1881 i British
Association. (Litt: P. la Cour, »Forsøgsmøllen«
[Kbhvn 1900]; J. Th. Arnfred, »Om
Vindkraften«, »Ingeniøren« Nr. 40/1919; Povl
Vinding, »Vindmøllen«, »Ingeniøren« Nr.
63—64/1919; Erik Schou, »Det moderne Grundlag
for Konstruktionen af Vindmotorer«,
»Ingeniøren« Nr. 31/1921; Absalon Larsen,
»Betragtninger over en Vindmotors Arbejdsevne«,
»Ingeniøren« Nr. 50/1924; Povl Vinding,
Modern Wind Motors. First World Power
Conference [London 1924]; Statens Redskabsprøver,
36. Beretning [Kbhvn 1925]; K. Tylvad,
»Forsøg og Undersøgelser vedrørende Vindmotorers
Ydeevne«, »Ingeniøren« Nr. 51/1925; A Report
on The Use of Windmills for the Generation of
Electricity. Institute of Agricultural
Engineering. Universily of Oxford [Oxford 1926];
Betz, »Wind Energie« [Göttingen 1926];
Helge Holst, »Opfindelsernes Bog« [Kbhvn
1923-26]).
P. V.
Vindmølle, se Mølle og Vindmotor.
Vindobona, Oldtidsby i Pannonien, det
nuværende Wien. I den romerske Tid var den
Garnisonsplads for en Legion og en af
Hovedstationerne for Donau-Flaaden.
H. H. R.
Windombill [’windəmbi£], d. s. s.
Sherman-Bill, se John Sherman (Bind XXI, Side
331).
Vindonissa (nu: Windisch), gammel
romersk Militærlejr i Schweiz, Kanton Aargau,
blev anlagt i den tidlige Kejsertid ved Reusz’
Udløb i Aare og var stærkt befæstet, da den
var Knudepunkt for flere Veje. Endnu findes
Minder om Romertiden, saaledes Rester af et
Amfiteater og af et Marstempel.
C. A.
Vindpiber, se Pibe og Formning, Side
485.
Vindregulator. En saadan tjener til at
gøre Luftstrømmen fra en Blæser (s. d.) eller
Kompressionspumpe jævn og bestaar i sin
simpleste Skikkelse af en Udvidelse paa
Trykledningen for Luften, enten i Form af et videre
Rør eller af en i Ledningen indskudt større
Beholder. Er den derved opnaaede
Regelmæssighed i Luftstrømmen ikke tilstrækkelig, bruger
man V. med foranderligt Rumfang. Som
saadan kan det øverste Rum af en Blæsebælg
anvendes, ligesom man ogsaa kan benytte en
foroven aaben Cylinder med belastet Stempel eller
et Kar, der med Bunden opad er anbragt i et
andet Kar, som er fyldt med Vand; det indre
Kar kan enten bevæge sig op og ned eller kan
staa stille, saa at det stigende og faldende Vand
bevirker den ønskede Forandring i Rumfanget.
Ved Belastning af Bælgen, af Stemplet i
Cylinderen eller af det indvendige Kar, naar dette
er bevægeligt, kan man give Luftstrømmen det
for Formaalet nødvendige Tryk.
H. H. S.
vindret (Søv.). Et opankret Skib siges at
ligge v., naar Vinden kommer ret for ind.
Dette vil i Reglen være Tilfældet i Farvande, hvor
ingen Strøm hersker, eller hvor Skibet ikke
ved kunstige Midler (f. Eks. Varp) er tvunget
bort fra Vindretningen. I Strømfarvande ligger
Skibet ikke v., men med Stævnen i en Retning,
der — efter Strømmens Styrke og Retning i
Forhold til Vindstyrken — afviger mere eller
mindre fra Vindretningen; Skibet siges da at
ligge mellem Vind og Strøm.
(C. L. W.). C. B-h.
Vindretningsmaaler, Apparat til at maale
Vindretningen. Da denne som bekendt let
lader sig bestemme uden kunstige
Hjælpemidler, forstaas der ved V. gerne et Apparat,
som registrerer Vindretningen. Der
findes flere Konstruktioner af saadanne
Apparater; fælles for dem alle er en Vindfløj, hvis
Bevægelser kan være mere eller mindre kunstig
dæmpet af Hensyn til de hyppige mindre
Svingninger i Vindens Retning. Registreringen af
Fløjens Stillinger kan finde Sted derved, at
dens Akse er i mekanisk Forbindelse med en
Tromle, saaledes at denne drejes 360°
samtidig med Fløjen. Idet Tromlen berøres af en
Stift eller Pen, der forskydes parallelt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
