Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 227 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstyrkemaaler - Vindsystemer - Windthorst, Ludwig - Vindtrykket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vindstyrke-Skala 0—12	Vindens Hastighed Meter pr. Sek.
0. Vindstille	0—1	Røg stiger lige op eller gaar fra een Skorsten i een, fra en anden Skorsten i en anden Retning. Vandet i en Sø er spejlblankt.
1. Let Brise	2—3	Røgen fra flere Skorstene gaar i samme Retning. En Vimpel rører sig næppe.
2. Svag Kuling	4—5	Bladene paa fritstaaende Træer bevæger sig. En Vimpel løftes; et Flag hænger slapt ned. En Vindmølle kan næsten ikke gaa.
3. Moderat Kuling	6—7	Kviste bevæger sig. En Vimpel strækkes; et Flag løftes. En Vindmølle kan arbejde.
4. Frisk Kuling	8—9	Grene bevæger sig. Et Flag strækkes. En Vindmølle arbejder udmærket.
5. Stiv Kuling	10—11	Store Grene paa Træerne bevæger sig.
6. Meget stiv Kuling	12—15	Mindre Træer og store Grene bevæger sig stærkt. Trættende at gaa mod Vinden.
7. Haard Kuling	14—15	Selv store Træstammer bevæger sig; nogle Blade blæser af; svage Kviste knækkes.
8. Meget haard eller stormen kuling	16—18	Træstammer bevæger sig livligt; mindre Grene knækkes. Man standser af og til, naar man gaar mod Vinden.
9 Storm	19—21	Træstammer bevæges stærkt; selv store Grene kan knækkes. Man standser ofte, naar man gaar mod Vinden; besværligt at staa stille.
10. Stærk Storm	22—25	Træstammer svajer og kan knækkes. Daarlige Tage og enkelte Tagsten blæser ned. Man kan ikke staa uden af og til at maatte flytte Benene.
11. Orkanagtig Storm	26—30	Talrige ødelæggende Virkninger. Gode Tage blæser itu; Skorstene blæser ned. Træer rives op med Rode. For at staa maa man holde sig fast eller uafbrudt bevæge sig.
12. Orkan	over 30	Voldsomme ødelæggende Virkninger.

H.-P.


Vindsystemer. Drivkraften for Vinden
udgøres af Uligheder i Lufttrykket paa forskellige
Steder. Disse kan være af en rent lokal
Karakter — og den foraarsagede Luftbevægelse uden
større Betydning —, men ofte er det
Trykdifferenser (paa Grund af en forskellig
Opvarmning af Luften) mellem meget langt fra
hverandre liggende Steder, som sætter uhyre
Luftmasser i Bevægelse, og man taler da om V.
De vigtigste er Passaterne, Monsunerne, Sø- og
Landvindene, Bjerg- og Dalvindene og
Cyklonerne (Anticyklonerne).
H.-P.

Windthorst [’venthårst], Ludwig, tysk
Statsmand, f. 17. Jan. 1812 i Kaldenhof ved
Osnabrück, d. 14. Marts 1891 i Berlin. Han
udgik fra en katolsk Bondeslægt, skulde
oprindelig være Præst, men blev i Stedet derfor
Sagfører i Osnabrück og 1848 Overappellationsraad
i Celle. 1849 valgtes han til Hannovers andet
Kammer og støttede den frisindede, men
udpræget partikularistiske Minister Stuve. Jan.
1851 blev han Kammerets Formand og Novbr
samme Aar Indenrigsminister; fik oprettet et
katolsk Bispedømme i Osnabrück og arbejdede
desuden for at faa Forfatningen ændret paa
lovlig Vis for at undgaa Forbundsdagens
Indblanding og den derefter truende Oktrojering.
Han afgik Novbr 1853 og var siden 1856 Fører
for den maadeholdne Opposition.
Decbr 1862—Oktbr 1865 var han Justitsminister,
gennemførte enkelte Fremskridt og søgte desuden at
knytte Hannovers Politik nøje til Østerrigs.
Efter Hannovers Tilknytning til Preussen 1866
blev W. Fører for det welfiske Parti som
Repræsentant baade i Rigsdag og Landdag for
Kredsen Meppen; var Kong Georg V’s
Underhandler over for den preussiske Regering Septbr
1867 om Kongehusets Formue (»Welferfondet«)
og senere hans Søn, Hertugen af Cumberland’s
Raadgiver baade 1878 og 1884 i Anledning af
Tronfølgen i Hannover og Braunschweig. Skønt
han 1870 paa en katolsk Lægmandskongres
havde udtadt sig imod Ufejlbarhedsdogmet, var
han dog med at stifte det katolske
Centrumsparti 1871 og senere dets Leder og altid
slagfærdige Ordfører. W. var Bismarck’s kraftigste
og mest haardnakkede Modstander baade
under Kulturkampen (1872—75) og senere, da
Bismarck var nødt til igen at opgive de fleste
af sine Kirkelove (1882—86). Fremdeles tog han
vigtig Del i Forhandlingerne om den store
Retsreform 1876, talte baade mod Socialistloven
1878 og mod mange andre Regeringsforslag.
»Den lille Excellence«, som W. sædvanlig
kaldtes (en anden Betegnelse var »Perlen fra
Meppen«) var en fremragende Parlamentariker og
ikke mindst en meget overlegen Debattør, som
det var aldeles umuligt at bringe ud af
Ligevægt. Hans »Ausgewählte Reden« udkom i
Osnabrück 1901—02. (Litt: Menzenbach,
»L. W. in seinem Leben und Wirken« [Trier
1892]; Hüsgen, »L. W.« [2. Oplag, Köln 1907]).
(E. E.). H. J-n.

Vindtrykket spiller en stor Rolle for de
fleste Bygningskonstruktioner, som Broer,
Tagværker, Skorstene, Taarne o. l.; men til Trods

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>