- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
230

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinduesruder - Windward Islands - Vindæg - Vindøje - Vinea, Francesco - Vinea - Vineddike - Vineland - Winer, Johann Georg Benedikt - Vinet, Alexandre Rodolphe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aabningen G, brækkes det af og hejses op, medens
Glasset fortsætter sin Vej.

Glassets Bredde er 213,4 cm, dets Tykkelse
1,6—10 mm eller mere. Det er mere plant end
det blæste Glas, ligner mere Spejlglas, saaledes
at de stærke Forvrængninger af de gennem
Glasset sete Genstande undgaas. Men Glasset er
svagt stribet, og man bør derfor udskære det
saaledes, at alle Ruder i en Facade bliver
stribede i samme Retning, enten vandret eller
lodret.

Den maskinelle Glasfremstilling kræver kun
en Tiendedel af det Mandskab, der er
nødvendigt ved Blæsning af det samme Kvantum.
Brændselsforbruget ved Glasmassens Smeltning
er den samme som tidligere, men
Brændselsforbruget ved Afkølingens Regulering er
formindsket i Forhold til tidligere, da
Glascylindrene fik Lov at blive kolde, inden de
anbragtes i Strækovnen, hvor de derfor skulde
opvarmes paa ny. Som Følge af disse Besparelser
kan Glasset sælges til samme Pris som det
almindelige Rudeglas, og da det i Udseende
nærmer sig til Spejlglas, er der næppe Tvivl om,
at det vil blive Fremtidens Rudeglas.
E. Su.

Maskinel Glasfremstilling.
Maskinel Glasfremstilling.


Windward Islands [’windwə.d-’ai^£əndz],
se Antiller.

Vindæg, ufrugtbart, ubefrugtet Æg,
oprindelig Æg uden Skal.

Vindøje, se Vindue.

Vinea, Francesco, italiensk Maler, f.
1846 i Forli, d. 1902 i Firenze. V. uddannedes
paa Akademiet i Firenze og virkede i denne
By. Han vandt ikke ringe Ry og Popularitet
med sine smaa i Karakteristik og Farver
livfulde Billeder fra 17. og 18. Aarhundrede i
Fortuny’s Maner og i efterhaanden ret
rutinemæssigt Tilsnit. Han gav desuden moderne
Folkelivsskildringer. Kendte Værker: »Besøg
hos Bedstemoderen«, »Brudens Drøm«,
»Badende Kvinde« (i Fremstillingen af det nøgne var
han overhovedet en Virtuos), »Efter Toilettet«
etc.
A. Hk.

Vinea, se Petrus de Vinea.

Vineddike, se Eddike.

Vineland [’va^in£ənd], By i U. S. A., New
Jersey, ligger 50 km S. f. Philadelphia. (1920)
6799 Indbyggere. V. har Frugtavl og
Glasindustri.
G. Ht.

Winer [’vi.nər], Johann Georg
Benedikt
, protestantisk Teolog, f. i Leipzig 13.
Apr. 1789, d. som Professor ved Universitetet i
samme By 12. Maj 1858, indlagde sig stor
Fortjeneste af Bibelforskningens sproglige Side.
Hans Hovedværker er »Biblisches
Realwörterbuch« (1820) og »Grammatik des
neutestamentlichen Sprachidioms« (1822), der begge har
oplevet en Række Oplag og begge er
banebrydende ved deres mange nye Undersøgelser og
Synspunkter.
A. Th. J.

Vinet [vi’næ], Alexandre Rodolphe,
schweizisk evangelisk Teolog og Frikirkemand,
f. 17. Juni 1797 i Ouchy, d. 4. Maj 1847, var
fra sin tidligste Ungdom levende interesseret
baade for Teologi og for
Litteratur. Men navnlig havde Ordet
Frihed tidlig begejstret ham. Da
Kanton Bern 1814 truede hans
Fødeland, Kanton Vaud, digtede han
en Opsang mod »Berner Bjørnen«,
som snart blev sunget af alle. 20
Aar gammel blev han Lærer i
fransk Litteratur ved Gymnasiet i
Basel, men han fortsatte sine
teologiske Studier, tog teologisk
Embedseksamen to Aar efter og lod
sig ordinere. Han fortsatte efter
den Tid sin Gerning i Basel og
vandt Ry som en fremragende
Litteraturhistoriker. 1829—30
udgav han en Samling Læsestykker
af franske Klassikere Chrestomatie français
i 3 Bind, ledsaget af et fortrinligt
Udkast til en fransk Litteraturhistorie. Men de
kirkelige Spørgsmaal optog ham dog mest.
Tiden var rationalistisk og stift statskirkelig, og
V.’s levende personlige Tro og hans idealistiske
Begejstring for Frihed maatte paa Forhaand
stille ham i Opposition til de bestaaende
kirkelige Forhold. Det var dog først, da en stærk
Vækkelse, fremkaldt af indvandrede engelske
Metodister, begyndte at brede sig i Schweiz, og
da Statskirkerne optraadte meget skarpt mod
disse Forsamlingsfolk, at V. blev kaldt frem til
Kamp. Han var ingenlunde Tilhænger af det
metodistiske Vækkelsesparti, men han var
forarget over, at Staten skulde kunne binde den
kirkelige Frihed og, som det skete i Vaud 1824,
forbyde alle gudelige Forsamlinger. Derfor greb
han med Glæde en Lejlighed, som tilbød sig,
til at udtale sin Mening. En fransk Greve havde
udsat en Præmie for det bedste Skrift om
Gudsdyrkelsens Frihed. V. besvarede Opgaven og
vandt Prisen 1825, og hans Besvarelse Mémoire
en faveur de la liberté des cultes
er et varmt
og aandfuldt, men i høj Grad idealistisk
Indlæg for Kirkens Frihed. V. vil have Stat og
Kirke adskilt, han kræver fuld Frihed og
Selvstyre for de religiøse Samfund. Dermed kastede
V. sig ind i en Kamp, som varede næsten hele
hans Liv igennem. Fra 1832 udgav han et
kirkeligt Blad Le Semeur, og han prædikede
nu jævnlig. Han var stærkt paavirket af Pascal,
og han polemiserede mod den spekulative
Filosofi og Teologi, som dengang raadede i
Tyskland. 1837 blev han kaldet til Professor i
praktisk Teologi ved Akademiet i Lausanne, og her
samlede han snart mange Studerende om sine
Forelæsninger over Pastoralteologi og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free