Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinet, Alexandre Rodolphe - Vineta - Vinfamilien - Vinga - Vingaard, Hans og Mads - Wingate, Sir Francis Reginald - Wingate, James Lawton, Sir - Winge, Adolf Herluf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Homiletik. Han læste for øvrigt ogsaa over fransk
Litteratur. Men 1839 udkom en ny Lov om
Kirkens Forfatning, ifølge hvilken Kirken gjordes
ganske afhængig af Staten. V. nedlagde en
kraftig Protest i sit Essai sur la manifestation
religieuse et sur la separation de l’Église et de
l’État (1842) og tog sin Afsked fra sit Embede.
Bølgerne gik højt, og c. 150 Præster traadte
til sidst ud af Statskirken. 1846 stiftedes saa
en Frikirke i Vaud, og V. tog Del i Ordningen
af dens Forhold, men han var svag og syg og
døde ikke længe efter. Efter hans Død blev
bl. a. hans Forelæsninger over Pastoralteologi
og Homiletik udgivne henholdsvis 1850 og 1853.
Hans Pastoralteologi vandt stor Udbredelse og
er oversat paa Dansk af C. A. Ravn (2. Udgave
1893). (Litt.: Rambert, »A. V.« [Lausanne
1875]; J.H.Paulli, Forord til den danske
Oversættelse af V.’s Pastoralteologi; Vilh.
Malling, »A. V.« [1905]).
A. Th. J.
Vineta (ɔ: Venderbyen), By, der efter
Sagnet skal have ligget paa Øen Usedom ved
Oders Munding og ved en Vandflod være
sunket i Havet, hvor den endnu skimtes paa
Vinetarevet. Mindet om Handelsstaden Julin
(nedbrudt 184), med Jomsborg, paa den
nærliggende Ø Wollin synes at have været
medvirkende til dette Sagns Opkomst. (Litt.:
»Jahresbericht der geographischen Gesellschaft zu
Greifswald«, X [1906]).
(A. O.). H. El.
Vinfamilien, se Vinrankefamilien.
Vinga [’viŋa], Klippeø i Kattegat ved
Indløbet til Göteborg med et 29 m højt Fyrtaarn,
Taagesirene, international Signal- og
Telegrafstation samt Radiopejlingsstation.
M. H-n.
Vingaard, Hans og Mads, danske
Bogtrykkere i det 16. Aarhundrede. Hans V., der
var født i Stuttgart, kom 1528 til Viborg som
Bogtrykker for Hans Tausen og slog sig 1532
ned i Kbhvn, købte Chr. Pedersen’s Materiel
og udfoldede en stor Virksomhed; over 100
Tryk kendes fra hans Værksted, deriblandt
mange Skrifter af Peder Palladius og Henrik
Smith’s Lægebog. En Slægtning af ham var
Mads V., der fra 1560-erne til 1600 havde et
Trykkeri i Kbhvn og ligeledes var meget
virksom; mere end 200 Tryk af ham kendes,
derimellem Dele af Arild Huitfeldt’s
Danmarkshistorie og Frederik II’s Bib. (Litt.: Laur.
Nielsen, »Dansk Bibliografi« [1919];
Samme i »Haandbog i Bibliotekskundskab«, 3.
Udgave, 1. Bind, 1924).
C. S. P.
Wingate [’wingeit], Sir Francis
Reginald, engelsk General, f. 1861, uddannedes
paa Militærskolen i Woolwich og traadte 1880
ind i Artilleriet. Han hørte fra 1883 til den
ægyptiske Hær og er særlig kendt fra
Operationerne i Sudan (1889—91 og 1896—98), hvor
han udmærkede sig meget, bl. a. ved
Omdurman. Siden 1892 var W. beskæftiget ved
Efterretningstjenesten og sørgede bl. a. for Slatin
Pasha’s Flugt. 1899 tilintetgjorde han Resten af
Kalifens Hær ved Om Debrikat, blev Oberst og
efter Kitchener Sirdar i Ægypten og
Generalguvernør over Sudan. Han virkede med stor
Dygtighed i disse Stillinger, blev 1903
Generalmajor, 1908 Generalløjtnant, 1913 General, og
overtog 1916 Posten som High Commissioner
i Ægypten; han afgik fra denne i 1919 og tog
sin Afsked i 1922. W. har skrevet: Mahdism and
the Egyptian Sudan (1889) og Ten Years
Captivity in the Mahdi’s Camp (1891) og oversat
Slatin Pasha’s Fire and Sword in the Sudan
(1895).
E. C.
Wingate C’wingeit], James Lawton, Sir,
skotsk Maler, f. 1846 i Kelvinhaugh (ved
Glasgow), d. April 1924. V. udstillede 1. Gang (og
med Held) 1864 paa Glasgow Institute, inden
han endnu havde faaet systematisk
Undervisning; han uddannedes derefter paa Roy. Scott.
Academy, hvor han 1878 blev associate, 1887
full member, og hvor han 1919 opnaaede
Præsidentværdigheden; 1920 trak han sig dog
tilbage fra Stillingen og blev Knight. W. regnes
for en af Skotlands betydeligste nyere
Landskabsmalere.
A. Hk.
Winge, Adolf Herluf, dansk Zoolog, f.
19. Marts 1857 i Kbhvn, d. 10. Novbr 1923, blev
Student i Kbhvn 1874 og tog Magisterkonferens
i Naturhistorie 1881. 1883 blev han Medhjælper
ved Zoologisk Museum og 1885 Assistent smst.;
senere Viceinspektør. W.’s Arbejder afhandler
alle Pattedyrene og Fuglene, deres Morfologi,
Anatomi, Systematik og Faunistik. Kendskabet
til dansk Fauna, saavel Nutidens som Fortidens,
er blevet stærkt øget gennem W.’s
Undersøgelser. Særlig fremhæves: »Om nogle
Smaapattedyr i Danmark« (1882); »Om Steppehønen i
Danmark« (1888); »Om jordfundne Fugle fra
Danmark« (1903); »Om jordfundne Pattedyr fra
Danmark« (1904) samt de aarlig udkommende
Beretninger om danske Fugle (1890—1906). Til
Grønlands Fauna har W. ligeledes leveret
vigtige Bidrag. Af rent morfologisk Indhold er
flere mindre Afhandlinger vedrørende
Pattedyrenes Tandskifte, Kraniets Bygning hos visse
Insektædere o. a. Endvidere: »Om græske
Pattedyr med Bemærkninger om Familierne
Soricidæ, Mustelidæ, Muridæ og Myoxidæ« (1881).
De fleste af de her nævnte Arbejder er
publicerede i »Vidensk. Medd.« og »Medd. fra
Grønland«. W.’s Hovedværk er dog Bearbejdelsen af
de fra Brasiliens Knoglehuler af P. W. Lund
hjemsendte Pattedyrknogler. Under
Fællestitlen E Museo Lundii er der i Tiden 1888—1906
udkommet I—II og III Bind, 1. Halvdel, i stor
Kvart, af hvilke 2. og 3. Bind helt er skrevet
af W. Ledsaget af talrige, af W. selv mesterlig
tegnede Tavler er der her leveret et af alle
Kendere højt vurderet og for dansk Videnskab
meget ærefuldt Værk. Dette saavel som andre
af W.’s Arbejder, ikke mindst Grønlands
Pattedyr, er præget af en for mange maaske vidt
dreven, men stringent gennemført lamarckistisk
Naturopfattelse.
Som Museumsmand har W. indlagt sig meget
stor Fortjeneste ved den med overordentlig
Grundighed og stor Omhyggelighed udførte
Ordning, Etikettering og Opstilling af de talrige
jordfundne Pattedyr- og Fugleknogler. Der er
her skabt et enestaaende righoldigt Materiale;
intet Museum har vistnok Mage hertil. Af W.’s
store og indgaaende Kendskab til Fuglenes og
Pattedyrenes Osteologi har mange høstet
betydelig Nytte; ikke mindst gælder dette det
oldnordiske Museum, hvor Bestemmelsen af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
