Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinger - Vinger - Vingerhoed - Vinger og Odal - Vinge-Skedeknæ - Vingesnegle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu »Tommelvingen« (alula), en lille Dusk
Fjer udgaaende fra Tommelen og siddende
øverst paa Vingeranden. Hos nogle Grupper
findes paa Tommelen en Klo, bos andre paa
Vingeranden en Spore. V.’s Form og Udseende
er højst forskellige hos de forskellige
Fuglegrupper; hos Pengvinerne er V. klædte
med skællignende Fjer og virker kun som
Luffer, hos Strudsfuglene findes ingen Forskel paa
Svingfjerene og den øvrige Fjerbeklædning, og
V. kan ikke bruges til Flugt; hos en Del ikke
flyvende Fugle, f. Eks. Gejrfuglen, er V.
veldannet, kun for lille til Fuglens Størrelse,
og herfra findes alle Overgange til de uhyre
V. hos mange af de Aarefodede
(Steganopodes). V.’s Længde, et ofte benyttet Maal,
der i systematisk Henseende spiller en ikke
ringe Rolle, maales efter en ret Linie fra
Haandleddet til Spidsen af den længste
Haandsvingfjer.
O. H.
Vinger, Herred, V. og Odal
Sorenskrivere Romerike og V. Politidistrikt, Hedmark
Fylke, 499 km2 med (1920) 4950 Indbyggere,
altsaa c. 10 pr. km2, udgøres af V. Præstegæld
med V. og Østmark Sogne; det omgives af
Herrederne Eidskog, Sør-Odal og Brandval, og
grænser paa en længere Strækning til Sverige.
I Herredet ligger Kongsvinger Købstad (s. d.)
og uden for denne Kongsvinger Fæstning (se
Kongsvinger). Herredet, der er
Indlandsherred, ligger med en mindre Del paa Nord-
og Vestsiden af Glommen (s. d.), med den større
Del S. og Ø. f. denne; det er opfyldt af
skovklædte Aaspartier og Fjelde og gennemskaaret
af Vasdrag og Dalfører, blandt hvilke de
største er den Forsænkning, i hvilken Vingersjøen
(2,2 km2) og Sigernessjøen (2,3 km2) ligger.
N. f. Glommen ligger Steinbitberget (417 m),
Vardaasen (362 m) m. fl. Fjelde. Blandt
Herredets 103 Indsøer kan endvidere nævnes
Digersjøen (2 km2) og Søndre Hærsjøen (4 km2);
af dets mange Vasdrag er foruden Glommen
blandt de største Billingsjøernes, Vrangsaaens,
Sagaaens m. fl. Vasdrag. Af Herredets Areal
er 33,7 km2 Ager og Eng, 308,4 km2 Skov, 51,3
km2 Ferskvand, Resten Udmark, Snaufjeld,
Indsøer og Myr. Den tættest bebyggede Del af
Herredet, der har flere betydelige Gaarde,
ligger langs Glommen og i Strøget Ø. f.
Vingersjøen, ellers er Bebyggelsen spredt i
Dalførerne; blandt de største Gaardsbrug kan nævnes
Skinnarbøl, Skandsgaarden, Overud, Lier,
bekendt fra Krigene mod Sverige 1808 og 1814,
Sæter, Nesteby, Varaldskogen m. fl. Jordbrug
og Fædrift er de vigtigste Næringsveje; tillige
er Skovdriften af stor Betydning for dette
Distrikt; der findes inden for Herredet flere
betydelige Savbrug, endvidere Møllebrug,
Teglværk, Elektricitetsværk, Tørvstrøanlæg m. v. V.
Kirke, opført 1698, ligger lige ved Købstaden;
den ældste Kirke, der nævnes Aar 1227, laa
paa Glommens Østside; Østmarken Kirke,
opført 1858, ligger ved Fagernessjøen S. f.
Møkeren. Mellemrigsbanen Oslo—Charlottenberg
gaar gennem Herredet og har Stationerne
Kongsvinger og Granli; fra Kongsvinger gaar
tillige Solørbanen mod N. ad Glommens østre
Bred til Elverum. Ved Karlstad-Overenskomsten<h1></h1>
1905 bestemtes, at Kongsvinger Fæstning, der
i de senere Aar var moderniseret og forstærket
ved ny Befæstningsanlæg, ikke yderligere
maatte forstærkes. Antagen Formue 1925 var 25,6
Mill. Kr. og Indtægt 2786000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Hedemarkens Amt« [Oslo 1902]).
(N. S.). M. H.
Vingerhoed [’feŋərhu.t], hollandsk
Betegnelse for Centiliter.
Vinger og Odal, Sorenskriveri,
Hedmark Fylke, 2158 km2 med (1920) 24952
Indbyggere, altsaa c. 11 pr. km2, omfatter
Herrederne: Sør-Odal, Nord-Odal, Eidskog, Vinger
og Kongsvinger Købstad. Det er et Indland- og
Skovdistrikt, hvor Jordbrug, Fædrift og
Skovbrug er de vigtigste Næringsveje. Det hører ind
under Romerike og Vinger Politidistrikt og
danner Udskrivningsdistrikt for Kongsvinger
Bataillon af Østre Akershus Infanteriregiment af
2. Division.
M. H.
Vinge-Skedeknæ, se Polygonum.
Vingesnegle (Pteropoda) er en
Fællesbetegnelse for to Grupper inden for
Baggællesneglene (Opisthobranchiata); de kan
karakteriseres som tvekønnede, skalbærende eller
nøgne, fritsvømmende Havsnegle, forsynede
med ejendommelige Svømmefinner eller
»Vinger«. I øvrigt er der mellem de to
Hovedafdelinger, de skalklædte eller Thekosomerne og de
nøgne eller Gymnosomerne, saa betydelige
Forskelligheder til Stede i den finere Bygning, at
de utvivlsomt maa opfattes som to vel sondrede
Grupper, der af det pelagiske Liv er
omdannede paa tilsvarende Vis. Hos dem begge er
Fodens Midtparti (de andre Snegles Krybesaal)
stærkt formindsket, medens et Par
ejendommelige Flige, »Vingerne«, ved dens Forende er
traadte i Bevægelsens Tjeneste; disse er at
opfatte som stærkt udviklede Sidedele af Foden
(Parapodier), medens de hos de nøgne synes
at være en Nydannelse, som intet direkte har
med Foden at gøre. Thekosomernes Skal er
ganske tynd og gennemsigtig, snart
venstresnoet, snart mere eller mindre kegledannet og
symmetrisk; den er som sædvanlig afsondret
af Kappen, hvis Flige ofte delvis dækker den;
hos enkelte Former, f. Eks. Cymbulia, er det,
der gaar under Navn af Skal, dog ingen
saadan, men et særegent, bruskagtigt Væv under
Kroppens Overhud; derimod besidder Ungerne
af samme en ægte Skal. Et Par Familier med
venstresnoede Skaller kan lukke for Indgangen
til Skallen med et spiralsnoet Laag. Hos
Hovedparten af de skalklædte findes en
Kappehule, som dog kun hos et Par Slægter
(Cavolinia, Peracle) indeslutter en Gælle; hos de nøgne,
der altid mangler Klappehule, kan en ægte Gælle
findes paa højre Side, eller gælleagtige
Nydannelser optræder i Bagenden. En
ejendommelig Omlejring af Kappehulen, der bl. a.
viser sig ved, at Gattet kommer til at ligge paa
Ryggen eller paa venstre Side, udmærker visse
Thekosomer, men i øvrigt stemmer V. i alle
vigtigere Bygningsforhold overens med
Opisthobranchiaterne. De er saaledes ogsaa
tvekønnede, men Udførelsesvejen fra Kønskirtelen er
altid en udelt Gang. Begge Grupper har
fimrende, skalbærende Larver; ejendommelig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
